Sp√łrgsm√•l og svar: Alt du skal vide om det amerikanske valg

Amerikanerne har stemt, og nu venter vi p√•, at de afg√łrende svingstater bliver fordelt. F√• svar p√• dine sp√łrgsm√•l om valget her.

Valget i 2020

Hvem har vundet?

Demokraten Joe Biden er blevet udråbt som vinder af valget.

Han har sikret sig flest valgmænd, selvom alle stemmer endnu ikke er talt op. Du kan se stillingen lige her:

Hvorfor tog resultatet så lang tid?

Ja, det kan virke mærkeligt, når vi i Danmark er vant til at have et valgresultat på valgaftenen. Men der er faktisk en god forklaring.

På grund af coronapandemien har rekordmange amerikanere i år valgt at brevstemme eller stemme inden valgdagen. I de enkelte stater er der forskellige regler for, hvornår disse stemmer må tælles op, og hvor sent de kan ankomme efter valgdagen.

Derudover tager det ekstra lang tid at opt√¶lle brevstemmer, da hver enkelt stemme f√łrst skal kontrolleres for gyldighed og √¶gthed. For eksempel ved at sammenligne underskrifter eller at kontakte v√¶lgerne personligt.

Forestil dig at skulle g√łre det med millioner af stemmer ‚Ķ Man bliver n√¶sten tr√¶t bare af tanken.

Er der noget om snakken om valgsvindel?

Nej, if√łlge den f√łderale valgkommission er der ikke fundet nogen beviser p√•, at der har v√¶ret valgsvindel ved pr√¶sidentvalget. Ogs√• en international valgobservat√łrer fra OSCE har sagt, at de ikke fandt nogen uregelm√¶ssigheder ved valget.

Men Donald Trump har både op til, under og efter valget lavet udokumenterede påstande om omfattende valgfusk i forbindelse med det store antal brevstemmer. Han mener, at mange stemmer skal erklæres ugyldige af domstolene.

Modsat hvad præsidenten hævder, er der ikke i sig selv noget mærkværdigt i, at valgresultatet i flere stater har ændret sig, i takt med at flere stemmer er blevet talt op. Flere demokrater end republikanere har brevstemt, og det er brevstemmerne, der tælles til sidst.

Hvad var valgdeltagelsen?

Det ved vi ikke helt endnu, men alt tyder p√•, at valgdeltagelsen i √•r kommer til at v√¶re en af de h√łjeste i nyere tid. Formentlig lidt under 70 procent.

Rekorden er helt tilbage fra 1876, hvor 81,8 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen satte et kryds. Ved valget i 2016 var stemmeprocenten helt nede på 55,4 procent.

Til sammenligning stemte 84,5 procent af alle stemmeberettigede danskere ved det seneste folketingsvalg i 2019.

Hvad med valget til Kongressen?

Valget er n√¶sten lige s√• afg√łrende som pr√¶sidentvalget, for uden flertal i begge Kongressens kamre bliver det mere end sv√¶rt for en pr√¶sident at f√• vedtaget noget som helst.

Demokraterne ser ud til at genvinde kontrollen over Repr√¶sentanternes Hus med omtrent samme flertal som f√łr valget. I det andet kammer, Senatet, er der n√¶sten d√łdt l√łb, og hvilket parti, der f√•r flertal, kan potentielt blive afgjort af senatsvalget i Georgia. Men her skal de ud i nyvalg til januar, s√• vi kan komme til at vente l√¶nge p√• et resultat. Du kan tjekke stillingen her:

Hvilken betydning har valget for Danmark?

Du skal nok ikke forvente, at et amerikansk valg kommer til at have den store påvirkning direkte på din hverdag derhjemme.

Tager man de storpolitiske briller på, har det dog ikke været helt ligegyldigt, om Trump eller Biden vandt. Det kan du blive klogere på her:

Hvad sker der nu?

Foto: Ritzau Scanpix / TV 2 Grafik

Kan valgresultatet nå at ændre sig?

