Spørgsmål og svar: Kan Trump ændre reglerne og få en 3. periode?

I har stillet spørgsmålene - vi svarer på dem: Sådan bliver du klog på det amerikanske valg i en fart.

Trump

Kan Trump vinde igen i 2020?

Trump indsættes i januar 2017.
Trump indsættes i januar 2017. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Bestemt. På papiret burde Trump - som siddende præsident med en god økonomi og lav arbejdsløshed - være klar favorit til at vinde valget.

Og det uanset om han skal møde Biden eller Bernie.

Der er dog lang tid til november. Demokraterne har ikke engang officielt valgt deres modkandidat endnu, og amerikansk politik er i den grad uforudsigeligt.

Valget er først om...

Så selvom de aktuelle meningsmålinger på landsplan ikke alle lover godt for Donald Trump, er det bestemt muligt, at han får fire år mere som præsident.

Hvordan vil han vinde?

Ved at gentage ordene: "arbejdspladser, arbejdspladser, arbejdspladser!".

USA er inde i en god økonomisk periode, og det vil Trump gerne tage ansvaret for. Arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau siden 1969, og den er nu rekordlav, blandt andet for sorte amerikanere og latinamerikanere.

Demokraterne mener, at den gode økonomi skyldes de indsatser, som den tidligere præsident Barack Obama stod for, men det kommer Trump blot til at grine af.

I 1992 hængte Bill Clintons daværende rådgiver, James Carville, et skilt op på et kampagnekontor med ordene: “The economy, stupid”. Siden har sætningen været fast inventar i amerikansk, politisk valgkampstænkning:

Hvis det går godt med økonomien, vil vælgerne pege på den siddende præsidentkandidat.

Trump håber, at det også sker i 2020.

Vil kvinderne stemme på ham?

Demonstration mod Trump.
Demonstration mod Trump. Foto: Jean-philippe Ksiazek / Scanpix Denmark

I mange nordiske lande blev der rystet på hovedet af Trump, da et videobånd under valgkampen i 2016 afslørede, at Trump havde sagt, at han som tv-kendis bare kunne tage tilfældige kvinder i skridtet - “grab them by the pussy”.

Det fik da også en dengang ung og uklog USA-analytiker til at vurdere, at valget var afgjort, og at Trump var en færdig mand:

Mirco Reimer-Elster er 30 år og er uddannet cand.mag. i amerikanske studier. Ifølge ham er det afgjort: Donald Trump er færdig.

Alligevel stemte 41 procent af de kvindelige vælgere i 2016 på Trump. Selvom det var den laveste opbakning til en republikansk præsidentkandidat i tyve år, var det nok til at sende Trump i Det Hvide Hus.

Nye målinger viser, at Trumps tilslutning især er faldet blandt kvinder - uanset den demokratiske modkandidat.

Præcist hvor meget? Ja, det ved vi først til november.

Hvilket parti ville republikanerne være i Danmark?

Republikanerne har altid været sværere at placere i en dansk kontekst end demokraterne.

Og Trump har ikke gjort det lettere.

Grundlæggende er de to store partier i USA mere konservative end de danske partier, og religion spiller en langt større rolle, hvilket yderligere besværliggør en 1:1-sammenligning.

Eksempelvis vil en ”liberal” i USA blive opfattet som værende venstreorienteret, modsat i Danmark, hvor vedkommende ville ligge til højre for midten.

Republikanernes danske søsterparti er officielt Det Konservative Folkeparti, men republikanerne skal ligesom demokraterne evne at favne bredt.

Den konservative bevægelse består derfor af et kluddertæppe af vælgerkoalitioner, der rummer alt fra fortalere for en mindre offentlig sektor og mindre indblanding fra centralmagten såsom vi i Danmark kender det fra Liberal Alliance, til de mere indvandrerkritiske stemmer, man associerer med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, til klassiske centrum-højre borgerlige partier som Venstre.

Er Trump automatisk kandidat for sit parti?

Nej.

I teorien kunne en anden kandidat fint stille op mod ham, få flere delegerede end Trump og således blive republikanernes præsidentkandidat.

