Udland

Pingviner bruger samme talemønstre som mennesker

For at kunne lave undersøgelsen optog forskerne i alt 590 af pingvinernes parringskald. Marco Bertorello / Scanpix Denmark

Et hold forskere har fundet "overbevisende bevis" for, at afrikanske pingviner bruger de samme talemønstre som mennesker.

Den afrikanske pingvins hæse brøl lyder mest af alt som et æsel, der skryder. Men faktisk er det mere sofistikeret end det.

Nogle af de mest brugte ord i de fleste sprog er nemlig korte ord som den/det, fra og en/et. Og nu viser det samme sig at være gældende for pingvinen. Det skriver CNN.

Et hold forskere, der holder til i Italien, har fundet "overbevisende bevis" for, at afrikanske pingviner bruger de samme talemønstre som mennesker, og det er første gang, man ser det i et andet dyr end en primat, som er betegnelsen for en bestemt type pattedyr, som aber for eksempel hører under.

Det overrasker lektor og biolog Magnus Wahlberg.

- Det lyder jo spændende, men jeg er altid lidt skeptisk. Det er ikke, fordi de taler pingvinsk, det er snarere syntaks (studiet af regelmæssigheder i sætningsdannelse, red.), siger han.

To beviser

Pingvinerne lever ved kysterne i Sydafrika og Namibia og går på grund af den æselagtige lyd også under det mindre flaterende kaldenavn: jackass-pingvinen (æselpingvinen, red.).

For at kunne lave undersøgelsen optog forskerne i alt 590 af deres parringskald - også kendt som ekstatiske opvisningssange, der blev sunget i parringssæsonen af 28 voksne afrikanske pingviner i tre forskellige italienske zoologiske haver.

Hør pingvinernes æselagtige kald i videoen nedenfor.

I sangene blev der lokaliseret tre forskellige stavelser af forskellig længde i stemmefrekvenserne, men de 'ord', der gik mest igen, var de korte. Det var ligeledes også dem, de længere 'ord' blev sammensat af.

Og dét er et bevis på, at de landfaste fugle deler to træk med det menneskelige sprog, mener forskerne. De mest anvendte ord er korte, og jo længere sætningen er, jo kortere er lydene. Det er de to sproglige love, der gør sig gældende i de fleste menneskelige sprog, lyder det.

- Den menneskelige form for tale er jo en del af evolutionen, så der vil være parralleler til dyrenes lyde, siger biolog Magnus Wahlgren.

Bruger lyden til at finde unger

Pingvinerne bruger blandt andet lydene til at finde hinanden i deres flokke, der kan være op til flere hundredetusinde pingviner, fortæller Magnus Wahlberg.

Selv om en pingvin har været på vandet i mange måneder, så kan den finde sin unge eller eneste ene i den enorme flok, når den kommer tilbage. Og det er på grund af lyden.

- Hver pingvin har en karakteristisk lyd, og det er jo ret fantastisk, hvad end det er et sprog eller ej, siger han.

Homoseksuelle pingviner

Det er heller ikke første gang, at der fundet træk hos pingviner, der minder om menneskers. For eksempel har man også set homoseksuelle par blandt pingviner.

I 2018 fik det stor opmærksomhed internationalt, da et par homoseksuelle hanner i pingvinanlægget i Odense Zoo snuppede en unge fra et andet par. I 2009 udrugede to hanner et æg i den zoologiske have i Bremerhaven i Tyskland og opfostrede efterfølgende ungen.

Generelt er der flere områder, hvor der kan ses ligheder mellem den måde, som mennesker og dyr lever på. I listen nedenfor finder du tre eksempler.

Ligheder mellem mennesker og dyr

  1. Gibbonaber

    Ligesom de fleste mennesker lever gibbonaberne i fast parforhold. Faktisk er det ganske få aber, der lever sådan, da de normalt beskrives som promiskusiøse.

    Men gibbonaber lever ofte sammen i lang tid og får unger med den samme.

  2. Spækhuggere

    .

    Spækhugger-hunner er fødedygtige, indtil de er i midten af 30'erne, men de kan leve årtier længere og bliver ofte omkring 80 år gamle.

    Det gør dem til nogle af de eneste dyr, der går i overgangsalderen. Som det meste andet i naturen er det ikke helt meningsløst - overlevelseschancerne for unge spækhuggere bliver nemlig bedre, når de er sammen med deres bedstemødre.

  3. Elefanter

    .

    Når elefantunger mister deres forældre til krybskytteri, har man fundet ud af, at de lider under en form for post-traumatisk-stresssyndrom. De trutter højt om natten og "sørger" ved knoglerne, som de kan genkende fra andre dyrs skeletter. 

Kilder: Professor og biolog Björn Forkman fra Københavns Universitet.