Spørgsmål og svar: Alt du skal vide om det amerikanske valg
Amerikanerne har stemt, og nu venter vi på, at de afgørende svingstater bliver fordelt. Få svar på dine spørgsmål om valget her.
Valget i 2020
Hvem har vundet?
Demokraten Joe Biden er blevet udråbt som vinder af valget.
Han har sikret sig flest valgmænd, selvom alle stemmer endnu ikke er talt op. Du kan se stillingen lige her:
Hvorfor tog resultatet så lang tid?
Ja, det kan virke mærkeligt, når vi i Danmark er vant til at have et valgresultat på valgaftenen. Men der er faktisk en god forklaring.
På grund af coronapandemien har rekordmange amerikanere i år valgt at brevstemme eller stemme inden valgdagen. I de enkelte stater er der forskellige regler for, hvornår disse stemmer må tælles op, og hvor sent de kan ankomme efter valgdagen.
Derudover tager det ekstra lang tid at optælle brevstemmer, da hver enkelt stemme først skal kontrolleres for gyldighed og ægthed. For eksempel ved at sammenligne underskrifter eller at kontakte vælgerne personligt.
Forestil dig at skulle gøre det med millioner af stemmer … Man bliver næsten træt bare af tanken.
Er der noget om snakken om valgsvindel?
Nej, ifølge den føderale valgkommission er der ikke fundet nogen beviser på, at der har været valgsvindel ved præsidentvalget. Også en international valgobservatører fra OSCE har sagt, at de ikke fandt nogen uregelmæssigheder ved valget.
Men Donald Trump har både op til, under og efter valget lavet udokumenterede påstande om omfattende valgfusk i forbindelse med det store antal brevstemmer. Han mener, at mange stemmer skal erklæres ugyldige af domstolene.
Modsat hvad præsidenten hævder, er der ikke i sig selv noget mærkværdigt i, at valgresultatet i flere stater har ændret sig, i takt med at flere stemmer er blevet talt op. Flere demokrater end republikanere har brevstemt, og det er brevstemmerne, der tælles til sidst.
Hvad var valgdeltagelsen?
Det ved vi ikke helt endnu, men alt tyder på, at valgdeltagelsen i år kommer til at være en af de højeste i nyere tid. Formentlig lidt under 70 procent.
Rekorden er helt tilbage fra 1876, hvor 81,8 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen satte et kryds. Ved valget i 2016 var stemmeprocenten helt nede på 55,4 procent.
Til sammenligning stemte 84,5 procent af alle stemmeberettigede danskere ved det seneste folketingsvalg i 2019.
Hvad med valget til Kongressen?
Valget er næsten lige så afgørende som præsidentvalget, for uden flertal i begge Kongressens kamre bliver det mere end svært for en præsident at få vedtaget noget som helst.
Demokraterne ser ud til at genvinde kontrollen over Repræsentanternes Hus med omtrent samme flertal som før valget. I det andet kammer, Senatet, er der næsten dødt løb, og hvilket parti, der får flertal, kan potentielt blive afgjort af senatsvalget i Georgia. Men her skal de ud i nyvalg til januar, så vi kan komme til at vente længe på et resultat. Du kan tjekke stillingen her:
Hvilken betydning har valget for Danmark?
Du skal nok ikke forvente, at et amerikansk valg kommer til at have den store påvirkning direkte på din hverdag derhjemme.
Tager man de storpolitiske briller på, har det dog ikke været helt ligegyldigt, om Trump eller Biden vandt. Det kan du blive klogere på her:
Hvad sker der nu?
Kan valgresultatet nå at ændre sig?
Ja og nej. I stater, hvor en af kandidaterne har vundet med en smal margin, kan det udløse omtælling, som kan rykke balancen. Historisk set har en omtælling dog kun flyttet i gennemsnit 430 stemmer, og det vil ikke være nok til at ændre udfaldet i nogen af staterne, som det ser ud nu.
Kan Trump erklære valget ugyldigt?
Nej, det har præsidenten ikke beføjelser til. Det er delstaterne, som administrerer og validerer valgresultaterne. Men det forhindrer selvfølgelig ikke en præsidentkandidat eller den siddende præsident i at kunne så tvivl om valgresultatets legitimitet. Det har han allerede gjort flittigt i taler og tweets.
Kan Trump kræve omtælling?