Men ingen seriøs modkandidat har meldt sig.

Og de ville nok blive knust, hvis de gjorde.

Så Trump er reelt sikret en plads på stemmesedlen i 2020.

Hvad gør Trump, hvis han taber?

Det ved vi af gode grunde ikke. Men her er tre bud:

  • Trump erkender sit nederlag, træder høfligt tilbage og forlader stort set den offentlige scene, sådan som tidligere præsidenter har gjort det. Det er næppe sandsynligt.
  • Trump nægter at godkende valgresultatet og kræver omtælling eller direkte omvalg. Det er meget muligt. Det samme kan vi i øvrigt forvente, at demokraterne vil gøre, skulle de tabe valget knebent.
  • Trump ryster på hovedet af resultatet, men forlader Det Hvide Hus under stor protest. Han etablerer herefter sin rolle som en slags oppositionsleder, åbner en Trump-tv-kanal og bringer sin ældste søn, Donald Trump Junior, i spil til næste præsidentvalg. Det kan meget vel ske.

Kan Trump ændre reglerne, så han kan vælges en tredje gang?

Næppe.

Men det er faktisk ret nyt, at præsidenten kun må sidde to perioder, svarende til i alt otte år.

I den oprindelige forfatning fra 1787 kunne præsidenter sidde lige så længe, som de blev genvalgt.

George Washington, USA’s første præsident, valgte selv at stoppe efter to perioder, og det har de fleste præsidenter siden gjort.

Franklin D. Roosevelt blev dog valgt som præsident både i 1932, 1936, 1940 og 1944. Han døde i begyndelsen af sin fjerde periode.

Præsident Franklin Delano Roosevelt.
Præsident Franklin Delano Roosevelt. Foto: Scanpix Nordfoto

I 1947 tilføjede Kongressen den 22. tilføjelse til forfatningen, der sikrede, at en præsident højest kan sidde to perioder i løbet af sit liv.

Den tilføjelse kan kun fjernes med to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet samt en efterfølgende godkendelse fra 38 af de 50 stater.

Med andre ord: Trump som præsident for en tredje periode?

Det. Kommer. Ikke. Til. At Ske.

Demokraterne

Hvem skal kæmpe mod Trump?

Demokraterne vælger deres kandidat gennem et langt forløb kendt som primærvalget, der i 2020 formentligt først er slut i forbindelse med konventet i midten af juli.

Over 19 forskellige dage spredt ud over 2020 stemmer forskellige grupper af amerikanske stater, og vinderen af primærvalget bliver partiets præsidentkandidat.

Præsidentkandidaten vælger fuldstændig selv sin vicepræsidentkandidat.

Teknisk set skal Trump også vælges som kandidat i et primærvalg, men det kommer ikke til at blive noget problem for ham.

Hvilket tjek går præsidentkandidater igennem?

Intet.

Hvis man blot overholder kravene om at være født i USA (eller et amerikansk område), har opholdt sig mindst 14 år som i USA og er fyldt 35 år, så kan man blive præsident.

Der er altså ingen krav til uddannelse, helbred, køn eller andet. Og kandidaterne skal ej heller godkendes centralt af partierne - hverken hos Demokraterne eller Republikanerne.

Traditionelt har kandidater fremlagt deres skattepapirer fra de seneste år, så befolkningen på forhånd kender til deres økonomiske situation. Det har Donald Trump dog indtil videre nægtet, og ingen kan tvinge ham.

Der er også tradition for at fremvise en længere erklæring om ens helbred, hvor en læge typisk skriver, at man er i sit livs form. Men det er altså intet krav.

Hvem er Joe Biden?

Joe Biden.
Joe Biden. Foto: Jim Lo Scalzo / Ritzau Scanpix

Obamas vicepræsident og senator gennem 36 år fra Delaware. Biden tilhører partiets mere moderate fløj og anses generelt for at være den bedste til at slå Trump i selve præsidentvalget. Det betyder så meget for demokraterne, at mange vil stemme på ham, selvom de ikke nødvendigvis er enige med ham. De vil bare af med Trump. Biden får primært sin støtte i primærvalgene fra minoriteter samt ældre og mere moderate vælgere.

