KOMMENTAR: Bernie Sanders er kun svag favorit

Primærvalget i New Hampshire skulle have skilt fårene fra bukkene. I stedet for blev billedet mere mudret, hvilket er en fordel for Bernie Sanders.

Lige da man gik og troede, at der kom et primærvælg, hvor udfaldet var givet på forhånd, tog de demokratiske vælgere atter fusen på kommentatorkorpset.

Ganske vist vandt senator Bernie Sanders som forventet demokraternes primærvalg i New Hampshire, men det blev en historisk snæver sejr over den tidligere borgmester Pete Buttigieg. Samtidig blev valgets egentlige solstrålehistorie, at senator Amy Klobuchar vandt kampen om tredjepladsen på en overbevisende måde.

Elizabeth Warren og Joe Biden skuffede derimod fælt og er begge i store problemer.

Kun én ting er dermed sikkert: kampen om den demokratiske nominering er pivåben.

Sanders skuffede igen

Som datajournalisten Nate Silver har pointeret, så kan man godt være forundret over mediernes vinkling, når en overraskende stærk tredjeplads til Amy Klobuchar får mere spalteplads, end hvem der sluttede i top to.

Men den egentlige valuta i de tidlige delstater er ikke nødvendigvis, hvem der får flest stemmer, men hvem der overgår forventningerne.

At Amy Klobuchar endte med at få flere stemmer, end Elizabeth Warren og Joe Biden fik tilsammen, er unægtelig nattens store historie, i og med forventningen var, at kampen om tredjepladsen ville blive tæt.

Ser på man på forventningerne op til valgdagen, må man derfor også konkludere, at Bernie Sanders igen fik et skuffende resultat. Det kan virke paradoksalt, i og med Sanders vandt i New Hampshire. Men forventningen var, at senatoren ville vinde sin nabostat med en pæn margin. Det bliver ikke tilfældet.

Tværtimod underpræsterede Sanders lidt og må forholde sig til, at Buttigieg efter alt at dømme havde vundet i senatorens nabostat, havde det ikke været for Klobuchars stærke tredjeplads.

Et splittet kandidatfelt

I samme åndedrag må man ligeledes konkludere, at den angiveligt så stærke og dominerende demokratiske venstrefløj - repræsenteret ved Sanders og Warren - tilsammen kun formåede at få omkring en tredjedel af stemmerne i New Hampshire og mindre end halvdelen af stemmerne i Iowa.

Med andre ord er der indtil videre et moderat centrumvenstreflertal, som der dog ikke er nogen kandidat, der formår at sætte sig overbevisende på. Bundlinjen er dermed, at Bernie Sanders her og nu er frontløberen og svag favorit til at vinde nomineringen i et pivåbent felt.

Sætter man sig op i helikopteren, er der dermed særligt én kandidat, der vil se på udfaldet i New Hampshire med glæde: Michael Bloomberg.

Den tidligere New York-borgmester var ikke engang på stemmesedlen, da han har droppet at deltage i de tidlige primærvalg og først for alvor kaster sig ind i kampen fra Super Tuesday 3. marts. Men han kan alligevel glæde sig over, at centrumvenstrefløjen ikke er i nærheden af at have fundet frem til, hvem der skal slås med Bernie Sanders om at vinde nomineringen.

Tværtimod er der nu med Pete Buttigieg, Amy Klobuchar, Joe Biden og inden længe Michael Bloomberg med sine mange milliarder mindst fire kandidater, der potentielt kan splitte stemmerne og dermed bane vejen for en Sanders-sejr.

Det Demokratiske Partis etablissement må af samme årsag være ved at få myrekryb. Fremfor at samles bag én centrumvenstrekandidat er kampen om at blive førsteudfordrer til Bernie Sanders helt åben.

Hvem kan samle centrumvenstre?

Pete Buttigieg vil pege på sine gode resultater ved primærvalgene i Iowa og New Hampshire – men kan det uerfarne, homoseksuelle stjerneskud også appellere bredt, når vi kommer ud i de mere mangfoldige delstater? Svaret blæser i vinden, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på det.

Amy Klobuchar har momentum, men kan hun også få et godt resultat i Nevada eller South Carolina? Det må tiden vise, men senatoren har heller ikke bevist endnu, at hun kan appellere til minoriteter, særligt sorte vælgere. En vælgerflok, som hun vel og mærke kommer til at kæmpe om sammen med en række mere profilerede kandidater, der har flere penge og er bedre organiseret.

Joe Biden er nu blevet nummer fire og fem i de første to primærvalg. Den tidligere vicepræsident er feltets største navn og var igennem det meste af 2019 frontløberen i de nationale meningsmålinger. Om end der var bred enighed om, at Biden var en historisk svag frontløber, så ville det under normale omstændigheder havde været lig med en politisk dødsdom at skuffe så fælt som frontløber. Men Biden viser ingen intentioner på at trække sig, selvom han bogstavelig talt flygtede fra New Hampshire, så lige nu sidder Bloomberg i kulissen og venter, mens billedet bliver mere og mere mudret.

Kampen spidser til

Som Elizabeth Warren påpegede i sin takketale i New Hampshire, så er kampen om nomineringen spidset til og blevet mere bitter i de seneste uger. Det Demokratiske Parti og dets vælgere fremstår stadig mere splittet omkring, hvilken kandidat der er bedst positioneret til at slå præsident Trump, hvilket nattens mudrede resultat atter understregede.

Warren vil selvfølgelig påstå, at hun er kandidaten, der kan samle partiet. Ingen overraskelse der. Men senatorens første prioritet må nok snarere være at samle tilpas mange vælgere bag sig. At slutte nummer fire i en nabostat med under ti procents opbakning er en eminent ringe præsentation.

Lige nu er det eneste, som Warren for alvor konkurrerer om, prisen for at være primærvalgenes største skuffelse. Men selv der må hun nok se sig slået af Joe Biden.

Det kan igen ikke pointeres nok, at primærvalgene kun lige er begyndt. 98 procent af de delegerede er stadig på spil, og hverken Iowa eller New Hampshire er repræsentative for Det Demokratiske Partis mangfoldige vælgerskare. De kommende valg i Nevada og South Carolina giver en bedre indikation af, hvilke Demokrater der kan favne bredt og dermed gøre sig seriøse forhåbninger om at udfordre præsident Trump til november.

Men hvem der i sidste ende kan trække sig sejrrigt ud af slaget i primærvalgene er ikke til at sige. Det er der en håndfuld kandidater, der kan gøre sig forhåbninger om efter nattens mudrede resultat, selv kandidater som Bloomberg, der ikke engang var på stemmesedlen.