USA valg 2020

Milliardær står klar i kulissen og vil vinde præsidentposten med usædvanlig taktik

Michael Bloomberg fører flittigt kampagne, selvom hans navn endnu ikke står på stemmesedlerne. Kampagnens motto er 'Mike will get it done'. Mark Wilson / Ritzau Scanpix

Demokraternes primærvalg udvikler sig, ligesom milliardæren Michael Bloomberg ønsker det.

Tirsdagens primærvalg i New Hampshire havde mange vindere.

Bernie Sanders fik flest stemmer, Pete Buttigieg kunne glæde sig over, at han fik næsten lige så mange, mens Amy Klobuchar overgik alles forventninger og blev nummer tre.

Og så var der en fjerde vinder. En kandidat, som stadig står i kulissen og venter.

Det er milliardær og tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg.

- Det kunne ikke udvikle sig bedre for ham, som USA-analytiker Mirco Reimer-Elster formulerer det.

Her spiller primært fem faktorer ind, hvoraf den ene også kan vise sig at blive milliardærens svaghed.

1) En usædvanlig strategi

Michael Bloomberg har valgt den usædvanlige strategi at droppe de første fire demokratiske primærvalg i Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina.

I stedet stiller han først op på den såkaldte 'Super Tuesday' 3. marts, hvor en række store stater som Californien og Texas stemmer samtidigt. I alt fordeles omkring en tredjedel af alle demokratiske delegerede den dag, og den er derfor helt afgørende for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat.

- Det er meget mere effektivt at gå direkte til de store stater. Til svingstaterne. De andre kandidater har valgt at stille op i de første fire primærvalg. Den traditionelle tænkemåde er, at "man umuligt kan vinde uden dem". Men det er nogle forældede regler, har Michael Bloomberg forklaret til New York Times.

Så mens modkandidaterne i disse uger bruger al deres energi på de tidlige valg, kaster Bloomberg alt ind på at vinde de 'vigtigste' stater.

2) Gode målinger

I meningsmålingerne fra de stater, der skal stemme på 'Super Tuesday', ligger Michael Bloomberg pænt som nummer to, tre eller fire blandt de demokratiske kandidater – uden dog at være topkandidat nogle steder.

Ifølge Mirco Reimer-Elster er en del af forklaringen, at opbakningen til Joe Biden falder, så han nu ligger på omkring 20 procents opbakning, og at Michael Bloomberg æder af den støtte.

- Den anden forklaring er, at ikke-besluttede vælgere siger, at de vil stemme på ham. At sige Michael Bloomberg er lidt det samme som at sige: "Jeg har ikke besluttet mig endnu", forklarer Mirco Reimer-Elster.

Den lille flække i New Hampshire, Dixville Notch, skaffede Michael Bloomberg de allerførste stemmer. Hans navn var ikke på stemmesedlen, men to vælgere havde selv skrevet ham på, så han vandt med to ud af fire stemmer.

3) Tiden arbejder for ham

Frem mod 'Super Tuesday' er Bloomberg i venteposition. Men det kan i sidste ende blive en fordel for ham ikke at være en del af den indledende kamp.

Han satser nemlig på, at den moderate del af det demokratiske parti ikke kan samles om én kandidat, der er stærk nok til at slå Donald Trump.

- Det giver ham muligheden for at træde ind på scenen som den samlende kandidat. Og nu, hvor Joe Biden ser ud til at være brændt sammen, så er der plads til en anden moderat kandidat, forklarer Mirco Reimer-Elster.

4) Minder om Trump

Michael Bloomberg præsenterer sig selv som en midtsøgende, moderat demokrat, der også kan appellere til republikanske vælgere.

Han har da også en broget politisk baggrund. Han havde været demokrat hele sit liv, indtil han i 2001 blev valgt som republikansk borgmester i New York. Han sad som borgmester fra 2002 til 2013, først som republikaner og siden som partiuafhængig, og efter at han forlod borgmesterposten, er han igen blevet demokrat.

- På mange måder er han ligesom Donald Trump. Donald Trump stillede ikke for alvor op som en republikaner. Han brugte bare det republikanske parti til at stille op. Og Mike (Mikael Bloomberg, red.) bruger bare det demokratiske parti, har det republikanske kongresmedlem Pete King sagt til magasinet The Atlantic.

For fire år siden udnyttede Donald Trump sin position til at stille sig som det klare alternativ til etablissementet og partisoldaterne. Måske Bloomberg kan gøre det samme.

Michael Bloomberg og Donald Trump kender hinanden fra New York. Her er de sammen i 2016.

5) Milliardbudgettet

Mens han venter, bruger Bloomberg en del af sin milliardformue på ekstremt dyre valgreklamer.

Michael Bloomberg er en bemærkelsesværdig kandidat. Han har en personlig formue på næsten 400 milliarder danske kroner og har planer om at bruge mindst ti milliarder af dem på at blive valgt som præsident.

Alene i januar brugte han to milliarder kroner på reklamer - hvilket til sammenligning er mere, end Hillary Clinton brugte på hele sin præsidentkampagne i 2016 - og han har afvist at tage imod kampagnebidrag fra donorer udefra.

...men

De mange penge kan vise sig både at være en styrke og en svaghed for Michael Bloomberg, siger Mirco Reimer-Elster.

Konkurrenter som Bernie Sanders vil nemlig nyde at italesætte, at en milliardær er ved at købe sig til at blive demokraternes præsidentkandidat:

- Med Bloombergs baggrund bliver det meget svært for ham at påstå, at han repræsenterer den lille mand. Men på den anden side ved vi ikke, hvad det vil betyde for valgkampen, hvis han pludselig smider en ny milliard ind og oversvømmer reklamemarkedet, siger Mirco Reimer-Elster.