Derfor er Iran og Saudi-Arabien fjender - og derfor kan vi mærke det i Danmark

Konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien bliver ved med at blusse op. Her er et overblik over stridspunkterne.

Nogle konflikter er nemme at forstå, da to eller flere parter skændes inden for et afgrænset område.

Konflikten mellem Saudi-Arabien og Iran er ikke sådan en. I stedet er det en konflikt, der foregår på tværs af landegrænser i Mellemøsten med tråde til Europa.

Senest i Danmark, hvor tre eksil-iranere er sigtet for at spionere for Saudi-Arabien på dansk grund. Den sag udspringer af den enorme politiaktion, der i september 2018 lukkede landet ned.

Dengang var politiet på jagt efter personer, der var mistænkt for at planlægge et attentatforsøg på netop en eksil-iraner inden for Danmarks grænser.

Hvad er den grundlæggende uenighed?

Som udgangspunkt kan man koge disputsen mellem landene ned til religiøse forskelle og tolkninger af islam. Saudi-Arabien anser sig selv som en sunnimuslimsk stormagt, mens Iran ser sig som det shiamuslimske modstykke.

Kigger man på et kort over landene i Mellemøsten, kan man også nogenlunde afgrænse de to landes allierede efter, om de er shiamuslimske eller sunnimuslimske.

Hvem støtter hvem i regionen?

Men det handler også om helt simpel magt. Historisk set har Saudi-Arabiens selvbillede været, at man var regionens stormagt, men siden 1980'erne har Iran udfordret den position. Det er dog ikke resulteret i en direkte militær konfrontation mellem de to lande endnu, og derfor kaldes konflikten også "Mellemøstens kolde krig".

Også økonomisk er de to lande Mellemøstens sværvægtere med henholdsvis den saudiske som den største og Iran som den næststørste økonomi. Begge landes økonomier har det tilfælles, at den primære indtægtskilde er olie.

  • Befolkning (afrundet)

    84900000
    34200000
  • Areal (kvadratkilometer)

    1648000
    2150000
  • Hovedreligion

    Shia-muslimsk

    Sunni-muslimsk

  • Bruttonationalprodukt justeret for købekraft (milliarder kroner)*

    11526
    12631
  • Økonomi efter størrelse

    Mellemøstens næststørste

    Mellemøstens største

  • Militærudgifter i 2018 (procent af BNP)

    2.67
    8.78

Hvordan bekriger landene hinanden?

Selvom de to lande ikke er i en direkte militær konflikt, prøver de gennem militær støtte til allierede at dominere regionen i stedfortræderkrige.

Det ser man for eksempel i det borgerkrigshærgede Yemen, hvor eksilregeringen støttes af en international koalition under ledelse af Saudi-Arabien, mens oprørsgruppen Houthierne støttes af shia-trosfællerne i Iran. Intet er dog simpelt i konflikten i Yemen, hvor også en række oprørsgrupper og terrorbevægelser er med til at forplumre billedet.

Kigger man isoleret på de to landes militære kapaciteter, ser Iran umiddelbart ud til at være stærkest. De seneste år er Saudi-Arabien dog begyndt at investere massivt i militæret.

I 2018 var Saudi-Arabien det land i verden, der brugte den største andel af BNP på investeringer i militæret, viser tal fra de amerikanske myndigheder.

Men også i andre lande i Europa spiller både Iran og Saudi-Arabien en aktiv rolle.

I januar 2019 indførte EU sanktioner mod Iran i forlængelse af, at den hollandske regering mente at kunne bevise, at Iran planlagde en række henrettelser på eksiliranere i landet.

Hvordan kommer Danmark ind i billedet

I september 2018 blev store dele af Danmark lukket helt ned på grund af en politiaktion, hvor myndighederne jagtede personer i et køretøj, der var mistænkt for at udgøre en trussel mod en gruppe eksiliranere fra gruppen ASMLA, som Iran anser for at være en terrorbevægelse.

Gruppen er kritisk over for det iranske styre, og tre medlemmer fra gruppen er blevet sigtet for at have spioneret for Saudi-Arabien på dansk grund.

Omvendt er en føringsofficer i den iranske efterretningstjeneste blevet varetægtsfængslet in absentia i retten i Roskilde for iransk spionage og for at have planlagt et drabsforsøg mod lederen af ASMLA i Danmark.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er det nogenlunde tilfældigt, at Danmark spiller en rolle. Det kunne lige så vel have været et andet sted:

- De her eksil-iranere er bosat i Danmark. Havde de været bosat et andet sted, så havde det udspillet sig der, siger han.

Han vurderer, at man vil se lignende tilfælde som i Holland og Danmark i fremtiden.

Hvorfor går Iran og Saudi-Arabien ikke i krig med hinanden?

Peter Viggo Jakobsen vurderer ikke umiddelbart, at landene er villige til at risikere en egentlig konflikt, der vil koste penge og menneskeliv:

- Vi er ved at bevæge os væk fra en situation, hvor gammeldags krig finder sted, fordi omkostningerne er alt for store. I stedet bekæmper man hinanden med alle mulige midler, men under det niveau, der traditionelt udløser en normal krig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Derfor tror han heller ikke, at der er sandsynlighed for, at Iran og Saudi-Arabien lander i en direkte væbnet konflikt.

- Hvis en af parterne havde været interesseret i at angribe den anden part direkte, har der været masser af muligheder for at gøre det, siger han.

Som eksempel nævner han de to saudiarabiske olieanlæg, der blev angrebet af yemenitiske houthi-oprørere i september sidste år. Ifølge ham har Saudi-Arabien været overbevist om, at Iran stod bag angrebet, der endte med at halvere Saudi-Arabiens olieproduktion:

- Og når man ikke mener, at det er vigtigt nok til at lave et direkte angreb på Iran, så er det nok fordi, at man ikke tør gå i gang med en egentlig krig, fordi omkostningerne vil blive alt for store, siger Peter Viggo Jakobsen.