Udland

En mor har mødt sin afdøde datter i Virtual Reality: Mor, hvor var du?

For nogle kan det være en del af en sund sorgproces, mens andre kan blive afhængige af at møde afdøde, siger ekspert.

Nayeon var syv år, da hun døde af en uhelbredelig, sjælden sygdom. Det var i 2016, og siden har hendes mor, Jang Ji-sung, savnet hende.

Men nu har sydkoreanske programmører med hjælp fra teknologien Virtual Reality vakt pigen til live. I dokumentarfilmen ’I met you’ har et hold iscenesat mødet mellem moderen og den virtuelle udgave af Nayeon.

- Mor, hvor var du? spurgte pigen, da hun kom frem i Jang Ji-sungs Virtual Reality-briller.

- Har du tænkt på mig?

- Det gør jeg hele tiden, svarede Jang Ji-sung med en stemme, der var ved at knække.

En måde at mindes

Thomas Ploug er professor i dataetik ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, og han kalder videoen af det iscenesatte virtuelle møde for ”meget dramatisk”.

Men han siger også, at det er fortsættelsen på noget, mennesket har gjort i mange år.

Sydkoreanske programmører har med hjælp fra Virtual Reality vakt en død pige til live.

- For et par hundrede år siden malede vi et billede af dem, vi havde mistet og hang det op på væggen. Så begyndte vi at tage billeder, som også er brugt i sorgprocessor. I mange år har vi også filmet hinanden. Det her er i virkeligheden en fortsættelse af en udvikling, som har været i gang i mange år, hvor vi bruger teknologier til at mindes de mennesker, vi har mistet, siger Thomas Ploug.

Produktionsholdet bag har optaget et andet barns bevægelser, og integreret Nayeons ansigt, krop og stemme i den virtuelle figur. Mødet mellem mor og datter foregik i en park, de sammen have besøgt.

Dokumentaren blev vist i Sydkorea i sidste uge og har vakt en del opmærksomhed. Jang Ji-sung har til mediet Aju Business Daily sagt, at mødet med den virtuelle udgave af datteren var som ”et ægte paradis” og ”en drøm, hun altid har haft.”

Kan være sundt i en sorgproces

Selvom det var en dramatisk oplevelse, var det en god oplevelse for hende. Ifølge Thomas Ploug skal man overveje det grundigt, når man bruger nye teknologier i en sorgproces, men han kan omvendt også sagtens forestille sig, at det kan være sundt.

- Jeg mistede selv min far i december. Jeg havde et meget tæt forhold til ham, og jeg kan da engang imellem ønske mig, at jeg kan sætte mig ind i et rum og kigge lidt på ham og mindes den tid, jeg har haft med ham, siger Thomas Ploug.

- Men omvendt kan man også forestille sig, at det kan blive brugt til at holde et andet menneske i live, det kan føre til en afhængighed, og det bliver traumatiserende. Før man slipper sådan en teknologi løs, er det vigtigt at vide, om det gør noget godt for mennesker.