Udland

Angreb standset få dage før Brexit: Bombe var på vej mod Storbritannien

(Arkivfoto). Lastbilen skulle først med en færge til Skotland og derefter køres ned over grænsen til England, hvor den skulle sprænges i luften et endnu ukendt sted på selve aftenen for Brexit. Paul Faith / Scanpix Denmark

Bomben blev afsløret få dage før Brexit, og nu har en gruppe taget ansvar for den - og forklaret hvorfor.

For mange briter var der lagt i ovnen til den store fejring af Brexit, da Storbritannien forlod EU om aftenen fredag 31. januar klokken 23 lokal tid.

Men aftenen kunne være endt i et blodbad, for få dage før Brexit fandt det nordirske politi en bombe under en lastbil, som havde kurs mod et sted i Storbritannien.

Lastbilen skulle først med en færge til Skotland tre dage før og derefter køres ned over grænsen til England, hvor den skulle sprænges i luften et endnu ukendt sted på selve aftenen for Brexit.

Det erkender en gren af IRA, der fredag har taget ansvar for bombeplottet, skriver The Guardian.

Straks efterforsket som terror

Bomben blev fundet tirsdag aften i byen Lurgan i Armagh, skriver det regionale nordirske politi for Armagh på Twitter.

Hvordan de kom på sporet af den, afslører de ikke. Men bomben beskrives som "aktiv" og blev desarmeret af bomberyddere.

Bomben var på vej mod England, da den blev fundet under en lastbil i Nordirland. Bomben skulle detoneres på aftenen for Brexit et ukendt sted i England.

Lastbilbomben blev straks efterforsket som et "terrorangreb planlagt af systemkritiske republikanere", og godt en uge efter tog en gruppe, der kalder sig Continuity IRA (fortsættelsen af IRA, red.), ansvar for planerne. CIRA er aktive i kampen for at genforene Irland med Nordirland og har aldrig anerkendt våbenhvilen, der blev etableret med Langfredagsaftalen i 1998.

Derudover er CIRA utilfredse med Brexit-aftalens toldgrænse ned gennem Det Irske Hav.

- Den var timet med Storbritanniens udtræden af EU og for at vende opmærksomheden mod havgrænsen, forklarer CIRA i en meddelelse, som gruppen har sendt til The Irish News i Belfast i løbet af denne uge.

Det er de langt fra ene om i Nordirland. Men de er de første, der har grebet til voldelige metoder.

Voldsomt utilfredse med Brexit-aftalen

Grænsedragningen mellem EU og Storbritannien var en af de store knaster i Brexit-forhandlingerne.

Det forhadte "backstop" var en for stor kamel at sluge for de konservative og mange af de briter, der havde stemt for Brexit. Med den manøvre ville Storbritannien teknisk set forblive en del af EU som en del af det indre marked og toldunionen, mens man forhandlede det fremtidige forhold med EU på plads.

Backstop

Backstoppet er en del af Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien. Dens formål er, at sikre at der ikke opstår en hård (dvs. synlig) grænse mellem Irland og Nordirland.

Begge sider er bekymrede for, at en hård grænse vil kunne rive op i gamle sår fra den konflikt, der sluttede i 1998.

Helt konkret sørger backstoppet for, at Storbritannien vil være i en toldunion med EU, hvis ikke den hårde grænse kan undgås på anden vis.

Backstoppet er dog upopulær i Storbritannien, hvor mange frygter, at Storbritannien for evigt vil være bundet til EU, eller at EU vil bruge den som pressionsmiddel.

Derudover ville der komme kontrolposter på grænsen mellem Irland og Nordirland, og mange var bange for, at det ville forpurre den skrøbelige fred, der kom i stand med Langfredagsaftalen for godt 20 år siden efter nogle blodige år i den irske historie.

Og var det umuligt at lave en aftale inden for to år, skulle Storbritannien fortsætte på den måde i EU.

Men det var for meget for mange Brexit-tilhængere.

Johnson brød sit løfte til Nordirland

Balladen om backstoppet var i sidste ende med til at koste Theresa May hendes post som de konservatives premierminister. Boris Johnson tog over, genforhandlede aftalen med EU og kom i oktober 2019 hjem med grænsen ned gennem Det Irske Hav i stedet for.

Med Brexit er Storbritannien blevet et land uden for EU, og grænserne skal derfor etableres et sted, da Storbritannien vil have friheden til at afvige fra EU's regler.

Men havgrænsen var den selv samme løsning, som Theresa May et år forinden havde afvist over for EU, og som Johnson samtidig havde forklaret over for de konservatives støtteparti fra Nordirland, DUP, at ingen premierminister nogensinde ville takke ja til.

DUP sagde, de var blevet stukket i ryggen og satte en stopper for deres støtte til de konservative.

Men Brexit-aftalen blev godkendt af Storbritanniens parlament, og natten mellem 31. januar og 1. februar blev grænsen i Det Irske Hav en realitet.

CIRA er stemplet som en terrorgruppe i Storbritannien, New Zealand og USA.