Det skal i så fald ske i de enkelte stater og afgøres ud fra de enkelte staters valglove. Men det kræver som udgangspunkt et meget tæt resultat. Nogle steder udløser det automatisk omtælling, hvis afgørelsen er meget tæt. Det ser for eksempel ud til at være tilfældet i Georgia.
Donald Trump har selv krævet omtælling af resultatet i Wisconsin. Men delstatens love siger, at det kræver, at afstanden mellem kandidaterne er inden for én procent af den vindende kandidats totale stemmeantal. I øjeblikket er afstanden cirka 1,26 procent.
Kan resultatet udfordres ved domstolene?
Donald Trump har truet med at gå til rettens vej for at "sikre integriteten" ved valget.
Forfatningen i USA siger, at delstaterne selv har ansvar for at sætte reglerne for valgafviklingen og for at gennemføre valghandlingen. Derfor skal eventuelle juridiske tvister også afgøres i delstaterne.
I Michigan, Nevada og Georgia har Trump-kampagnen indgivet søgsmål for at stoppe stemmeoptællingen før tid, men alle steder er det blevet afvist af en dommer med den begrundelse, at der ikke var noget grundlag for det.
I Georgia har Trump også forsøgt at få kasseret et mindre antal brevstemmer, som skulle være modtaget efter valgdagen, hvilket er imod reglerne i staten. Det er også blevet afvist med begrundelse i manglende beviser for påstanden.
Et søgsmål i Arizona påstod, at lovlige stemmer uretmæssigt var blevet kasseret, fordi der var problemer med den tusch, de var udfyldt med. Det blev afvist, da myndighederne fastslog, at påstanden var falsk.
Og så er der de juridiske slagsmål om den vigtige stat Pennsylvania. Trump-kampagnen har ved domstolene forsøgt at få afvist brevstemmer, der er modtaget efter valgdagen, selvom de var stemplet senest på valgdagen. Det har delstatens højesteret afvist. Trump har også fremsat udokumenterede påstande om, at valgobservatører ikke fik adgang til optællingslokalerne. Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, gentog påstandene, efter Joe Biden lørdag blev udråbt som vinder af valget og sagde, at man vil tage det op ved domstolene. Han tilføjede, at der vil komme lignende sager i andre stater.
Kan valget ende i USA’s højesteret?
Det er meget tvivlsomt, og højesteret har ikke mandat til at gribe ind i valghandlingen i de enkelte delstater. Afgørelser på delstatsniveau kan dog ankes til USA’s højesteret , men der skal være direkte juridiske problemer på forfatningsniveau, før resultatet af det amerikanske præsidentvalg bliver taget op.
Det er uvist om striden om brevstemmer i Pennsylvania potentielt kan ende i højesteret. Delstatens egen højesteret har afvist et søgsmål fra republikanerne om at udelukke sent modtagne brevstemmer.
Højesteret har tidligere afvist at gå ind i sagen, men det var inden indsættelsen af den konservative Amy Coney Barett. Fredag aften beordrede højesteretsdommer Samuel Alito, at valgmyndighederne i Pennsylvania i første omgang skal holde de sent modtagne stemmer ude af valgresultatet. Striden får dog ikke betydning for valgresultatet, da delstatens indenrigsminister allerede havde givet samme ordre, og Joe Biden selv uden disse stemmer ser ud til at vinde Pennsylvania.
Kan valgmændene skifte stemme?
Ja, teoretisk set. Valgmændene i hver delstat har inden valget lovet, hvilket partis præsidentkandidat de vil støtte. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det. Når valgresultatet ligger helt fast, skal de 538 valgmænd møde fysisk op i deres delstat og fortæller, hvem de stemmer på som præsident. Det sker i midten af december og herefter sendes stemmerne til Washington DC, hvor de tælles op.
I 2016 valgte fem af Hillary Clintons valgmænd og to af Donald Trumps at stemme på andre kandidater.
Donald Trump
Hvad gør Trump nu?
I første omgang har han nægtet at erkende sit nederlag og varslet en juridisk kamp for at sikre, at alle love er overholdt.
Hvad der senere sker, ved vi af gode grunde ikke. Måske han stille og roligt forlader posten og glæder sig over at have ekstra tid på golfbanen. Han har selv offentligt luftet muligheden for, at fremtiden måske slet ikke ligger i USA. Måske han kaster alle kræfter ind i at få sig selv eller en anden person valgt i 2024.
