Udland

Verdens største isbjerg er på farten og nærmer sig Atlanterhavet

Isbjerget er 6000 kvadratkilometer stort – svarende til to gange Fyns størrelse.

Verdens største isbjerg bevæger sig nu så hurtigt, at det inden længe når åbent hav.

Isbjerget, som eksperter har døbt A68, løsrev sig i 2017 fra ishylden Larsen-C i Antarktis. Isbjerget er 6000 kvadratkilometer stort – svarende til to gange Fyns areal – og vurderes at veje 1000 milliarder ton.

Eksperter siger, at isbjerget har mistet meget lidt af sin størrelse i de cirka to et halvt år, det har været på farten.

Men det vil ændres nu, når bjerget kommer ud i åbent farvand.

- Hvis det overlever i ét stykke, efter det er kommet ud i havet, vil jeg være meget overrasket, siger professor Adrian Luckman fra Swansea University i Storbritannien til BBC.

Andre isbjerge når ikke så langt

Da isbjerget rev sig løs sig i juli 2017, lå det længe stort set ubevægeligt, men med tiden har kraftige strømme og vinde ført isbjerget nordpå i retning mod Atlanterhavet.

I skrivende stund befinder A68 sig på breddegraden 63 grader syd.

På dette satellitfoto fra september 2017 ser man tydeligt A68, der er knækket af ishylden Larsen-C.

De fleste af Antarktis’ store isbjerge når aldrig så langt, som A68 er nået på de godt to år, det har været i bevægelse.

Det største registrerede isbjerg i nyere tid – med tilnavnet B15 – løsrev sig i 2000 fra ishylden Ross. Det var dengang næsten dobbelt så stort som A68 – cirka 11.000 kvadratkilometer.

Den sidste rest af det isbjerg er i dag kun knap 200 kvadratkilometer og flyder rundt i Atlanterhavet syd for øen South Georgia og de sydlige Sandwich-øer.

På denne grafik kan man se, hvordan isbjerget A68 har flyttet sig, siden det i 2017 rev sig løs.

Under konstant overvågning

Isbjerge så store som A68 er under konstant satellitovervågning, fordi de udgør en risiko for skibsfarten.

Samtidig med at forskerne nøje overvåger A68, holder de et vågent øje med andre, mindre isbjerge i Antarktis, der er tæt på at kælve (isbjerge, der river sig løs, red.).

Larsen C-hylden med A68 i horisonten.

Et af dem er ved løsrive sig fra gletsjeren Pine Island i det vestlige Antarktis. Det forventes at være lidt over 300 kvadratkilometer, når det kælver.

- Jeg forventer, at dette isbjerg vil brække i mange, mindre stykker, kort tid efter det har revet sig løs, siger professor Adrian Luckman fra Swansea University.

Begejstrede forskere

Da A68 kælvede i 2017, var begejstringen stor i forskerkredse.

Et forskerhold under ledelse af British Antarctic Survey (BAS) rejste umiddelbart efter kælvingen afsted mod Antarktis i håbet om at blive klogere på det økosystem, der gemmer sig under Larsen C-ishylden.

Sprækken i havisen gjorde det muligt at undersøge havet under isen, der ellers har været skjult i 120.000 år.

- Der er stadig så meget tilbage at lære om livet i havet i Antarktis, sagde Will McCallum fra Greenpeace-skibet Arctic Sunrise dengang til The Guardian.