Alder på valgdagen: 77 år.

Hvem er Bernie Sanders?

Bernie Sanders.
Bernie Sanders. Foto: Sam Wolfe / Ritzau Scanpix

Bernie Sanders er en yderst selvstændig senator fra Vermont, der var tæt på at blive demokraternes kandidat i 2016, men som tabte til Hillary Clinton. Han er på den yderste amerikanske venstrefløj, og Bernie har støtte fra især mange unge og mindre donorer. Han har et anstrengt forhold til partiet efter valgkampen i 2016 mod Hillary Clinton.

Alder på valgdagen: 79 år.

Er kandidaterne ikke ret gamle?

Biden og Sanders - 77 og 79 år på valgdagen.
Biden og Sanders - 77 og 79 år på valgdagen. Foto: Mark Felix, Mark Ralston / Ritzau Scanpix

Jo!

Hvis Biden vinder præsidentposten, bliver han den ældste præsident, der nogensinde er indsat i USA. Det samme gælder Bernie Sanders.

Den ældste indsatte præsident nogensinde har indtil videre været Donald Trump. Han var 70 år og 220 dage, da han blev indsat i 2016, og han bliver 78 år i sit sidste år som præsident - hvis han altså bliver genvalgt.

Hvis Bernie Sanders vinder og også vinder sit eventuelle genvalg i 2024, vil han afslutte sin præsidentperiode som 87-årig. Den ældste præsident på noget tidspunkt har hidtil været Ronald Reagan, der forlod Det Hvide Hus efter otte år med en alder på 77 år og 349 dage.

Den gennemsnitlige levealder for et barn født i USA i dag er cirka 78 år.

Hvem har givet op?

En del efterhånden.

Mest kendt er nok Mike Bloomberg - en af USA's rigeste mænd, der i begyndelsen af marts opgav præsidentdrømmen efter at have brugt mere end tre milliarder kroner fra sin egen bankkonto. Derudover vil 2020 nok også blive husket for Pete Buttigieg - en 38-årig tidligere borgmester fra South Bend, en by på størrelse med Aalborg. Han vandt knebent en sejt i Iowa, den første delstat i primærvalget, og han var tæt på at vinde i stat nummer to. Men han kunne ikke samle opbakning i South Carolina, og han forlod derefter valget.

Elizabeth Warren blev den 4. sidste til at trække sig. Beslutningen kom efter Super Tirsdags 14 primærvalg, hvor hun skuffede stort. Særligt blev det anset som et stort nederlag, at hun kun opnåede tredjeflest stemmer i sin hjemstat, Massachusetts.

Også Amy Klobuchar, Beto O ́Rourke, Tom Steyer, Kamala Harris, Andrew Yang, Cory Booker og en række andre har måtte give op undervejs.

Hvem har nemmest ved at slå Trump?

Alle kandidater i kor:

- DET ER MIG!

I 2020 er netop spørgsmålet om, hvem der kan slå Trump til november blevet det helt afgørende spørgsmål. For mere end noget andet, så siger demokratiske vælgere, at de bare gerne vil have en præsident, der ikke er Trump.

Meningsmålingerne har længe tydet på, at Joe Biden var den af de demokratiske kandidater, der stod stærkest i dét spørgsmål.

Men Biden var under pres i de første delstater, så i virkeligheden er spørgsmålet svært at svare ordentligt på.

Hvem skal være demokraternes vicepræsident?

Det ved vi ikke endnu.

Og det bestemmer præsidentkandidaten helt selv. Typisk bliver vicepræsidenten først udpeget kort tid før konventet. Og det er midt i juli for demokraterne.

Vicepræsidentkandidaten skal dog leve op til kravene om at blive præsident:

Han eller hun skal således være fyldt 35 år, have boet mindst 14 år i USA og være født i USA eller på et amerikansk område.

Vicepræsidenten må desuden ikke have været præsident i to perioder tidligere. Så rent teoretisk kunne Joe Biden således ikke vælge Barack Obama som vicepræsident.

Hvad er forskellen på delegerede og superdelegerede?

