Udland

Storbritannien har nu forladt EU - det betyder det for dig, briterne og EU

EU er netop blevet et land mindre. Storbritannien trådte ud af unionen ved midnat, og en række ting har ændret sig. Bliv klogere på dem her.

Så skete det.

Storbritannien har forladt EU efter et kaotisk og til tider komisk forløb på 1.317 døgn, siden briterne stemte for at træde ud af unionen.

Briternes exit betyder, at en række ting har ændret sig for Storbritannien og for EU, men i de kommende uger og måneder kommer vi formentlig stadig til at høre en hel del om skilsmissen.

Ved midnat tog vi nemlig hul på en 11 måneder lang overgangsperiode, hvor Storbritanniens regering og EU's embedsmænd skal forhandle om, hvordan det fremtidige forhold mellem briterne og unionen skal være.

Ind til klokken slår 12 nytårsaften, vil briterne fortsætte med at følge EU's regler, og alle handelsaftaler vil fortsætte med at gælde.

Så selvom briterne nu formelt har forladt EU, vil der altså gå et lille år, før de kan mærke alle konsekvenserne.

Men de første ændringer er allerede sket - og dem kan du se her:

Brexit er en realitet - hvilke ting er nu anderledes?

  1. Europaparlamentet

    Europaparlamentet bliver nu uden britiske medlemmer.

    Storbritanniens 73 medlemmer af Europaparlamentet må finde noget andet at lave. Fra og med 1. februar må de ikke være med, når parlamentet træffer beslutninger for EU.

    Af de 73 tomme sæder i parlamentet bliver 27 fordelt mellem de tilbageblivende medlemmer.

    Det betyder at Frankrig og Spanien får fem medlemmer, Italien og Holland får tre, Irland får to, mens Sverige, Østrig, Finland, Slovakiet, Kroatien, Estland, Polen, Rumænien og Danmark får et ekstra medlem hver.

  2. EU-Kommissionen

    Ursula von der Leyen er formand for EU-Kommissionen.

    Ved midnat natten efter 31. januar 2020 trådte Storbritannien ud af EU-Kommissionen. Det betyder, at landet ikke har en EU-kommissær og ikke længere har ret til at stille med kandidater til kommissionen.

    Da EU-Kommissionen blev sammensat i efteråret 2019, stillede Storbritannien ikke med nogen kandidat, så i praksis har briterne ikke haft en kommissær, siden valget til Europaparlamentet i 2019, hvor den forrige kommission blev opløst.

  3. Ministerrådet

    Topmøder i EU bliver fremover uden britisk deltagelse.

    Formelt hedder det Rådet for Den Europæiske Union. Det er her, mange af de vigtigste beslutninger i EU træffes.

    Og briterne er ikke længere med, når EU's øverste myndighed, der består af ministrene fra de forskellige medlemslande, samles.

    Det betyder, at den britiske premierminister ikke længere deltager i EU's topmøder - altså medmindre han eller hun inviteres for at drøfte Storbritanniens fremtid med EU.

  4. EU-Domstolen

    Justitia / Arkivbillede

    Efter 31. januar 2020 skal Storbritannien ikke længere stille med dommere til domstolen.

    Derudover kan Storbritanniens afsked med EU ikke mærkes så meget lige med det samme.

    Briterne har sagt ja til at følge EU's regler i overgangsperioden, og derfor vil EU-Domstolen også have sidste ord i retssager, der vedrører britiske anliggender. Det ændrer sig dog ved udgangen af 2020, medmindre briterne aftaler noget andet med EU i de kommende forhandlinger.

  5. Britiske pas

    Briterne går efter Brexit tilbage til deres gamle blå pas.

    Det er slut med EU's standardiserede rødbedefarvede pas i Storbritannien, og der vil ikke længere stå "Den Europæiske Union" på forsiden.

    Fremover bliver britiske pas mørkeblå. Udleveringen af de nye blå pas har allerede været i gang i noget tid.

  6. Tyske forbrydere

    Tyske betjente.

    Efter Storbritanniens udtræden af EU kan tyske statsborgere ikke længere udleveres fra Tyskland til retsforfølgelse i Storbritannien.

