Sp√łrgsm√•l og svar: Kan Trump udskyde valget?

I har stillet sp√łrgsm√•lene - vi svarer p√• dem: S√•dan bliver du klog p√• det amerikanske valg i en fart.

Trump

Kan Trump vinde igen i 2020?

Trump indsættes i januar 2017.
Trump indsættes i januar 2017. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Det er ikke utænkeligt.

Indtil corona-krisen br√łd ud, s√• burde Trump - som siddende pr√¶sident med en god √łkonomi og lav arbejdsl√łshed - v√¶re klar favorit til at vinde valget.

Men nu er verden en anden. Og de n√¶ste uger og m√•neder bliver afg√łrende for den amerikanske pr√¶sidents fremtid.

Valget er f√łrst om...

Og tid har det i amerikansk politik med at ændre dagsordener og holdninger.

Så selvom de aktuelle meningsmålinger bestemt ikke lover godt for Donald Trump, er det stadig muligt, at han får fire år mere som præsident.

Hvordan vil Trump fors√łge at vinde?

Det bliver kompliceret.

Trump ville have gentaget ordene "arbejdspladser, arbejdspladser, arbejdspladser!".

For inden corona-krisen var USA inde i en st√¶rk √łkonomisk periode, og den vil Trump gerne tage ansvaret for. Arbejdsl√łsheden var faldet til det laveste niveau siden 1969, og den var rekordlav, blandt andet for sorte amerikanere og latinamerikanere.

I 1992 h√¶ngte Bill Clintons dav√¶rende r√•dgiver, James Carville, et skilt op p√• et kampagnekontor med ordene: ‚ÄúThe economy, stupid‚ÄĚ. Siden har s√¶tningen v√¶ret fast inventar i amerikansk, politisk valgkampst√¶nkning:

Hvis det g√•r godt med √łkonomien, vil v√¶lgerne pege p√• den siddende pr√¶sidentkandidat.

Og n√•r √łkonomien nu er ramt af corona-krisen, og et rekordh√łjt antal amerikanere har meldt sig som arbejdsl√łse - hvad g√łr Trump s√•?

Vil kvinderne stemme på ham?

Demonstration mod Trump.
Demonstration mod Trump. Foto: Jean-philippe Ksiazek / Scanpix Denmark

I mange nordiske lande blev der rystet p√• hovedet af Trump, da et videob√•nd under valgkampen i 2016 afsl√łrede, at Trump havde sagt, at han som tv-kendis i sit eget program bare kunne tage tilf√¶ldige kvinder i skridtet - ‚Äúgrab them by the pussy‚ÄĚ.

Det fik da også en dengang ung og uklog USA-analytiker til at vurdere, at valget var afgjort, og at Trump var en færdig mand:

Mirco Reimer-Elster er 30 √•r og er uddannet cand.mag. i amerikanske studier. If√łlge ham er det afgjort: Donald Trump er f√¶rdig.

Alligevel stemte 41 procent af de kvindelige vælgere i 2016 på Trump. Selvom det var den laveste opbakning til en republikansk præsidentkandidat i tyve år, var det nok til at sende Trump i Det Hvide Hus.

Nye målinger viser, at Trumps tilslutning især er faldet blandt kvinder.

Pr√¶cist hvor meget? Ja, det ved vi f√łrst til november.

Hvilket parti ville republikanerne være i Danmark?

Republikanerne har altid været sværere at placere i en dansk kontekst end demokraterne.

Og Trump har ikke gjort det lettere.

Grundl√¶ggende er de to store partier i USA mere konservative end de danske partier, og religion spiller en langt st√łrre rolle, hvilket yderligere besv√¶rligg√łr en 1:1-sammenligning.

Eksempelvis vil en ‚ÄĚliberal‚ÄĚ i USA blive opfattet som v√¶rende venstreorienteret, modsat i Danmark, hvor vedkommende ville ligge til h√łjre for midten.

Republikanernes danske s√łsterparti er officielt Det Konservative Folkeparti, men republikanerne skal ligesom demokraterne evne at favne bredt.

Den konservative bev√¶gelse best√•r derfor af et kluddert√¶ppe af v√¶lgerkoalitioner, der rummer alt fra fortalere for en mindre offentlig sektor og mindre indblanding fra centralmagten s√•som vi i Danmark kender det fra Liberal Alliance, til de mere indvandrerkritiske stemmer, man associerer med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, til klassiske centrum-h√łjre borgerlige partier som Venstre.

