Det amerikanske præsidentvalg finder sted i november, men kampen om at blive demokraternes kandidat mod Trump er i fuld gang.

De fem favoritter

Joe Biden
Joe Biden Foto: Kampagnefoto

Joe Biden

Den klare favorit, der vakler.

Joe Biden har forsøgt at sælge sig selv som det sikre kort: Stem på erfarne Joe, og så kan han nemt slå Trump. Men tilslutningen til den tidligere senator fra Delaware er faldet dramatisk. Og nu er mange pludselig i tvivl: Er han stadig favoritten? En fjerdeplads i delstaten Iowa og en femteplads i New Hampshire gjorde især ondt.

Biden tilhører partiets moderate fløj, og han er tidligere vicepræsident under Barack Obama. Man har dog i den grad bemærket, at Biden - i hvert fald foreløbig - ikke har fået offentlig støtte fra Obama.

Læs portræt eller se mere på PLAY.

Bernie Sanders
Bernie Sanders Foto: Kampagnefoto

Bernie Sanders

Venstrefløjens udfordrer.

Bernie Sanders er en yderst selvstændig senator, der var tæt på at blive demokraternes kandidat i 2016, men tabte til Hillary Clinton efter en lang og ret ophedet kamp. Hun siger stadig, at ingen kan lide ham.

Bernie har et anstrengt forhold til partiet efter Clinton-valgkampen, men han står stærkt blandt de unge, og det er også lykkes den 78-årige kandidat at indsamle rekordmange penge. Han har næsten tæt andenplads i Iowa og en førsteplads i New Hampshire, så foreløbig er 2020 et godt år for Bernie.

Spørgsmålet for Bernie er dog: Vil han nogensinde kunne få den fulde opbakning fra sit parti?

Læs portræt eller se mere på PLAY.

Pete Buttigeig
Pete Buttigeig Foto: Kampagnefoto

Pete Buttigieg

Ungt håb med meget lidt erfaring.

Pete Buttigieg - udtales budha-judge, men ofte blot kendt som "Pete" - er et ungt håb hos demokraterne. Han er den første åbent homoseksuelle borgmester fra Indiana-byen South Bend, der er på størrelse Aalborg.

Pete har ingen national politisk erfaring. Han er tidligere løjtnant i den amerikanske flåde og var udsendt til Afghanistan i 2014. Han taler otte sprog, heriblandt norsk, og han skulle vist nok kunne forstå dansk. Han sammenlignes undertiden med Obama. I valgkampen er han blandt andet blevet beskyldt for at være i lommen på milliardærer. Minder politisk set en del om Biden. Pete har store udfordringer med at tiltrække især sorte vælgere.

Han vandt i Iowa og kom tæt på Bernie i New Hampshire. Men kan han få landsdækkende succes? Det mangler vi endnu at se.

Læs portræt eller se mere på PLAY.

Elizabeth Warren
Elizabeth Warren Foto: Kampagnefoto

Elizabeth Warren

Senator, der måske toppede for tidligt.

Elizabeth Warren er den første kvindelige senator fra Massachusetts. Hun er professor med speciale i konkurslovgivning, og hun er kendt for at kæmpe for forbrugerrettigheder og social retfærdighed.

Hun går til valg med en omfattende plan, der skal ændre USA fundamentalt. Og det lægger hun ikke skjul på. Warren har sin opbakning primært blandt yngre, højtuddannede, hvide vælgere. Var forrest i målingerne i oktober, men har siden tabt terræn. God ven med Bernie, men i valgkampen har haft deres kampe.

Warrens udfordring synes klar: De meget venstreorienterede foretrækker øjensynligt Bernie frem for Warren, og de moderate vælgere er ikke begejstret for hende.

Se mere om Warren på PLAY.

Michael Bloomberg
Michael Bloomberg Foto: Kampagnefoto

Michael Bloomberg

Milliardær og forsinket præsidentkandidat.

Michael Bloomberg er af den enorme mediekoncern Bloomberg, verdens 11. rigeste mand og kontroversiel tidligere borgmester i New York, hvor han blandt andet fik ændret loven, så han selv kunne fortsætte som borgmester i en tredje periode, selvom loven kun gav ham lov til to perioder. "Mike" tøvede længe med at deltage i præsidentkapløbet, og det giver ham en ulempe i de første delstater. Har selv penge til at finansiere en nærmest uendelig lang valgkamp. Hvis han altså har lyst.

Se mere på PLAY.

Resten af feltet

Amy Klobuchar
Amy Klobuchar Foto: Kampagnefoto

Amy Klobuchar

Senator fra Minnesota.

I Danmark ikke særlig omtalt, men Klobuchar har konstant ligget i toppen over de mest populære kandidater. Er især optaget af bedre forhold for misbrugere. Kendt bredt i USA for hendes modstand mod Brett Kavanaugh, da han blev valgt til højesteret.

Tom Steyer
Tom Steyer Foto: Kampagnefoto

Tom Steyer

Milliardær og aktivist.

Milliardær med fortid i den amerikanske finansielle sektor. Tom Steyer har brugt de seneste år som blandt andet miljøaktivist. God for mere end 10 milliarder kroner. Har lovet at give halvdelen af sin formue væk til godgørende formål. Har indtil videre ikke samlet bred opbakning.

Tulsi Gabbard
Tulsi Gabbard Foto: Kampagnefoto

Tulsi Gabbard

Medlem af Repræsentanternes Hus fra Hawaii.

Tulsi Gabbard er major, og hun har tidligere været udsendt til Irak. Hun er den første kvindelige veteran, der har søgt posten som præsidentkandidat. Hillary Clinton har offentligt anklaget Gabbard for at indgå lyssky aftaler med russerne. Tulsi har omvendt sagsøgt Clinton for 50 mio. dollars for udtalelserne.

Meningsmålingerne stammer fra DPA/Real Clear Politics og viser et vejet gennemsnit af de førende landsdækkende målinger blandt demokratiske vælger.