BLOG: To danske trusler om veto venter EU-kommissær i København

16x9
Johannes Hahn skal have sine forslag til en budgetaftale klar ved EU-topmødet 20. februar. Foto: John Thys / Scanpix Denmark

Der er mange modstridende interesser i spil, når EU inden længe skal have lagt et budget, som alle medlemslandene kan stå inde for.

Når EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, mandag lander i København, sætter han foden i et minefelt. Der venter ham et klart nej fra den danske regering til hans forslag til det næste syvårsbudget i EU.

Tilmed har statsminister Mette Frederiksen (S) forsynet sit nej med truslen om veto fra Danmark, for den danske regering har to specifikke krav, som skal opfyldes.

Hvis ikke, så spænder Danmark ben ved at stemme imod. Og da budgettet skal vedtages enstemmigt, bliver der i givet fald ikke noget budget for de 27 EU-lande de næste syv år.

Kravene er for det første, at Danmark vil bevare en rabat på én milliard kroner, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skaffede i 2013. Begrundelsen var dengang, at vi ville betale mindre til en særlige rabat på EU-kontingentet, som Storbritannien tilkæmpede sig i 1984. Denne begrundelse er væk, når briterne er ude. Men Danmark vil have rabatten alligevel.

Det andet krav er et specifikt loft over det samlede budget. Det må ikke overstige én procent af BNI (bruttonationalindkomsten) per medlemsland. Igen hænger et dansk ”nej” i luften.

Så der venter Johannes Hahn lidt af en opgave, når EU-kommissæren mandag er i København på besøg.

Fire Fedtede Fætre

Danmark har for en god ordens skyld lavet en koalition med Sverige, Holland og Østrig. De fire kalder sig 'The Frugal Four' – 'De Fire Fedtede Fætre'. De støttes i vidt omfang af EU’s største land, Tyskland. Så de skal tages alvorligt.

Men de fire-fem rige lande her i det nordlige Europa er samtidig stort set enige om en række nye opgaver, som vil koste mange milliarder ekstra for EU.

Det gælder for eksempel den grønne omstilling, som Danmark vil have gjort mere omfattende end nogen andre. Det gælder også de ydre grænser, især mod Afrika. Det gælder desuden indvandring i det hele taget og naturligvis mere innovation, mere digital udvikling og flere tilskud til økonomisk vækst.

Så 'The Frugal Four' er generøse, når det gælder nye udgifter. Men de er sparsommelige, hvis de selv skal betale.

Samtidig bliver der et pænt stort hul i EU-kassen, når Storbritannien forlader EU, samtidig med at det nye budget træder i kraft. Hullet opgøres til at være mellem 70 og 100 milliarder kroner om året – svarende til briternes nettobidrag.

Så enten skal nogen betale mere, eller der skal spares på en stribe ømfindtlige områder. Ser man på EU-Kommissionens oprindelige udspil, ligger der en ekstra regning på omkring fire milliarder kroner om året til danskerne – altså cirka 1000 kroner for hver voksen dansker.

Men her kommer altså det danske nej fra statsminister Mette Frederiksen, når hun mandag taler med Johannes Hahn.

Tovtrækkeri

Foreløbigt har Finland, som var EU-formand i efteråret, søgt at barbere 350 milliarder kroner af forslaget. Det ville bringe det ned fra 1,114 procent til 1,07 procent af BNI. Altså stadig langt over det mål, Danmark kan leve med. Og Danmark støttes i første runde af tyskerne, som vil blive langt hårdere ramt.

Men i sidste ende afgøres budgettet altid i et tovtrækkeri, hvor der trækkes fra alle sider samtidig. Og normalt finder Berlin sammen med Paris, når aftalerne skal falde på plads.

Men der er flere områder, som de fleste kan finde ud af at pege på.

Dansk pegepind rettet mod øst

Danmark får mange penge til landbruget, men vi peger samtidig på, at man kan skære ned i landbrugsstøtten, som tegner cirka en tredjedel af budgettet – det er dog især de andres støtte, vi vil skære ned.

Danmark lander også flere fisk end de fleste andre lande af samme størrelse. Så selv om fisk ikke har noget med budgettet at gøre, så kunne det emne hurtigt komme på banen, hvis samtalen går i stå.

Danmark peger til gengæld på, at cirka en tredjedel af budgettet går til at støtte østeuropæerne. Og det er netop dem, der har haft det rigtig godt under finanskrisen, fordi pengene strømmede østpå fra Vesteuropa.

Så det er groft sagt de ti østlande mod de 15 gamle lande, der står over for hinanden. For Mette Frederiksen har pegepinden rettet østpå, når der skal skæres ned.

Ondt i pengekassen

Forskning og innovation er et stort dansk ønske. For her halter vi selv bagefter. Der breder sig normalt en masse smil om bordet, når en dansk statsminister nævner ordet forskning, men lige her kan andre lande til gengæld hurtigt finde på at skære ned. Så de danske sparekrav vender den skarpe kant hjemad.

Danmark vil ligesom kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, satse hårdt på klimaet. Men her siger det kul-tunge Polen straks, at landet skal have praktisk taget hele den støtte, som EU vil give til den grønne omstilling i sårbare lande. Kort sagt: "Flere penge til Østeuropa, tak."

Hvad siger Mette Frederiksen så? Tænker hun på klimaet eller på finansloven?

Østeuropæerne har i forvejen ondt i pengekassen, efterhånden som deres fremmedarbejdere siver hjem fra Storbritannien efter Brexit. Der kommer til at mangle milliarder, som ikke længere kommer strømmende over den britiske kanal.

Hvor skal pengene komme fra?

Når budgetkommissær Johannes Hahn om godt to uger skal have sine forslag parat til det EU-topmøde, der kommer 20. februar, må han derfor pege på nye indtægter, som ikke skal komme direkte fra statskasserne.

Der nævnes for eksempel en afgift på plastik, som kan gå direkte til EU-kassen. Det lyder populært, og det er også derfor, det nævnes. Kommissionen anslår, at der kan ligge 45-50 milliarder kroner om året her. For Danmark er det ikke helt dumt, for de fleste andre lande sviner mere med plastik, end vi gør. Men det er småpenge.

Så er der igen landbrugsstøtten, som er penibel for Danmark. De nedskæringer, der tales om, kunne ramme danskerne med omkring 250 millioner kroner om året. Det gør ondt på et landbrug, som i forvejen er mere end sure på regeringens nye krav til bønderne.

Til sidst vil EU-samarbejde om forsvaret komme til at stå centralt, efterhånden som USA's præsident, Donald Trump, sender flere opgaver til europæerne og skaber tvivl om USA's vilje til at stå solidarisk med Europa. Her har det tidligere finske formandskab allerede haft kniven fremme for at halvere den europæiske ”forsvarsfond”.

Finnerne vil ikke lyde krigeriske over for naboen Vladimir Putins Rusland. Men vil Danmark overhovedet bidrage? Eller vil vi hellere hælde hovedet til USA, som i øvrigt gerne vil hjælpe ved at købe Grønland?

Under sit besøg i København vil budgetkommissær Hahn helt sikkert spørge ind til de danske vetoer. Men han kunne også spørge, om vi andre tør at satse vor fremtid på Trump Tower i New York.