Ja og nej. I stater, hvor en af kandidaterne har vundet med en smal margin, kan det udl√łse omt√¶lling, som kan rykke balancen. Historisk set har en omt√¶lling dog kun flyttet i gennemsnit 430 stemmer, og det vil ikke v√¶re nok til at √¶ndre udfaldet i nogen af staterne, som det ser ud nu.

Kan Trump erklære valget ugyldigt?

Nej, det har pr√¶sidenten ikke bef√łjelser til. Det er delstaterne, som administrerer og validerer valgresultaterne. Men det forhindrer selvf√łlgelig ikke en pr√¶sidentkandidat eller den siddende pr√¶sident i at kunne s√• tvivl om valgresultatets legitimitet. Det har han allerede gjort flittigt i taler og tweets.

Kan Trump kræve omtælling?

Det skal i s√• fald ske i de enkelte stater og afg√łres ud fra de enkelte staters valglove. Men det kr√¶ver som udgangspunkt et meget t√¶t resultat. Nogle steder udl√łser det automatisk omt√¶lling, hvis afg√łrelsen er meget t√¶t. Det ser for eksempel ud til at v√¶re tilf√¶ldet i Georgia.

Donald Trump har selv kr√¶vet omt√¶lling af resultatet i Wisconsin. Men delstatens love siger, at det kr√¶ver, at afstanden mellem kandidaterne er inden for √©n procent af den vindende kandidats totale stemmeantal. I √łjeblikket er afstanden cirka 1,26 procent.

Kan resultatet udfordres ved domstolene?

Donald Trump har truet med at gå til rettens vej for at "sikre integriteten" ved valget.

Forfatningen i USA siger, at delstaterne selv har ansvar for at s√¶tte reglerne for valgafviklingen og for at gennemf√łre valghandlingen. Derfor skal eventuelle juridiske tvister ogs√• afg√łres i delstaterne.

I Michigan, Nevada og Georgia har Trump-kampagnen indgivet s√łgsm√•l for at stoppe stemmeopt√¶llingen f√łr tid, men alle steder er det blevet afvist af en dommer med den begrundelse, at der ikke var noget grundlag for det.

I Georgia har Trump ogs√• fors√łgt at f√• kasseret et mindre antal brevstemmer, som skulle v√¶re modtaget efter valgdagen, hvilket er imod reglerne i staten. Det er ogs√• blevet afvist med begrundelse i manglende beviser for p√•standen.

Et s√łgsm√•l i Arizona p√•stod, at lovlige stemmer uretm√¶ssigt var blevet kasseret, fordi der var problemer med den tusch, de var udfyldt med. Det blev afvist, da myndighederne fastslog, at p√•standen var falsk.

Og s√• er der de juridiske slagsm√•l om den vigtige stat Pennsylvania. Trump-kampagnen har ved domstolene fors√łgt at f√• afvist brevstemmer, der er modtaget efter valgdagen, selvom de var stemplet senest p√• valgdagen. Det har delstatens h√łjesteret afvist. Trump har ogs√• fremsat udokumenterede p√•stande om, at valgobservat√łrer ikke fik adgang til opt√¶llingslokalerne. Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, gentog p√•standene, efter Joe Biden l√łrdag blev udr√•bt som vinder af valget og sagde, at man vil tage det op ved domstolene. Han tilf√łjede, at der vil komme lignende sager i andre stater.

Kan valget ende i USA‚Äôs h√łjesteret?

Det er meget tvivlsomt, og h√łjesteret har ikke mandat til at gribe ind i valghandlingen i de enkelte delstater. Afg√łrelser p√• delstatsniveau kan dog ankes til USA‚Äôs h√łjesteret , men der skal v√¶re direkte juridiske problemer p√• forfatningsniveau, f√łr resultatet af det amerikanske pr√¶sidentvalg bliver taget op.

Det er uvist om striden om brevstemmer i Pennsylvania potentielt kan ende i h√łjesteret. Delstatens egen h√łjesteret har afvist et s√łgsm√•l fra republikanerne om at udelukke sent modtagne brevstemmer.

