USA VALG

Historisk tæt inden første primærvalg: - Vi kan ende med tre vindere

Barack Obamas sejr i Iowa i 2008 blev overraskelsen, der var med til at gøre ham til demokraternes præsidentkandidat, siger ekspert.

Det amerikanske præsidentvalg står for døren, men først skal den demokratiske kandidat, der skal tage kampen op mod Donald Trump, findes.

Derfor venter mange i spænding på det første primærvalg, der finder sted i delstaten Iowa natten til tirsdag dansk tid.

Kigger man i historiebøgerne, skal man helt tilbage til 1992 for at finde det seneste valg, hvor vinderen af Iowa ikke endte med at blive demokraternes præsidentkandidat.

Men aldrig før har det været så svært at give et bud på, hvem der vinder delstaten denne gang, siger USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster:

- Det er svært at sige, hvem der vinder. Der er ikke et historisk fortilfælde, hvor det har været så tæt. I sidste ende kan vi ende med at have tre vindere.

Favoritfeltet i år er nemlig bredt og indeholder både veteranerne Joe Biden og Bernie Sanders og de nytilkomne Pete Buttigieg og Elizabeth Warren.

Obama overbeviste vælgerne i Iowa

En sejr kan derfor måles på flere måder: Den faktuelle vinder, den største stemmesluger og den, der overrasker mest.

Biden ligger forrest nationalt, men bliver han nummer tre eller fire i Iowa, er det ikke godt for ham

Mirco Reimer-Elster

I 2008 tog Barack Obama alle tre titler, men overraskelsesmomentet i Iowa var en af de store katalysatorer til at give ham præsidentkandidaturet i sidste ende, siger Mirco Reimer-Elster:

- Obama stod ikke godt blandt de sorte vælgere inden Iowa. Men da han viste, at han kunne vinde i en stat med så mange hvide vælgere, troede de sorte vælgere på, at han havde en chance for at blive præsident.

Selvom den 38-årige tidligere borgmester i South Bend, Indiana, Pete Buttigieg, er i den samme situation, mener USA-analytikeren ikke, at de to kan sammenlignes.

Han skal tage en af sejrene i enten Iowa eller i New Hampshire ugen efter, hvis han skal have en chance for at skifte borgmesterkontoret ud med Det Ovale Værelse.

- Buttigieg har pengene til at føre valgkampagne. Men hvis han vil gøre sig forhåbninger om at fortsætte (efter de to første primærvalg, red.), skal han være med i toppen, siger Mirco Reimer-Elster.

Hælder til venstre

På papiret ligger Iowa dog ikke lige til højrebenet for en moderat kandidat som Buttigieg, når man ser på statens vælgerkorps. Det er nemlig en meget venstreorienteret stat.

Det giver håb for det andet nye ansigt i årets præsidentvalg, senatoren fra Massachusetts, Elizabeth Warren.

Hun kan blive den, der overrasker mest, vurderer Mirco Reimer-Elster og tilføjer, at det stadig er veteranerne Biden og Sanders, der spås de største chancer for at vinde det første primærvalg.

Warren har ikke momentum i meningsmålingerne i øjeblikket, men hvis hun vinder Iowa - eller er tæt på at gøre det - kan hun sikre sig flere donationer og fortsætte kampen.

Valgbarhed

En, der til gengæld er går frem, er den selverklærede socialdemokrat, Bernie Sanders.

Han er den seneste uge strøget forbi den moderate Joe Biden i meningsmålingerne og står i de seneste til at få en fjerdedel af stemmerne.

Det kan ødelægge Bidens chancer for at løbe med sejren i sidste ende, hvis det går de andre for godt.

En stor del af hans valgkamp handler nemlig om, at han er den, der kan vinde præsidentvalgkampen, men hvis han ikke vinder primærvalgene, sår det tvivl, om han så overhovedet kan vinde over Donald Trump, siger Mirco Reimer-Elster:

- Han ligger forrest nationalt, men bliver han nummer tre eller fire i Iowa, er det ikke godt for ham.

Andetvalget

Det er dog stadig så åben en valgkamp, at det er umuligt at spå om, hvad der kommer til at ske i Iowa, understreger USA-analytikeren.

Mange vælgere har stadig ikke besluttet sig, og så kan den måde, valget afvikles på, ende med at spille en stor rolle.

Vælgerne afgiver nemlig deres stemme ved at møde op på valgstedet og fysisk stille sig ved den kandidat, de vil stemme på.

Men hvis en kandidat får under 15 procent af stemmerne, tæller ingen af dem, og så kan den enkelte vælger enten gå hjem uden at have gjort sin stemme gældende eller gå hen til en anden kandidat, som har stemmer nok.

Dermed har vælgernes andetvalg også stor betydning.

- Vi står i en situation, hvor det er meget uforudsigeligt, siger Mirco Reimer-Elster.