Trump er dog fortsat USA’s præsident frem til 20. januar 2021, og indtil da kan han både udstikke dekreter og benådninger, som det passer ham.
Hvad sker der, hvis Trump nægter at forlade Det Hvide Hus?
Fra 20. januar 2021 klokken 12:01 er Donald Trump i tilfælde af et valgnederlag ikke længere beboer, men gæst i Det Hvide Hus. Nægter Trump at forlade Det Hvide Hus til den tid, vil han i yderste instans kunne blive smidt ud af eksempelvis Secret Service. Det er dog kutyme, at den tidligere præsident på dette tidspunkt overværer indsættelsen af sin efterfølger og dermed har forladt Det Hvide Hus.
Kan Trump komme for en domstol?
Det kan bestemt ikke udelukkes, da der er en række igangværende undersøgelser mod Donald Trump og hans familieorganisation. Da mange af disse undersøgelser foregår på delstats- og lokalniveau, vil præsident Trump ikke kunne blive benådet på forhånd.
Spørgsmålet er dog, om man i et i forvejen dybt splittet land vurderer, at det er en god idé at hælde yderligere benzin på bålet ved at retsforfølge en tidligere præsident, der stadig vil nyde stærk opbakning hos millioner af amerikanere efter et eventuelt valgnederlag. Omvendt vil præsidentens kritikere insistere på, at ingen er hævet over loven. Heller ikke en tidligere præsident.
Kan Trump benåde sig selv?
Vi ved det faktisk ikke. Amerikanske jurister og politikere har været uenige om spørgsmålet i mange år.
USA har aldrig oplevet, at en præsident har benådet sig selv, og spørgsmålet kan meget vel ende i højesteret, hvor Trump selv har udnævnt tre af de ni dommere, og der er et konservativt flertal på seks mod tre.
Under den seneste udnævnelse af højesteretsdommer Amy Coney Barrett blev hun spurgt om sin holdning til, hvis præsidenten benådede sig selv. Hun svarede, at det var et "åbent spørgsmål".
Kan Trump stille op igen i 2024?
Det er bestemt ikke urealistisk at forestille sig. Og selv hvis det ikke bliver Trump selv, der stiller op i 2024, kan man vide sig sikker på, at Trump vil bruge sin indflydelse til at få kørt en kandidat i stilling, som kan videreføre Trumps politik.
Joe Biden
Hvad skal han lave frem til sin indsættelse?
Præsidenter i USA bliver officielt indsat 20. januar, men det betyder ikke, at Biden skal slappe af de næste måneder. Den tiltrædende præsident bruger ofte tiden på at vælge sine ministre og forberede sig på det nye job. Øjeblikkeligt efter valget får den kommende præsident således også adgang til dybt fortrolige oplysninger i regeringsapparatet.
Hvordan vil Biden forandre USA?
Man skal nok ikke vente en større revolution, selvom Joe Biden ifølge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er gået til valg "på det mest venstreorienterede politiske program i nyere amerikansk historie".
Meget kommer til at afhænge af, om Biden overhovedet kan få sin politik igennem, hvilket kan blive svært, hvis ikke demokraterne får flertal i begge Kongressens kamre.
Biden har lovet, at han som præsident som det første vil tage hånd om coronasituationen i USA samt lade USA genindtræde i den internationale klimaaftale, Parisaftalen. Resten af hans politik kan du få et overblik over her:
Er han ikke ret gammel?
Jo!
Faktisk vil Biden med sine snart 78 år være den ældste præsident, der nogensinde er indsat i USA.
Den hidtil ældste indsatte præsident er Donald Trump. Han var 70 år og 220 dage, da han blev indsat i 2016.Den ældste præsident på noget tidspunkt har hidtil været Ronald Reagan, der forlod Det Hvide Hus efter otte år med en alder på 77 år og 349 dage.
Hvad sker der, hvis Biden dør eller træder tilbage?
Hvis Joe Biden skulle dø eller træde tilbage som præsident, overtager hans vicepræsident.
Skulle Biden dø inden sin indsættelse, bliver svaret noget mere kringlet. En kandidat anses først officielt som valgt præsident efter den nyvalgte Kongres formelt har godkendt resultatet fra valgmændene. Og det sker først 6. januar. Indtil da er der ingen klare regler for, hvem der overtager præsidentposten.
Kamala Harris
Hvem er Kamala Harris?
Det korte svar er, at hun er USA’s kommende vicepræsident. Vel at mærke som den første kvinde og den første med minoritetsbaggrund i landets historie.