Er Trump automatisk kandidat for sit parti?

Nej.

I teorien kunne en anden kandidat fint stille op mod præsidenten, få flere delegerede end Trump og således blive republikanernes præsidentkandidat.

Men ingen seri√łs modkandidat har meldt sig.

Og de ville nok blive knust, hvis de gjorde.

Så Trump er reelt sikret en plads på stemmesedlen i 2020.

Kan trump udskyde valget?

Trump har luftet tanken om at udskyde valget på grund frygt for valgsvindel med brevstemmerne.

Det amerikanske præsidentvalg skal efter planen afholdes 3. november i år, og det er kun den amerikanske kongres, der kan ændre datoen for valget.

Det vil sige, at en ny valgdato blandt andet skal accepteres af Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har et flertal. Og det er meget usandsynligt

Der er også en anden ting, der skaber en forhindring for at flytte valgdatoen i USA.

Det 20. forfatningstillæg dikterer nemlig, at en siddende præsident og vicepræsident senest skal gå af ved middagstid 20. januar 2021, hvis ikke de ved et valg er blevet forlænget til en anden embedsperiode.

S√• selv hvis valget m√•tte blive udskudt, udl√łber Donald Trumps og vicepr√¶sident Mike Pences embedsperiode alts√• 20. januar.

Alt peger altså på, at valgdatoen 3. november ligger fast.

Hvad g√łr Trump, hvis han taber?

Det ved vi af gode grunde ikke. Men her er tre bud:

  • Trump erkender sit nederlag, tr√¶der h√łfligt tilbage og forlader stort set den offentlige scene, s√•dan som tidligere pr√¶sidenter har gjort det. Det er n√¶ppe sandsynligt.
  • Trump n√¶gter at godkende valgresultatet og kr√¶ver omt√¶lling eller direkte omvalg. Det er meget muligt. Det samme kan vi i √łvrigt forvente, at demokraterne vil g√łre, skulle de tabe valget knebent.
  • Trump ryster p√• hovedet af resultatet, men forlader Det Hvide Hus under stor protest. Han etablerer herefter sin rolle som en slags oppositionsleder, √•bner en Trump-tv-kanal og bringer sin √¶ldste s√łn, Donald Trump Junior, i spil til n√¶ste pr√¶sidentvalg. Det kan meget vel ske.

Kan Trump ændre reglerne, så han kan vælges en tredje gang?

Næppe.

Men det er faktisk ret nyt, at præsidenten kun må sidde to perioder, svarende til i alt otte år.

I den oprindelige forfatning fra 1787 kunne præsidenter sidde lige så længe, som de blev genvalgt.

George Washington, USA‚Äôs f√łrste pr√¶sident, valgte selv at stoppe efter to perioder, og det har de fleste pr√¶sidenter siden gjort.

Franklin D. Roosevelt blev dog valgt som pr√¶sident b√•de i 1932, 1936, 1940 og 1944. Han d√łde i begyndelsen af sin fjerde periode.

Præsident Franklin Delano Roosevelt.
Præsident Franklin Delano Roosevelt. Foto: Scanpix Nordfoto

I 1947 tilf√łjede Kongressen den 22. tilf√łjelse til forfatningen, der sikrede, at en pr√¶sident h√łjest kan sidde to perioder i l√łbet af sit liv.

Den tilf√łjelse kan kun fjernes med to tredjedeles flertal i b√•de Repr√¶sentanternes Hus og Senatet samt en efterf√łlgende godkendelse fra mindst 38 af de 50 stater.

Med andre ord: Trump som præsident for en tredje periode?

Det. Kommer. Ikke. Til. At Ske.

Demokraterne

Hvilket tjek går præsidentkandidater igennem?

Intet.

Hvis man blot overholder kravene om at v√¶re f√łdt i USA (eller et amerikansk omr√•de), har opholdt sig mindst 14 √•r som i USA og er fyldt 35 √•r, s√• kan man blive pr√¶sident.

Der er alts√• ingen krav til uddannelse, helbred, k√łn eller andet. Og kandidaterne skal ej heller godkendes centralt af partierne - hverken hos Demokraterne eller Republikanerne.