De almindelige delegerede fordeles efter primærvalg i hver enkelt stat.

I New Hampshire fik Bernie Sanders således ni delegerede, Pete Buttigieg fik ni og Amy Klobuchar fik seks.

For at blive sit partis præsidentkandidat skal man samlet set vinde 1991 delegerede. Og man behøver ikke én eneste superdelegerede.

Hvis ingen af kandidaterne når i mål inden demokraternes konvent, så kommer de 775 såkaldte superdelegerede i spil.

De superdelegerede er folk med betydningsfulde poster i partiet – for eksempel Barack Obama som tidligere præsident - og de må stemme helt frit, som de lyster.

Skal kandidaten findes ved konventet, så vinder kandidaten, der får over halvdelen af alle stemmer fra både delegerede og superdelegerede.

Demokraternes konvent i Milwaukee, Wisconsin begynder den 13. juli og varer i fire dage.

Hvilket parti ville demokraterne være i Danmark?

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, holder sin afsluttende tale ved Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter søndag 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, holder sin afsluttende tale ved Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter søndag 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Demokraterne bliver i USA ofte beskyldt for at være en flok socialister.

Men partiets danske søsterparti er Venstre. Og demokraterne er da også en del mere liberale end socialister. Til en vis grad kan demokraterne beskrives som socialdemokrater, venstrefolk og radikale, men da der kun er to store partier i USA, skal partiet favne ret bredt.

Der er således store forskelle på de forskellige fløje internt i partierne, og det får derfor stor betydning, hvilken kandidat der vinder. For med Biden får man et andet parti end med Warren.

Hvad skal jeg holde øje med?

Her er et par ting spørgsmål, vi får besvaret i løbet af primærvalget:

  • Peger Hillary Clinton mon på en særlig kandidat undervejs? Det er kendt, at hun ikke bryder sig om Bernie Sanders. Så vil hun forsøge at stoppe ham ved at pege på en modkandidat?
  • Vil Obama blande sig? Eller venter han til konventet med at kramme den vindende præsidentkandidat?
  • Og hvad med Oprah?
  • Bliver det en af de moderate demokrater, der vinder – eller skal vinderen findes på venstrefløjen?
  • Vil de mange tabere støtte vinderen uden det mindste forbehold? Eller bliver der intern ballade?
  • Bliver vicepræsidenten en af taberne fra primærvalgene – eller vil præsidentkandidaten forsøge at hive en helt anden person ind?

VALGET I 2020

Hvad bliver de vigtigste valgemner?

1. Trump

2. Trump

3. Trump

.

.

.

233. Trump

234. Prisen på sundhedsvæsenet

235. Stigende misbrug af smertestillende medicin

236. Stigende økonomisk ulighed

237. Klima

Hvad koster valget i 2020?

Trump
Trump Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Tænk på et højt beløb og gang det så med 10 eller 100.

Så nærmer du dig prisen for valgkampen 2020, der ventes at koste flere hundrede millioner dollars - mange milliarder danske kroner.

Se for eksempel her, hvor mange penge de forskellige kandidater indsamlede alene i de sidste tre måneder af 2019:

  • Trump: 309 millioner kroner.
  • Sanders: 232 millioner kroner.
  • Buttigieg: 166 millioner kroner.

De tre kandidater har altså tilsammen indsamlet 707 millioner kroner på 92 dage, hvilket er svarende til 7,68 millioner kroner om dagen eller 89 kroner i sekundet. Døgnet rundt.

Trump har oplyst, at hans valgkampagne ved årsskiftet til 2020 havde 686 millioner kroner på bankkontoen alene til kampen om Det Hvide Hus.

Dertil kommer store millionbeløb fra forskellige organisationer - såkaldte super PACs - der køber annoncer, der både direkte og indirekte støtter forskellige kandidater.

Er det normalt, at præsidenten kun får en periode?

Det er faktisk meget normalt.

Men i nyere tid har der været tradition for, at befolkningen gav præsidenten to perioder – altså otte år.

Det fik de tre seneste præsidenter: Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton.