H√łjesteret har tidligere afvist at g√• ind i sagen, men det var inden inds√¶ttelsen af den konservative Amy Coney Barett. Fredag aften beordrede h√łjesteretsdommer Samuel Alito, at valgmyndighederne i Pennsylvania i f√łrste omgang skal holde de sent modtagne stemmer ude af valgresultatet. Striden f√•r dog ikke betydning for valgresultatet, da delstatens indenrigsminister allerede havde givet samme ordre, og Joe Biden selv uden disse stemmer ser ud til at vinde Pennsylvania.

Kan valgmændene skifte stemme?

Ja, teoretisk set. Valgm√¶ndene i hver delstat har inden valget lovet, hvilket partis pr√¶sidentkandidat de vil st√łtte. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det. N√•r valgresultatet ligger helt fast, skal de 538 valgm√¶nd m√łde fysisk op i deres delstat og fort√¶ller, hvem de stemmer p√• som pr√¶sident. Det sker i midten af december og herefter sendes stemmerne til Washington DC, hvor de t√¶lles op.

I 2016 valgte fem af Hillary Clintons valgmænd og to af Donald Trumps at stemme på andre kandidater.

Donald Trump

Hvad g√łr Trump nu?

I f√łrste omgang har han n√¶gtet at erkende sit nederlag og varslet en juridisk kamp for at sikre, at alle love er overholdt.

Hvad der senere sker, ved vi af gode grunde ikke. Måske han stille og roligt forlader posten og glæder sig over at have ekstra tid på golfbanen. Han har selv offentligt luftet muligheden for, at fremtiden måske slet ikke ligger i USA. Måske han kaster alle kræfter ind i at få sig selv eller en anden person valgt i 2024.

Trump er dog fortsat USA’s præsident frem til 20. januar 2021, og indtil da kan han både udstikke dekreter og benådninger, som det passer ham.

Hvad sker der, hvis Trump nægter at forlade Det Hvide Hus?

Fra 20. januar 2021 klokken 12:01 er Donald Trump i tilf√¶lde af et valgnederlag ikke l√¶ngere beboer, men g√¶st i Det Hvide Hus. N√¶gter Trump at forlade Det Hvide Hus til den tid, vil han i yderste instans kunne blive smidt ud af eksempelvis Secret Service. Det er dog kutyme, at den tidligere pr√¶sident p√• dette tidspunkt overv√¶rer inds√¶ttelsen af sin efterf√łlger og dermed har forladt Det Hvide Hus.

Kan Trump komme for en domstol?

Det kan bestemt ikke udelukkes, da der er en r√¶kke igangv√¶rende unders√łgelser mod Donald Trump og hans familieorganisation. Da mange af disse unders√łgelser foreg√•r p√• delstats- og lokalniveau, vil pr√¶sident Trump ikke kunne blive ben√•det p√• forh√•nd.

Sp√łrgsm√•let er dog, om man i et i forvejen dybt splittet land vurderer, at det er en god id√© at h√¶lde yderligere benzin p√• b√•let ved at retsforf√łlge en tidligere pr√¶sident, der stadig vil nyde st√¶rk opbakning hos millioner af amerikanere efter et eventuelt valgnederlag. Omvendt vil pr√¶sidentens kritikere insistere p√•, at ingen er h√¶vet over loven. Heller ikke en tidligere pr√¶sident.

Kan Trump benåde sig selv?

Vi ved det faktisk ikke. Amerikanske jurister og politikere har v√¶ret uenige om sp√łrgsm√•let i mange √•r.

USA har aldrig oplevet, at en pr√¶sident har ben√•det sig selv, og sp√łrgsm√•let kan meget vel ende i h√łjesteret, hvor Trump selv har udn√¶vnt tre af de ni dommere, og der er et konservativt flertal p√• seks mod tre.

Under den seneste udn√¶vnelse af h√łjesteretsdommer Amy Coney Barrett blev hun spurgt om sin holdning til, hvis pr√¶sidenten ben√•dede sig selv. Hun svarede, at det var et "√•bent sp√łrgsm√•l".

