Efterforskes som terror – 11 døde efter flere skyderier i Tyskland

De tyske myndigheder mistænker, at gerningsmanden havde et højreradikalt motiv.

Mindst ni personer er onsdag aften blevet dræbt i to skudepisoder i Tyskland. Yderligere to personer – gerningsmanden og hans mor – er fundet døde.

Det første skyderi skete omkring klokken 22 onsdag aften, da en gerningsmand åbnede ild ved en vandpibecafé i byen Hanau i den tyske delstat Hessen.

Derefter kørte han til en anden vandpibecafé i bydelen Kesselstadt, der ligger i det vestlige Hanau og fortsatte skyderiet.

Ved skyderier blev fire såret foruden de ni dræbte.

Pressemøde om skyderi i Tyskland Video: Michael Rathje

Fundet død med sin mor

På et pressemøde informerede delstatens indenrigsminister Peter Beuth om, at myndighederne efterforsker sagen som terror, og at de mistænker, at gerningsmanden havde et fremmedfjendsk motiv.

Hanau ligger cirka 20 kilometer vest fra den tyske by Frankfurt. Der er omkring 100.000 indbyggere i byen.

Den formodede gerningsmand var tysker og 43 år gammel. Han var ikke tidligere kendt af politiet, men et kig på hans hjemmeside – som nu er lukket – viser fremmedfjendske holdninger. Politiet mener ikke, at der er andre gerningsmænd involveret.

Mindst ni personer er onsdag aften blevet dræbt i to skudepisoder i Tyskland. Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AP. Derudover skulle fem personer været såret i skudepisoden.

Da politiets specialenhed stormede hans forældres bolig i nat, fandt de den formodede gerningsmand og hans mor, der begge var døde af skudsår.

Merkel: Tyder på racisme

Ifølge den tyske kansler Angela Merkel, at der er række tegn på, at gerningsmanden handlede med racistiske motiver.

Hun sagde samtidigt, at man i Tyskland ikke gør forskel på folk på baggrund af oprindelse eller religion, og at de tyske myndigheder gør alt i deres magt for at fastslå, hvad der ligger til grund for angrebet.

Gentagende højreradikale angreb

Tyskland har oplevet en række angreb de seneste år.

Og netop angreb og terror fra højreradikale er kommet i fokus i landet, hvor der fredag i sidste uge blev anholdt 12 personer, der er mistænkt for at ville angribe moskéer, muslimer og politikere.

Samme dag blev en person dræbt og fire såret, da en mand åbnede ild uden for musikstedet Tempodrome i Berlin, hvor en tyrkisk komiker optrådte. Her er motivet dog stadig ukendt.

I oktober sidste år dræbte en gerningsmand to personer ved en synagoge i byen Halle, og i 2. juni sidste år blev den tyske politiker Walter Lübcke dræbt at nynazister på grund af hans politiske ståsted i forhold til flygtninge.