Siden 1977 har kun Jimmy Carter og George H. W. Bush måtte nøjes med én periode.

Til november ved vi, hvor længe Trump får.

Hvor bliver valget afgjort?

Trump skilt
Trump skilt Foto: Joe Raedle / Ritzau Scanpix

Den demokratiske kandidat vinder Californien, og Trump vinder Tennessee. Det er næsten 100 procent sikkert.

Sådan er en række stater typisk sikre til enten den ene eller anden side.

Dermed kæmper kandidaterne reelt om de såkaldte svingstater. De mest interessante i 2020 bliver formentlig Florida, Pennsylvania, Wisconsin, Arizona og North Carolina.

Både demokraterne og Trump vil så forsøge at få yderligere stater i spil. Trump vil således utroligt gerne gøre New Hampshire og New Mexico til svingstater, mens demokraterne går efter Texas og Georgia.

Vi kender først de egentlige svingstater, når vi er lidt tættere på valgdatoen.

Kan jeg stole på meningsmålinger?

Debat hos demokraterne.
Debat hos demokraterne. Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

Både og. Meningsmålinger er øjebliksbilleder, så de skal tages med et stort gran salt.

I 2016 havde stort set ingen af de store, kendte meningsmålinger Donald Trump som favorit som vinder på landsplan. Og han vandt alligevel takket være et flertal i valgmandskollegiet.

De kan dog ofte give en god indikation, men lad være med at tage dem for andet, end hvad de er:

Et lille fingerpeg i en retning.

I USA er de fleste målinger også lavet på landsplan, og kun ganske få bliver lavet ude i delstaterne, der faktisk afgør præsidentvalgene. Det giver nogle fejl i et land, hvor man kan få flest stemmer, men alligevel tabe - ganske som det skete for Hillary Clinton i 2016.

Således ramte meningsmålingerne på landsplan ganske godt i forhold til det endelige valgresultat i 2016, men de ramte meget skævt i de delstater, der faktisk endte med at afgøre valget til Trumps fordel.

Kan I forklare mig primærvalget i en video?

Ja!

Værsgo:

Kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat fortsætter.

Hvad betyder sagen om Ukraine?

Connie Jeung-Mills fra San Francisco viser sin støtte til den amerikanske rigsretssag.
Connie Jeung-Mills fra San Francisco viser sin støtte til den amerikanske rigsretssag. Foto: Philip Pacheco / Ritzau Scanpix

Det er svært at sige.

Sagen kan være en katalysator til at mobilisere kernevælgerne fra begge sider. Demokraterne kan bruge sagen som endnu et eksempel på, hvorfor de ikke synes, Trump fortjener fire år mere som præsident.

Republikanerne derimod vil kunne bruge sagen om Ukraine som den seneste indikation på, at demokraterne prøver at afsætte en folkevalgt præsident med - i deres øjne - udemokratiske midler.

Men det kan lige så godt være, at amerikanerne har helt andre og mere jordnære ting i hovedet til den tid. Umiddelbart ser det sådan ud.

Er der pladser i Højesteret på spil?

Ikke direkte på valgnatten, men USA's præsident har beføjelsen til at foreslå nye højesteretsdommere, skulle en af de siddende ni højesteretsdommere træde tilbage eller dø i embedet.

Da højesteretsdommere sidder på livstid, og to af de nuværende højesteretsdommere er over 80 år gamle, kan det ikke udelukkes, at muligheden opstår.

Præsident Trump fik - i sin første embedsperiode - udnævnt to nye, konservative højesteretsdommere, hvilket tippede magtbalancen og i årtier vil stå tilbage som det største aftryk, Trump har sat på amerikansk politik.

Får han mulighed for at skifte endnu flere ud, vil det unægteligt være af stor betydning.

Hvornår sker der næste gang noget?

Bernie Sanders.
Bernie Sanders. Foto: Samuel Corum / Ritzau Scanpix

Valgkampen følger en ret detaljeret plan. Her er nogle udvalgte datoer. De vigtigste er markeret med fed:

Sådan foregår valget

Hvor mange amerikanere stemmer egentlig?

Da Trump blev valgt i 2016, var stemmeprocenten den laveste ved et præsidentvalg i 20 år.