Kan Trump stille op igen i 2024?

Det er bestemt ikke urealistisk at forestille sig. Og selv hvis det ikke bliver Trump selv, der stiller op i 2024, kan man vide sig sikker p√•, at Trump vil bruge sin indflydelse til at f√• k√łrt en kandidat i stilling, som kan videref√łre Trumps politik.

Joe Biden

Foto: Ritzau Scanpix / TV 2 Grafik

Hvad skal han lave frem til sin indsættelse?

Pr√¶sidenter i USA bliver officielt indsat 20. januar, men det betyder ikke, at Biden skal slappe af de n√¶ste m√•neder. Den tiltr√¶dende pr√¶sident bruger ofte tiden p√• at v√¶lge sine ministre og forberede sig p√• det nye job. √ėjeblikkeligt efter valget f√•r den kommende pr√¶sident s√•ledes ogs√• adgang til dybt fortrolige oplysninger i regeringsapparatet.

Hvordan vil Biden forandre USA?

Man skal nok ikke vente en st√łrre revolution, selvom Joe Biden if√łlge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er g√•et til valg "p√• det mest venstreorienterede politiske program i nyere amerikansk historie".

Meget kommer til at afhænge af, om Biden overhovedet kan få sin politik igennem, hvilket kan blive svært, hvis ikke demokraterne får flertal i begge Kongressens kamre.

Biden har lovet, at han som pr√¶sident som det f√łrste vil tage h√•nd om coronasituationen i USA samt lade USA genindtr√¶de i den internationale klimaaftale, Parisaftalen. Resten af hans politik kan du f√• et overblik over her:

Er han ikke ret gammel?

Jo!

Faktisk vil Biden med sine snart 78 år være den ældste præsident, der nogensinde er indsat i USA.

Den hidtil ældste indsatte præsident er Donald Trump. Han var 70 år og 220 dage, da han blev indsat i 2016.Den ældste præsident på noget tidspunkt har hidtil været Ronald Reagan, der forlod Det Hvide Hus efter otte år med en alder på 77 år og 349 dage.

Hvad sker der, hvis Biden d√łr eller tr√¶der tilbage?

Hvis Joe Biden skulle d√ł eller tr√¶de tilbage som pr√¶sident, overtager hans vicepr√¶sident.

Skulle Biden d√ł inden sin inds√¶ttelse, bliver svaret noget mere kringlet. En kandidat anses f√łrst officielt som valgt pr√¶sident efter den nyvalgte Kongres formelt har godkendt resultatet fra valgm√¶ndene. Og det sker f√łrst 6. januar. Indtil da er der ingen klare regler for, hvem der overtager pr√¶sidentposten.

Kamala Harris

Foto: TV 2 Grafik / Ritzau Scanpix

Hvem er Kamala Harris?

Det korte svar er, at hun er USA‚Äôs kommende vicepr√¶sident. Vel at m√¶rke som den f√łrste kvinde og den f√łrste med minoritetsbaggrund i landets historie.

Du kan blive klogere på den 56-årig senator fra Californien her:

Hvad skal der til, for at Harris blive præsident?

USA’s vicepræsident bliver ny præsident, hvis:

  • Pr√¶sidenten d√łr
  • Pr√¶sidenten tr√¶kker sig f√łr tid
  • Pr√¶sidenten er midlertidig ude af stand til at varetage embedet
  • Pr√¶sidenten bliver afsat

Men hvis Joe Biden sidder perioden ud og beslutter ikke at genopstille i 2024, skal Kamala Harris selv vinde et pr√¶sidentvalg. Og her er det slet ikke selvskrevet, at hun bliver sit partis kandidat. Hun skal i s√• fald f√łrst vinde demokraternes nominering.

Kan Harris få tre perioder som præsident?

Det bliver lidt teknisk her, men kort sagt afhænger det i så fald af, hvornår Kamala Harris præcis ville skulle overtage præsidentposten.