Traditionelt har kandidater fremlagt deres skattepapirer fra de seneste √•r, s√• befolkningen p√• forh√•nd kender til deres √łkonomiske situation. Det har Donald Trump dog indtil videre n√¶gtet, og ingen kan tvinge ham.

Der er også tradition for at fremvise en længere erklæring om ens helbred, hvor en læge typisk skriver, at man er i sit livs form. Men det er altså intet krav.

Hvem skal præsentere demokraterne?

Joe Biden.
Joe Biden. Foto: Jim Lo Scalzo / Ritzau Scanpix

Det skal Joe Biden - Obamas vicepræsident og senator gennem 36 år fra Delaware.

Biden tilh√łrer partiets mere moderate fl√łj og anses generelt for at v√¶re den bedste til at sl√• Trump i selve pr√¶sidentvalget. Det betyder s√• meget for demokraterne, at mange vil stemme p√• ham, selvom de ikke n√łdvendigvis er enige med ham. De vil bare af med Trump. Biden f√•r prim√¶rt sin st√łtte i prim√¶rvalgene fra minoriteter samt √¶ldre og mere moderate v√¶lgere.

Biden tabte de f√łrste runder af prim√¶rvalget, og han var t√¶t p√• at blive d√łmt ude, da han pludselig vendte tilbage efter prim√¶rvalget i South Carolina. Han fik hurtigt st√łtte af mange af de tidligere kandidater, og i midten af april fik han ogs√• st√łtte fra Bernie Sanders.

Dermed st√•r det klart, at Joe Biden bliver demokraternes kandidat - selvom han f√łrst officielt v√¶lges p√• partiets kongres til juli.

Er kandidaterne ikke ret gamle?

Biden og Sanders - 77 og 79 år på valgdagen.
Biden og Sanders - 77 og 79 år på valgdagen. Foto: Mark Felix, Mark Ralston / Ritzau Scanpix

Jo!

Det har i d√©n grad v√¶ret et √•r med h√•befulde pr√¶sidentkandidater i den h√łje alder.

Hvis Biden vinder præsidentposten til november, bliver han den ældste præsident, der nogensinde er indsat i USA.

Den hidtil ældste indsatte præsident er Donald Trump. Han var 70 år og 220 dage, da han blev indsat i 2016, og han bliver således 78 år i sit sidste år som præsident - hvis han altså bliver genvalgt.

Den ældste præsident på noget tidspunkt har hidtil været Ronald Reagan, der forlod Det Hvide Hus efter otte år med en alder på 77 år og 349 dage.

Den gennemsnitlige levealder for et barn f√łdt i USA i dag er cirka 78 √•r.

Hvem gav op undervejs?

Det gjorde en hel del!

De begyndte 28 kandidater hos demokraterne, men de fleste har man aldrig rigtigt h√łrt om.

Mest kendt er ubetinget Bernie Sanders - den ekstremt uafhængige demokrat fra Vermont, der var tæt på at blive demokraternes kandidat i 2016, men som tabte til Hillary Clinton. Og som tabte primærvalget til Joe Biden efter ellers at have været foran i flere måneder.

I en periode satte nogle demokrater ogs√• deres lid til Mike Bloomberg - en af USA's rigeste m√¶nd, der i begyndelsen af marts opgav pr√¶sidentdr√łmmen efter at have brugt mere end tre milliarder kroner fra sin egen bankkonto.

Derudover vil 2020 nok ogs√• blive husket for Pete Buttigieg - en 38-√•rig tidligere borgmester fra South Bend, en by p√• st√łrrelse med Aalborg. Han vandt knebent en sejt i Iowa, den f√łrste delstat i prim√¶rvalget, og han var t√¶t p√• at vinde i stat nummer to. Men han kunne ikke samle opbakning i South Carolina, og han forlod derefter valget.

Elizabeth Warren blev den 4. sidste til at trække sig. Beslutningen kom efter Super Tirsdags 14 primærvalg, hvor hun skuffede stort. Særligt blev det anset som et stort nederlag, at hun kun opnåede tredjeflest stemmer i sin hjemstat, Massachusetts.