Blot 55,4 procent af alle stemmeberettigede gik ned og satte et kryds.

Til sammenligning stemte 84,5 procent af alle stemmeberettigede danskere ved det seneste folketingsvalg i 2019 - og 70,8 procent til kommunalvalget i 2017. Til EP-valget i 2019 stemte 50,7 procent af alle stemmeberettigede europæere.

Traditionelt set er stemmeprocenten i USA lavest blandt unge og blandt vælgere med kort uddannelse.

Stemmeprocenten er også ret forskellig fra stat til stat. I Hawaii var den i 2016 kun 43 procent. I Minnesota var den 75 procent.

Mange amerikanere stemmer ikke, da de føler, at de spilder deres tid. Hvis man for eksempel er en 73-årig demokrat fra Wyoming, så har man aldrig oplevet, at ens stemme betød, at demokraterne vandt - Wyoming har stemt republikansk siden 1964.

Og så kan det måske godt give en lyst til at blive hjemme og se Netflix. Eller CNN. Eller Fox.

Kan alle over 18 år stemme?

Slet ikke.

Valgretsalderen i USA er 18 år, men både til primærvalgene og til selve præsidentvalget kræves det, at man er registreret, før man må stemme.

Og det er ofte både besværligt og langsommeligt. Kun omkring halvdelen af staterne tillader for eksempel, at borgere lade sig registre på valgdagen.

Man får altså ikke – som i Danmark – automatisk et valgkort tilsendt.

Undersøgelser har vist, at det betyder, at minoriteter, enlige forældre og unge derfor stemmer i markant mindre grad end resten af befolkningen.

Indsatte i fængsler i 48 ud af 50 stater må ikke stemme, og i en stat som Iowa mister man på livstid retten til at stemme, hvis man har begået en alvorlig forbrydelse.

Endelig kan indbyggerne på de amerikanske territorier som Guam og Puerto Rico slet ikke stemme, selvom de betaler skat og har amerikansk pas. Det må de ganske enkelt ikke.

Bliver der fusket med stemmerne?

Nej.

Det amerikanske valgsystem er efter dansk standard ret besynderligt, og mange har slet ikke lov til at stemme.

Men egentlig valgsnyd med stemmerne er ikke udbredt i USA.

Det forhindrer dog ikke præsident Trump i at gentage, at han egentlig burde have vundet større i 2016, da han hævder, at tusindevis fuskede med stemmerne i et organiseret vælgerbedrag.

Det er dog på ingen måde dokumenteret.

Kan man få flest stemmer - og stadig tabe?

Hillary Clinton fik flest stemmer, men tabte alligevel præsidentvalget.
Hillary Clinton fik flest stemmer, men tabte alligevel præsidentvalget. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Danmark

Ja - selvom det dog kun er sket fem gange i USA's historie. Det skete dog ved det seneste præsidentvalg i 2016.

Her fik Hillary Clinton næsten 66 millioner stemmer, mens Donald Trump kun fik lige knap 63 millioner stemmer. Alligevel blev Trump præsident.

Forklaringen er egentlig enkelt nok:

Vinderen af præsidentvalget er den kandidat, der får 270 eller flere af de såkaldte valgmandsstemmer.

Hver stat giver et vist antal valgmandsstemmer - uanset om man vinder staten stort eller tæt. I 2016 vandt Hillary Clinton således Californien og de 55 valgmandsstemmer med 4,3 millioner flere stemmer end Trump. Men han vandt samlet set flere stater og dermed flere valgmandsstemmer.

Sagt på en anden måde: Hvis Hillary Clintons overskud af stemmer fra Californien var delt udover andre stater, havde hun vundet.

Det diskuteres tit i USA, om man skal ændre valgreglerne, men det er yderst kompliceret, og ingen gider i virkeligheden at gøre noget ved det.

Hvorfor er nogle stater ligegyldige?

Det er de selvfølgelig heller ikke.

Men Trump er for eksempel næsten 100 procent sikker på at vinde Wyoming, Idaho, Utah, North Dakota og Alaska, der alle har stemt republikansk ved samtlige præsidentvalg siden 1964.

