Tre USA-analytikere gør status: Nu er Sanders svag favorit

16x9
Bernie Sanders blev toer i Iowa og vandt i New Hampshire. Men kun snævert. Foto: Scanpix / TV 2

Hvem bliver Trumps modstander ved valget i november? Efterhånden er det eneste sikre, at intet er sikkert, lyder det fra TV2s præsidentvalgpanel.

De første to af demokraternes primærvalg er nu i historiebøgerne, og som vi skrev i sidste måneds 'powerranking' af partiets præsidentkandidater, så kan alt ske, og det må man sandelig sige, det gjorde.

Dengang var der i TV2s præsidentvalgspanel bred enighed om, at Joe Biden godt nok var favorit til at vinde nomineringen, men at han også var en skrøbelig frontløber. Det satte den tidligere vicepræsident med sine skuffende præsentationer i Iowa og New Hampshire en fed streg under.

Nu kredser debatten nærmere om, hvorvidt Biden er en færdig mand, der burde droppe ud.

Udviklingen viser netop, hvad vi også forsøgte at italesætte for en måned siden: vores rangeringer skal ikke ses som skråsikre forudsigelser, men tværtimod som øjebliksbilleder i et pivåbent primærvalg.

Tænk hvis man for en måned siden havde påstået, at Pete Buttigieg ville komme ud af de første to valg med flest delegerede. Eller at Joe Biden ville blive nummer fire og fem i de to første stater. Eller at Amy Klobuchar ville få flere stemmer i New Hampshire end Elizabeth Warren og Joe Biden tilsammen. Sådan en udlægning var der næppe mange, der havde købt.

Vi har stort set ingen målinger fra Nevada og South Carolina, som er de to næste delstater, der skal pege på deres foretrukne præsidentkandidat. At Bernie Sanders er præsidentvalgspanelets svage favorit her og nu betyder ikke, at han også er det om en måned.

Tilbage står, at usikkerheden og tvivlen er kolossal.

Parenteserne indikerer, hvor analytikerne havde placeret kandidaten sidste gang.

Jesper Steinmetz er korrespondent for TV 2
Jesper Steinmetz er korrespondent for TV 2 Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2

Jesper Steinmetz

TV 2s USA-korrespondent

1. (-) Bernie Sanders

Sanders har fået flest stemmer i de to første stater, om end færre end forventet og også færre delegerede end Pete Buttigieg. Men Bernie har en bred vælgerbase blandt de venstreorienterede vælgere og har modsat Pete Buttigieg også fat i latino- og sorte vælgere. Bernie er også godt polstret økonomisk til at føre kampagne helt frem mod konventet i juli. Partitoppen vil gøre alt for, at det ikke bliver ham, men det kan sagtens mobilisere flere vælgere, der stemmer på Sanders i trods mod etablissementet, ligesom det skete hos republikanerne for fire år siden til Donald Trumps fordel.

2. (3.) Pete Buttigieg

Pete Buttigieg er alt, hvad de moderate demokrater - og også nogle republikanere - sukker efter: en ung, positiv, optimistisk kandidat, der vil samle den splittede nation igen uden at kræve en revolution. Han er alt det, Trump ikke er: han opfører sig ordentligt, behandler andre mennesker med empati og viser respekt. Og så er han dette valgs friske ansigt. Hvis han i Nevada og South Carolina klarer sig bedre end forventet og demonstrerer, at han kan få fat i især de sorte vælgere, er jeg villig til at lade ham indtage førstepladsen i stedet for Bernie Sanders.

3. (-) Michael Bloomberg

Man kommer langt for et par milliarder. Måske kan man endda også blive præsident. Den tidligere New York-borgmester stiger støt i meningsmålingerne, og han vil få et yderligere boost, hvis (når) Joe Biden imploderer endeligt. Hans chance er at blive kompromiskandidaten, hvis de øvrige moderate demokrater (Buttigieg, Klobuchar og Biden) ikke opnår den fornødne opbakning. Men indtil videre virker Bloombergs eksperiment mest som en milliardærs forsøg på at brænde lidt af sin formue af. For der er ikke et demokratisk jubelkor, der råber på en rigmand og tidligere republikaner som deres kandidat. Men det kan måske komme.

