Coronavirus

Sesamolie, næsespray og hvidløg: WHO går til kamp mod misinformation om coronavirus

Siden virussen opstod i december er 362 personer døde som følge af sygdommen. Alex Plavevski / Ritzau Scanpix

På Twitter forsøger organisationen blandt andet gennem infografikker at aflive de mest udbredte myter om sygdommen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO er gået til kamp mod udbredelsen af farlig misinformation om coronavirus på sociale medier som Twitter, Facebook og Google.

Platformene flyder nemlig, ifølge organisationen, over med misforståelser og forkerte teorier, der gør det svært for folk at finde troværdige kilder og vejledning om sygdommen.

- Vi arbejder sammen med Google for at sikre, at folk, der søger efter information om sygdommen, ser WHO’s information i toppen af deres søgeresultater, sagde generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus mandag, ifølge det australske medie News.com.au.

Sesamolie, næsespray og hvidløg

Her uddybede generaldirektøren, at også Twitter, Facebook, Tencent og TikTok alle har gjort en indsats for at begrænse udbredelsen af de alternative informationer.

Facebook meddelte fredag, at platformen nu fjerner usande opslag om virussen. Og på Twitter bliver folk i Danmark, der søger på "coronavirus", dirigeret ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Men WHO har også selv sat medarbejdere i sving, som arbejder "i døgndrift" for at identificere og adressere de mest udbredte misforståelser på de sociale medier.

Det har blandt andet resulteret i en lang række forklarende infografikker på organisationens Twitter-profil, hvor misinformationen punkteres eller forklares. Blandt andet er det her blevet afkræftet, at det kan forebygge og kurere sygdommen at spise hvidløg, drikke sesamolie eller bruge næsespray.

Dødstal er højere end under SARS-epidemi

Virussen opstod i december sidste år i den centralkinesiske by Wuhan. Siden da er 362 personer døde som følge af sygdommen, mens flere end 17.390 personer er bekræftet smittet.

Antallet af døde i Kina er fra og med mandag således højere end antallet af døde under SARS-epidemien fra 2002 til 2003. Dengang døde 349 personer af SARS i Kina ifølge de officielle tal.

Samtidig er antallet af patienter, der kommer sig igen, også steget støt de seneste dage. Og det giver sundhedseksperter håb om, at virussen ikke er så farlig som SARS.

Mens SARS havde en dødelighed på knap ti procent, ser coronavirussen ud til at have en dødelighed på omkring to procent, skriver New York Times.

Værd at vide om coronavirus

Hvad er sandsynligheden for, at jeg har været smittet med coronavirus?

Sandsynligvis temmelig stor, hvis du da altså nogensinde har været forkølet.

Coronavirus er nemlig en familie af forkølelsesvira, der hærger slimhinderne i næse og hals hos en stor del af befolkningen om vinteren.

De fleste af dem er uskadelige og bliver nedkæmpet af kroppens immunsystem i løbet af nogle dage. Der findes imidlertid flere forskellige slags coronavirus, og fordi familien er en såkaldt RNA-virus, har den evnen til at mutere og tilpasse sig, så den lettere smitter.

Nogle dyr kan også blive smittet med coronavirus, og det er, når dyr smitter mennesker med muteret virus, at det kan blive farligt.

Hvorfor kan man dø af den nye coronavirus?

Den nye coronavirus, der har fået navnet 2019-nCoV, ser ud til at være farligere end en almindelig forkølelsesvirus, fordi den angriber de nedre luftveje.

En forkølelse sætter sig normalt kun i hoved og hals, men 2019-nCoV angriber lungerne.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er symptomerne feber, hoste, stakåndethed og åndedrætsbesvær. I svære tilfælde kan man få lungebetændelse, vand i lungerne, nyresvigt og dø af sygdommen.

Hvor bange skal jeg være for at dø af virussen?

Sandsynligvis ikke ret bange.