Sker det inden for de f√łrste to √•r af Joe Bidens pr√¶sidentperiode, t√¶ller det ogs√• som Harris' f√łrste pr√¶sidentperiode. I s√• fald vil hun kun kunne stille op igen i 2024, men ikke i 2028.

Overtager Harris pr√¶sidentposten efter 20. januar 2023 (mere end to √•r inde i Bidens f√łrste pr√¶sidentperiode), t√¶ller det ikke som hendes f√łrste embedsperiode. I s√• fald kan Harris stille op i b√•de 2024 og 2028 og sammenlagt sidde i omtrent ti √•r.

Sådan foregår valget

Hvad bestemmer præsidenten egentlig?

Ganske meget, men samtidig mindre end vi tror.

Det skyldes, at man har indrettet USA's politiske system med tre magtinstanser, hvor pr√¶sidenten, Kongressen og domstolene skal holde hinanden i skak. Det er, hvad amerikanerne kalder for ‚Äúchecks and balances‚ÄĚ.

Pr√¶sidenten er dog b√•de statsoverhoved, regeringschef og chef for de v√¶bnede styrker og har vidtg√•ende bef√łjelser i udenrigspolitikken, mens det ser mere sparsommeligt ud p√• den indenrigspolitiske front, hvor pr√¶sidenten i h√łj grad er afh√¶ngig af samarbejdet med Kongressen.

Pr√¶sidenten kan dog udstede dekreter og dermed fors√łge at g√• politisk enegang udenom Kongressen, hvilket domstolene s√• typisk ender med at skulle forholde sig til. Pr√¶sidenten kan ogs√• nedl√¶gge veto mod lovforslag, hvilket s√• kr√¶ver et superflertal i Kongressen for at bryde.

Kan man få flest stemmer - og stadig tabe?

Ja - selvom det dog kun er sket fem gange i USA's historie.

Det skete dog ved det seneste præsidentvalg i 2016. Her fik Hillary Clinton næsten 66 millioner stemmer, mens Donald Trump kun fik lige knap 63 millioner stemmer. Alligevel blev Trump præsident.

Forklaringen er egentlig enkel nok: Vinderen af præsidentvalget er den kandidat, der får 270 eller flere af de såkaldte valgmandsstemmer. Hver stat giver et vist antal valgmandsstemmer - uanset om man vinder staten stort eller tæt.

I 2016 vandt Hillary Clinton således Californien og de 55 valgmandsstemmer med 4,3 millioner flere stemmer end Trump. Men han vandt samlet set flere stater og dermed flere valgmandsstemmer.

Sagt på en anden måde: Hvis Hillary Clintons overskud af stemmer fra Californien var delt udover andre stater, havde hun vundet.

Er det amerikanske valgsystem ikke uretfærdigt?

Man kan diskutere, hvorvidt de nuv√¶rende regler er udemokratiske, da valgmandskollegiet b√•de har demokratiske fordele og ulemper. Det diskuteres tit i USA, om man skal √¶ndre valgreglerne, men det er yderst kompliceret. Partiernes lyst til at √¶ndre reglerne afh√¶nger derudover i h√łj grad af, om de synes, at det nuv√¶rende system er en fordel eller ulempe for deres muligheder for at vinde valg.

Der er dog faktisk en bev√¶gelse i USA, der gerne vil g√łre op med valgmandskollegiet. Femten delstater har vedtaget, at de hellere vil uddele deres valgm√¶nd p√• baggrund af, hvilken kandidat der har f√•et flest stemmer p√• landsplan. Aftalen er dog ikke juridisk bindende endnu, og det er n√¶ppe tilf√¶ldigt, at det udelukkende er delstater domineret af demokraterne, der indg√•r i den indtil videre.

En egentlig afskaffelse af valgmandskollegiet er til gengæld ikke realistisk.

***

Har du h√łrt eller set noget, som du mener, at TV 2 skal vide?
Tak for din henvendelse.

Vi har brug for din hj√¶lp til at g√łre vores d√¶kning af det amerikanske valg bedre. Hj√¶lp os ved at svare p√• √©t sp√łrgsm√•l.