Jørn Brøndal. Jørn Brøndal har skrevet bogen
Jørn Brøndal. Jørn Brøndal har skrevet bogen "Det sorte USA". Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Jørn Brøndal

Professor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

1. (2.) Bernie Sanders

Det Demokratiske Parti er tydeligvis delt i to lejre, venstrefløjen og en moderat fløj. Lige som i 2016, hvor valget stod mellem Hillary Clinton og Bernie Sanders, kan det sagtens være, at de to fløje vil duellere med hinanden hele vejen til demokraternes nationalkonvent i juli måned. Men nu er venstrefløjens kandidat fundet. Sanders kom på en nærmest delt førsteplads ved det skandaløse caucusvalg i Iowa – hvis endelige resultat formodentlig aldrig bliver helt afklaret – og han vandt i New Hampshire. Hans hovedrival på venstrefløjen, Elizabeth Warren, fik en skuffende fjerdeplads i New Hampshire. Hendes rolle ser ud til at være udspillet.

2. (-) Amy Klobuchar

Det er selvfølgelig temmelig satset at gøre Klobuchar til den moderate fløjs favorit. Siden 1972 er ingen politiker nemlig blevet sit partis præsidentkandidat uden at blive mindst nummer to i New Hampshire. Og her blev Klobuchar altså kun nummer tre. Men hun har 'Klomentum'. Som et andet fortidsuhyre pukker hun på, at hun har politisk – wait for it! – erfaring. Det kan dog muligvis stadig godt tænde de moderate demokrater. Hun er en superskarp debattør, hvilket hun til fulde viste ved demokraternes debat i sidste uge i Manchester, New Hampshire. Hun repræsenterer Midtvesten og kan blive en formidabel modstander for Donald Trump.

3. (-) Pete Buttigieg

Han har opnået flotte resultater i både Iowa og New Hampshire. Samtidig er han en dygtig debattør og har både studeret ved Harvard og Oxford samt været efterretningsofficer i Afghanistan. Indtil videre har han klaret sig formidabelt i to ekstremt 'hvide' stater. Spørgsmålet er, om Buttigieg kan stå distancen i Nevada, der er 37 procent latino, og i socialkonservative South Carolina, der er 27 procent afroamerikansk. De to stater bliver i hvert fald vigtige strømpile. Samtidig bliver South Carolina Joe Bidens aller-allersidste chance for at vende udviklingen. Og hvem sagde i øvrigt Michael Bloomberg?

Mirco Reimer-Elster
Mirco Reimer-Elster Foto: TV 2

Mirco Reimer-Elster

TV2s USA-analytiker og cand.mag. i amerikanske studier

1. (2.) Bernie Sanders

I et splintret kandidatfelt er det en enorm fordel at have en loyal base, der møder op til primærvalgene, hvor stemmeprocenten ofte ikke kommer højere end 20 procent. Af samme årsag må Bernie Sanders være svag favorit til at vinde nomineringen på nuværende tidspunkt. I længden kræver det dog, at Sanders formår at udvide sin base og appellere til en bredere del af demokraternes vælgerkorps. Hvorvidt dette lykkes for ham, får vi nogle første glimt af i Nevada og South Carolina senere på måneden. Indtil da må Sanders være svag favorit i et kandidatfelt, hvor alt kan ske.

2. (1.) Joe Biden

Jeg ved godt, at det kan virke bizart at inkludere Biden i en top tre efter de skuffende resultater i Iowa og New Hampshire. Men jeg vil se nye målinger fra Nevada og South Carolina, før jeg skriver Bidens politiske nekrolog. Måske er han allerede færdig, men jeg vil se det, før jeg tror det. At jeg holder fast i Biden, skal ikke ses som en tillidserklæring til den tidligere vicepræsident. Det er tværtimod et udtryk for, at jeg er i tvivl, hvorvidt både Pete Buttigieg og Amy Klobuchar i tilstrækkelig stor stil kommer til at kunne appellere til minoritetsvælgere i Nevada og South Carolina.

3. (-). Pete Buttigieg

Som nævnt ovenfor, så er jeg i tvivl, når det kommer til Buttigieg. Jeg er simpelthen ikke sikker på, at han kan appellere til minoritetsvælgere i tilstrækkelig stor stil. Samtidig tror jeg, at Michael Bloomberg måske melder sig lige lovlig sent ind i kampen, til at jeg kan inkludere ham i min top tre på nuværende tidspunkt. Måske ser billedet anderledes ud efter Nevada og South Carolina. Men her og nu går jeg med Buttigieg, der har fortællingen og pengene på sin side. Spørgsmålet er, om demokraterne er klar til at vælge en uerfaren, homoseksuel mand som præsidentkandidat. Det er jeg heller ikke sikker på.