Ogs√• Amy Klobuchar, Beto O ŐĀRourke, Tom Steyer, Kamala Harris, Andrew Yang, Cory Booker og 17 andre har m√•tte give op undervejs.

Hvem skal være demokraternes vicepræsident?

Det ved vi ikke endnu.

Og det bestemmer pr√¶sidentkandidaten helt selv. Typisk bliver vicepr√¶sidenten f√łrst udpeget kort tid f√łr konventet. Og det er midt i juli for demokraterne.

Vicepræsidentkandidaten skal dog leve op til kravene om at blive præsident:

Han eller hun skal s√•ledes v√¶re fyldt 35 √•r, have boet mindst 14 √•r i USA og v√¶re f√łdt i USA eller p√• et amerikansk omr√•de.

Vicepræsidenten må desuden ikke have været præsident i to perioder tidligere. Så rent teoretisk kunne Joe Biden således ikke vælge Barack Obama som vicepræsident.

Joe Biden har sagt, at han vil v√¶lge en kvinde som sin vicepr√¶sident, men han har endnu til gode at afsl√łre hvem.

Hvad er forskellen på delegerede og superdelegerede?

De almindelige delegerede fordeles efter primærvalg i hver enkelt stat.

I New Hampshire fik Bernie Sanders således ni delegerede, Pete Buttigieg fik ni og Amy Klobuchar fik seks.

For at blive sit partis pr√¶sidentkandidat skal man samlet set vinde 1991 delegerede. Og man beh√łver ikke √©n eneste superdelegerede.

Hvis ingen af kandidaterne når i mål inden demokraternes konvent, så kommer de 775 såkaldte superdelegerede i spil.

De superdelegerede er folk med betydningsfulde poster i partiet ‚Äď for eksempel Barack Obama som tidligere pr√¶sident - og de m√• stemme helt frit, som de lyster.

Skal kandidaten findes ved konventet, så vinder kandidaten, der får over halvdelen af alle stemmer fra både delegerede og superdelegerede.

Demokraternes konvent i Milwaukee, Wisconsin begynder den 17. august og varer i fire dage.

Hvilket parti ville demokraterne være i Danmark?

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, holder sin afsluttende tale ved Venstres landsm√łde i Herning Kongrescenter s√łndag 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, holder sin afsluttende tale ved Venstres landsm√łde i Herning Kongrescenter s√łndag 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Demokraterne bliver i USA ofte beskyldt for at være en flok socialister.

Men partiets danske s√łsterparti er officielt Venstre. Og demokraterne er da ogs√• en del mere liberale end socialister. Til en vis grad kan demokraterne beskrives som socialdemokrater, venstrefolk og radikale, men da der kun er to store partier i USA, skal partiet favne ret bredt.

Der er s√•ledes store forskelle p√• de forskellige fl√łje internt i partierne, og det f√•r derfor stor betydning, hvilken kandidat der vinder. For med Biden f√•r man et andet parti end med Warren.

VALGET I 2020

Hvad bliver de vigtigste valgemner?

1. Trump

2. Trump

3. Trump

4. Corona

5. Trump

.

.

.

233. Trump

234. Prisen på sundhedsvæsenet

235. Stigende misbrug af smertestillende medicin

236. Stigende √łkonomisk ulighed

237. Klima

Hvad koster valget i 2020?

Trump
Trump Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

T√¶nk p√• et h√łjt bel√łb og gang det s√• med 10 eller 100.

Så nærmer du dig prisen for valgkampen 2020, der ventes at koste flere hundrede millioner dollars - mange milliarder danske kroner.

Se for eksempel her, hvor mange penge de forskellige kandidater indsamlede alene i de sidste tre m√•neder af 2019 - alts√• omkring et helt √•r f√łr pr√¶sidentvalget:

  • Trump: 309 millioner kroner.
  • Sanders: 232 millioner kroner.
  • Buttigieg: 166 millioner kroner.

De tre kandidater har alts√• tilsammen indsamlet 707 millioner kroner p√• 92 dage, hvilket er svarende til 7,68 millioner kroner om dagen eller 89 kroner i sekundet. D√łgnet rundt.

Trump har oplyst, at hans valgkampagne ved årsskiftet til 2020 havde 686 millioner kroner på bankkontoen alene til kampen om Det Hvide Hus.