27. januar var der 2744 smittede personer og 5794 med mistanke om smitte af den nye sygdom. Af dem er 81 døde af sygdommen.

Så med mindre der sker en alvorlig udvikling i sygdomsforløbet, er dødeligheden for den nye coronavirus på cirka tre procent. Til sammenligning er dødeligheden for influenza på cirka én procent.

Dødeligheden for MERS og SARS, der er søstersygdomme til den nye coronavirus, ligger på henholdsvis 35 og 11 procent af de smittede.

Hvor smitsom er sygdommen?

Formentlig temmelig smitsom.

Selvom den nye virus, 2019-nCoV, formentlig stammer fra dyr, smitter den fra menneske til menneske. Forskerne arbejder på højtryk for at finde ud af, hvor smitsom den er, og finde det såkaldte R0 for den nye virus.

R0 er et udtryk for, hvor mange mennesker en inficeret person smitter i gennemsnit. Almindelig influenza har i gennemsnit en R0 på 1,28, mens Den spanske syge, der tog livet af milloner i 1920'erne, har en anslået R0 på 1,80.

Estimater for den nye coronavirus ligger ifølge WHO på mellem 1,4 og 2,5, mens et hold forskere fra Lancaster University i Storbritannien har gennemført en undersøgelse, der viser, at R0 for den nye sygdom er helt oppe mellem 3,6 og 4,0.

Hjælper det på risikoen at bære maske?

Formentlig ikke ret meget.

Ifølge David Carrington, der er virolog ved St George’s University i London, sidder maskerne for løst til at kunne beskytte mod luftbårne vira og bakterier. Det siger han til BBC.

Maskerne kan dog formentlig beskytte mod dråber fra host og nys samt mod de bakterier, vi har på hænderne, når vi rører os selv i ansigtet.

Ifølge WHO er det vigtigt at vaske hænder ofte, at holde sig for munden med albuen, når man nyser, og at undgå kontakt med folk, der nyser og hoster.

Er sygdommen farligere for mænd?

Ifølge de første undersøgelser kunne det godt se sådan ud.

Blandt dødsofrene for sygdommen ser der ud til at være en overvægt af ældre mænd, skriver New York Times.

Avisen har gennemgået informationer om de syge fra den kinesiske regering, og ifølge data herfra ser sygdommen ud til at være farligst for ældre mænd, der har problemer med helbredet i forvejen.

Da sygdommen blev opdaget, var 30 af de første 41 smittede mænd. Gennemsnitsalderen for de første smittede var 49 år, viser et studie af sygdomsudbruddet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Hvor kommer sygdommen fra?

Slanger mistænkes for til dels at være årsag til udbruddet.

De kinesiske myndigheder har nemlig sporet det første udbrud af sygdommen til et fiskemarked i byen Wuhan, som 27 af de første 41 smittede havde besøgt.

Hvad der skete på markedet har fem kinesiske forskere forsøgt at finde ud af. Deres undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Medical Virology.

Ifølge kineserne så den nye virus i første omgang ud til at stamme fra flagermus, men da de så nærmere på virussens genetiske kode, opdagede de tegn på, at den også kan stamme fra en slange.

Vilde slanger i Kina jager flagermus, og der blev solgt slanger på fiskemarkedet i Wuhan, så de kinesiske forskere tror, at den nye virus stammer fra en flagermus, der har smittet en slange, der så har smittet et eller flere mennesker.

Er det farligt at spise kinesisk mad?

Ikke i Danmark.

Men hvis man er i Kina og besøger fødevaremarkeder, opfordrer verdenssundhedsorganisationen WHO til, at man undgår rå eller delvist rå produkter fra dyr. Det samme gælder kontakt med levende dyr og overflader, som dyrene har berørt.

Ifølge WHO bør man desuden udvise forsigtighed, hvis man håndterer råt kød, mælk og organer fra dyr i de berørte områder i Kina.