For demokraterne er de næsten sikre stater blandt andre Vermont, Hawaii, Rhode Island og Californien.

Derfor ser man ofte heller ikke kandidaterne i disse stater under valgkampen. Eller i hvert fald kun i begrænset omfang, hvis det er for at holde fester, hvor der indsamles penge til valgkampagnen i andre stater.

Hvorfor skal præsidenten vente 2,5 måned med at flytte ind i Det Hvide Hus?

Flyttevogn ankommer til Det Hvide Hus, da Trump overtog for Obama i 2017.
Flyttevogn ankommer til Det Hvide Hus, da Trump overtog for Obama i 2017. Foto: Andrew Caballero-reynolds / Scanpix Denmark

I den første forfatning fra 1789 gik der faktisk mere end fire måneder fra præsidentvalget til indsættelsen.

Og det var intet problem, da nyheden om de enkelte staters valg også først skulle overbringes til Washington på hesteryg. Der var ingen Twitter eller mobiltelefon, og det hele gik lidt langsommere.

I 1933 blev reglerne ændret, så præsidenten nu altid officielt indsættes 20. januar efter valget i november.

Præsidenten bruger ofte tiden på at vælge sine ministre og forberede sig på det nye job.

Øjeblikkeligt efter valget får den kommende præsident således også adgang til dybt fortrolige oplysninger i regeringsapparatet.

Hvad bestemmer præsidenten egentlig?

Trump i Det Ovale Kontor.
Trump i Det Ovale Kontor. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Ganske meget, men samtidig mindre end vi tror.

Det skyldes, at man har indrettet USA's politiske system med tre magtinstanser, hvor præsidenten, Kongressen og domstolene skal holde hinanden i skak. Det er, hvad amerikanerne kalder for “checks and balances”.

Præsidenten er dog både statsoverhoved, regeringschef og chef for de væbnede styrker og har vidtgående beføjelser i udenrigspolitikken, mens det ser mere sparsommeligt ud på den indenrigspolitiske front, hvor præsidenten i høj grad er afhængig af samarbejdet med Kongressen.

Hvornår har vi et resultat?

Amerikanerne stemmer til præsidentvalget tirsdag den 3. november.

Stemmestederne lukker mellem klokken to og fem dansk tid natten til onsdag den 4. november.

Typisk har man en fornemmelse af den vindende kandidat i de tidlige morgentimer dansk tid, og det dækker vi naturligvis på både TV 2, TV 2 NEWS og her på TV2.DK.

Til valget gælder det om at vinde mindst 270 valgmandsstemmer.

Valgmændene fordeles fra de forskellige stater, hvor de mest folkerigeste har flest. Vinderen i Californien får således 55 valgmænd, mens Wyoming giver 3.

Der stemmes samtidig til 35 af de 100 pladser i Senatet og alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus.

I øjeblikket har republikanerne flertallet i Senatet, mens demokraterne har flertal i huset. Resultatet her er helt afgørende for præsidentens muligheder for rent faktisk at få sin politik gennemført.

Hvad skal jeg holde øje med på valgnatten?

Et par bud:

  • Selvfølgelig det vigtigste: Hvem vinder præsidentposten? Det får vi en fornemmelse af, når vi ser resultaterne fra de første svingstater.
  • Får vinderen både flest valgmandsstemmer og flest rent faktiske stemmer? I modsat fald vil valgresultatet sikkert blive bestridt.
  • Hvis Trump taber: Vil han træde tilbage stille og roligt?
  • Hvem vinder senatet? Republikanerne skal forsvare 23 pladser, mens Demokraterne skal forsvare 12. Hvis Demokraterne vinder præsidentposten, så er tre ekstra pladser nok til et flertal – og beholder Trump præsidentposten, så er der brug for fire ekstra pladser for at vinde et flertal.
  • Hvem vinder Repræsentanternes Hus? Og er det samme parti som Senatet? Det parti vil i så fald få enorm magt.

***

Har du hørt eller set noget, som du mener, at TV 2 skal vide?
Tak for din henvendelse.