Dertil kommer store millionbel√łb fra forskellige organisationer - s√•kaldte super PACs - der k√łber annoncer, der b√•de direkte og indirekte st√łtter forskellige kandidater.

Er det normalt, at præsidenten kun får en periode?

Det er faktisk meget normalt.

Men i nyere tid har der v√¶ret tradition for, at befolkningen gav pr√¶sidenten to perioder ‚Äď alts√• otte √•r.

Det fik de tre seneste præsidenter: Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton.

Siden 1977 har kun Jimmy Carter og George H. W. Bush m√•tte n√łjes med √©n periode.

Til november ved vi, hvor længe Trump får.

Hvor bliver valget afgjort?

Trump skilt
Trump skilt Foto: Joe Raedle / Ritzau Scanpix

Den demokratiske kandidat vinder Californien, og Trump vinder Tennessee. Det er næsten 100 procent sikkert.

Sådan er en række stater typisk sikre til enten den ene eller anden side.

Dermed kæmper kandidaterne reelt om de såkaldte svingstater. De mest interessante i 2020 bliver formentlig Florida, Pennsylvania, Wisconsin, Arizona og North Carolina.

B√•de demokraterne og Trump vil s√• fors√łge at f√• yderligere stater i spil. Trump vil s√•ledes utroligt gerne g√łre New Hampshire og New Mexico til svingstater, mens demokraterne g√•r efter Texas og Georgia.

Vi kender f√łrst de egentlige svingstater, n√•r vi er lidt t√¶ttere p√• valgdatoen.

Kan jeg stole på meningsmålinger?

Demokratisk debat med spidskandidaterne tidligere på året.
Demokratisk debat med spidskandidaterne tidligere på året. Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

B√•de og. Meningsm√•linger er √łjebliksbilleder, s√• de skal tages med et stort gran salt.

I 2016 havde stort set ingen af de store, kendte meningsmålinger Donald Trump som favorit som vinder på landsplan. Og han vandt alligevel takket være et flertal i valgmandskollegiet.

De kan dog ofte give en god indikation, men lad være med at tage dem for andet, end hvad de er:

Et lille fingerpeg i en retning.

I USA er de fleste m√•linger ogs√• lavet p√• landsplan, og kun ganske f√• bliver lavet ude i delstaterne, der faktisk afg√łr pr√¶sidentvalgene. Det giver nogle fejl i et land, hvor man kan f√• flest stemmer, men alligevel tabe - ganske som det skete for Hillary Clinton i 2016.

S√•ledes ramte meningsm√•lingerne p√• landsplan ganske godt i forhold til det endelige valgresultat i 2016, men de ramte meget sk√¶vt i de delstater, der faktisk endte med at afg√łre valget til Trumps fordel.

Kan I forklare mig primærvalget i en video?

Ja!

Værsgo:

Kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat fortsætter.

Hvad betyder sagen om Ukraine?

Connie Jeung-Mills fra San Francisco viser sin st√łtte til den amerikanske rigsretssag.
Connie Jeung-Mills fra San Francisco viser sin st√łtte til den amerikanske rigsretssag. Foto: Philip Pacheco / Ritzau Scanpix

Det er svært at sige.

Sagen kan være en katalysator til at mobilisere kernevælgerne fra begge sider. Demokraterne kan bruge sagen som endnu et eksempel på, hvorfor de ikke synes, Trump fortjener fire år mere som præsident.

Republikanerne derimod vil kunne bruge sagen om Ukraine som den seneste indikation p√•, at demokraterne pr√łver at afs√¶tte en folkevalgt pr√¶sident med - i deres √łjne - udemokratiske midler.

Men det kan lige så godt være, at amerikanerne har helt andre og mere jordnære ting i hovedet til den tid. Umiddelbart ser det sådan ud.

Hvad betyder corona-krisen?

En stor del af den amerikanske befolkning elsker Trump. Og en stor del afskyr ham mindst lige så meget.

Disse grupper vil n√¶ppe √¶ndre deres holdning til pr√¶sidenten p√• grund af hans h√•ndtering af corona-krisen, og de mange d√łde amerikanere i is√¶r delstaten New York.

Men der er ikke længere nogen tvivl om, at den amerikanske valgkamp kommer til at handle om, hvorvidt Trump gjorde nok - og tidligt nok.