Du kan blive klogere på den 56-årig senator fra Californien her:
Hvad skal der til, for at Harris blive præsident?
USA’s vicepræsident bliver ny præsident, hvis:
- Præsidenten dør
- Præsidenten trækker sig før tid
- Præsidenten er midlertidig ude af stand til at varetage embedet
- Præsidenten bliver afsat
Men hvis Joe Biden sidder perioden ud og beslutter ikke at genopstille i 2024, skal Kamala Harris selv vinde et præsidentvalg. Og her er det slet ikke selvskrevet, at hun bliver sit partis kandidat. Hun skal i så fald først vinde demokraternes nominering.
Kan Harris få tre perioder som præsident?
Det bliver lidt teknisk her, men kort sagt afhænger det i så fald af, hvornår Kamala Harris præcis ville skulle overtage præsidentposten.
Sker det inden for de første to år af Joe Bidens præsidentperiode, tæller det også som Harris' første præsidentperiode. I så fald vil hun kun kunne stille op igen i 2024, men ikke i 2028.
Overtager Harris præsidentposten efter 20. januar 2023 (mere end to år inde i Bidens første præsidentperiode), tæller det ikke som hendes første embedsperiode. I så fald kan Harris stille op i både 2024 og 2028 og sammenlagt sidde i omtrent ti år.
Sådan foregår valget
Hvad bestemmer præsidenten egentlig?
Ganske meget, men samtidig mindre end vi tror.
Det skyldes, at man har indrettet USA's politiske system med tre magtinstanser, hvor præsidenten, Kongressen og domstolene skal holde hinanden i skak. Det er, hvad amerikanerne kalder for “checks and balances”.
Præsidenten er dog både statsoverhoved, regeringschef og chef for de væbnede styrker og har vidtgående beføjelser i udenrigspolitikken, mens det ser mere sparsommeligt ud på den indenrigspolitiske front, hvor præsidenten i høj grad er afhængig af samarbejdet med Kongressen.
Præsidenten kan dog udstede dekreter og dermed forsøge at gå politisk enegang udenom Kongressen, hvilket domstolene så typisk ender med at skulle forholde sig til. Præsidenten kan også nedlægge veto mod lovforslag, hvilket så kræver et superflertal i Kongressen for at bryde.
Kan man få flest stemmer - og stadig tabe?
Ja - selvom det dog kun er sket fem gange i USA's historie.
Det skete dog ved det seneste præsidentvalg i 2016. Her fik Hillary Clinton næsten 66 millioner stemmer, mens Donald Trump kun fik lige knap 63 millioner stemmer. Alligevel blev Trump præsident.
Forklaringen er egentlig enkel nok: Vinderen af præsidentvalget er den kandidat, der får 270 eller flere af de såkaldte valgmandsstemmer. Hver stat giver et vist antal valgmandsstemmer - uanset om man vinder staten stort eller tæt.
I 2016 vandt Hillary Clinton således Californien og de 55 valgmandsstemmer med 4,3 millioner flere stemmer end Trump. Men han vandt samlet set flere stater og dermed flere valgmandsstemmer.
Sagt på en anden måde: Hvis Hillary Clintons overskud af stemmer fra Californien var delt udover andre stater, havde hun vundet.
Er det amerikanske valgsystem ikke uretfærdigt?
Man kan diskutere, hvorvidt de nuværende regler er udemokratiske, da valgmandskollegiet både har demokratiske fordele og ulemper. Det diskuteres tit i USA, om man skal ændre valgreglerne, men det er yderst kompliceret. Partiernes lyst til at ændre reglerne afhænger derudover i høj grad af, om de synes, at det nuværende system er en fordel eller ulempe for deres muligheder for at vinde valg.
Der er dog faktisk en bevægelse i USA, der gerne vil gøre op med valgmandskollegiet. Femten delstater har vedtaget, at de hellere vil uddele deres valgmænd på baggrund af, hvilken kandidat der har fået flest stemmer på landsplan. Aftalen er dog ikke juridisk bindende endnu, og det er næppe tilfældigt, at det udelukkende er delstater domineret af demokraterne, der indgår i den indtil videre.
En egentlig afskaffelse af valgmandskollegiet er til gengæld ikke realistisk.
***
Vi har brug for din hjælp til at gøre vores dækning af det amerikanske valg bedre. Hjælp os ved at svare på ét spørgsmål.