    Den tyske grundlov tillader ikke, at landets borgere udleveres til retsforfølgelse uden for EU, og en talsmand fra Tysklands justitsministerium bekræfter over for BBC, at man ikke længere vil udlevere tyske kriminelle til Storbritannien. Det samme kan muligvis også gælde for andre EU-landes statsborgere, skriver BBC.

    Storbritannien vil frem til nytår fortsat være med i den fælles europæiske arrestordre, så øvrige kriminelle kan forvente at blive udleveret som hidtil.

Så godt som alt andet fortsætter som hidtil

Men selvom Storbritannien har forladt EU, er realiteten altså, at langt de fleste forhold vil forblive de samme året ud. Og hvis forhandlingerne om det fremtidige samarbejde trækker ud, er det muligt, at overgangsperioden vil vare endnu længere.

På sigt vil konsekvenserne formentlig blive mere tydelige, og hvordan Brexit vil påvirke Danmark, kan du se herunder.

Nu sker Brexit - hvad betyder det for Danmark?

  1. Vil Brexit få betydning for dansk økonomi?

    Storbritannien er et meget vigtigt eksportmarked for Danmark, så danskerne vil med sikkerhed også kunne mærke konsekvenserne af Brexit.

    Derfor er der meget på spil for danske eksportvirksomheder, der lever af at kunne afsætte varer og tjenester til Storbritannien - eksempelvis fødevarevirksomheder, der lever af at sælge svinekød til de britiske forbrugere.

    Men også dansk erhvervsfiskeri vil blive berørt af Brexit, da dansk og britisk fiskeri foregår side om side i Nordsøen.

  2. Kan danskere stadig rejse til Storbritannien uden visum?

    Danske rejsende kan stadig besøge London uden at søge visum.

    Men for briterne kan der opstå problemer forbundet med at rejse efter overgangsperioden. Britiske lufthavnspassagerer skal muligvis igennem et ekstra sikkerhedstjek, inden de får lov til at komme ind i EU. Det sker, selvom de på forhånd er tjekket hjemme i Storbritannien.

    EU har allerede indgået en aftale med USA og Canada, så et ekstra sikkerhedstjek i lufthavnen kan undgås for britiske passagerer.

  3. Kan danske statsborgere blive i Storbritannien?

    Oxford Street.

    Danske statsborgere kan blive boende i Storbritannien. Man skal dog søge om en opholdstilladelse efter reglerne i det såkaldte EU-settlement scheme.

    Danskere, der har været bosat i Storbritannien i mindre end fem år, vil få tildelt status af pre-settled, men hvis man har boet i Storbritannien i mere end fem år, bliver man tildelt settled status (tidsubegrænset opholdsret).

    Udenrigsministeriet opfordrer til at kontakte den danske ambassade i London, hvis man har spørgsmål eller behov for hjælp.

  4. Kan britiske statsborgere blive i Danmark?

    Efterårsstemning i Nyhavn i København.

    Hvis en britisk statsborger allerede har lovligt ophold i Danmark, så kan man blive. Også efter Brexit. Men fremover vil det blive markant sværere for briter at søge ophold i Danmark.

    I Brexit-aftalen er fastsat en tidsbegrænset overgangsperiode, der vil gælde fra udtrædelsestidspunktet til 31. december 2020 med mulighed for forlængelse i et eller to år.

    Som udgangspunkt vil britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der ønsker at rejse til og opholde sig i et EU-land efter overgangsperiodens ophør, skulle ansøge om opholds- eller arbejdstilladelse på lige fod med andre tredjelandsstatsborgere. Det vil for Danmarks vedkommende ske efter udlændingelovens regler.

  5. Kommer Danmark til at forlade EU?

    .

    Det er der intet, der tyder på.

    Ideen har været vendt et par gange, men er hver gang blevet skudt ned af de fleste partier i Folketinget.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har offentligt sagt nej tak.

    - Man kommer ikke til at høre mig anbefale, at Danmark skal træde ud af EU, for vi kan ikke noget uden de andre, sagde hun i 2016 til Berlingske.

Kilder: BBC og Udenrigsministeriet.