Og hvem der vinder d√©n diskussion kan meget vel f√• afg√łrende betydning for, hvem der vinder pr√¶sidentvalget.

Er der pladser i H√łjesteret p√• spil?

Ikke direkte p√• valgnatten, men USA's pr√¶sident har bef√łjelsen til at foresl√• nye h√łjesteretsdommere, skulle en af de siddende ni h√łjesteretsdommere tr√¶de tilbage eller d√ł i embedet.

Da h√łjesteretsdommere sidder p√• livstid, og to af de nuv√¶rende h√łjesteretsdommere er over 80 √•r gamle, kan det ikke udelukkes, at muligheden opst√•r.

Pr√¶sident Trump fik - i sin f√łrste embedsperiode - udn√¶vnt to nye, konservative h√łjesteretsdommere, hvilket tippede magtbalancen og i √•rtier vil st√• tilbage som det st√łrste aftryk, Trump har sat p√• amerikansk politik.

Får han mulighed for at skifte endnu flere ud, vil det unægteligt være af stor betydning.

Hvornår sker der næste gang noget?

Valgkampen f√łlger en ret detaljeret plan. Her er nogle udvalgte datoer. De vigtigste er markeret med fed:

Sådan foregår valget

Hvor mange amerikanere stemmer egentlig?

Da Trump blev valgt i 2016, var stemmeprocenten den laveste ved et præsidentvalg i 20 år.

Blot 55,4 procent af alle stemmeberettigede gik ned og satte et kryds.

Til sammenligning stemte 84,5 procent af alle stemmeberettigede danskere ved det seneste folketingsvalg i 2019 - og 70,8 procent til kommunalvalget i 2017. Til EP-valget i 2019 stemte 50,7 procent af alle stemmeberettigede europæere.

Traditionelt set er stemmeprocenten i USA lavest blandt unge og blandt vælgere med kort uddannelse.

Stemmeprocenten er også ret forskellig fra stat til stat. I Hawaii var den i 2016 kun 43 procent. I Minnesota var den 75 procent.

Mange amerikanere stemmer ikke, da de f√łler, at de spilder deres tid. Hvis man for eksempel er en 73-√•rig demokrat fra Wyoming, s√• har man aldrig oplevet, at ens stemme bet√łd, at demokraterne vandt - Wyoming har stemt republikansk siden 1964.

Og så kan det måske godt give en lyst til at blive hjemme og se Netflix. Eller CNN. Eller Fox.

Kan alle over 18 år stemme?

Slet ikke.

Valgretsalderen i USA er 18 √•r, men b√•de til prim√¶rvalgene og til selve pr√¶sidentvalget kr√¶ves det, at man er registreret, f√łr man m√• stemme.

Og det er ofte både besværligt og langsommeligt. Kun omkring halvdelen af staterne tillader for eksempel, at borgere lade sig registre på valgdagen.

Man f√•r alts√• ikke ‚Äď som i Danmark ‚Äď automatisk et valgkort tilsendt.

Unders√łgelser har vist, at det betyder, at minoriteter, enlige for√¶ldre og unge derfor stemmer i markant mindre grad end resten af befolkningen.

Indsatte i fængsler i 48 ud af 50 stater må ikke stemme, og i en stat som Iowa mister man på livstid retten til at stemme, hvis man har begået en alvorlig forbrydelse.

Endelig kan indbyggerne på de amerikanske territorier som Guam og Puerto Rico slet ikke stemme, selvom de betaler skat og har amerikansk pas. Det må de ganske enkelt ikke.

Bliver der fusket med stemmerne?

Nej.

Det amerikanske valgsystem er efter dansk standard ret besynderligt, og mange har slet ikke lov til at stemme.

Men egentlig valgsnyd med stemmerne er ikke udbredt i USA.

Det forhindrer dog ikke pr√¶sident Trump i at gentage, at han egentlig burde have vundet st√łrre i 2016, da han h√¶vder, at tusindevis fuskede med stemmerne i et organiseret v√¶lgerbedrag.

Det er dog på ingen måde dokumenteret.

Kan man få flest stemmer - og stadig tabe?

Hillary Clinton fik flest stemmer, men tabte alligevel præsidentvalget.
Hillary Clinton fik flest stemmer, men tabte alligevel præsidentvalget. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Danmark

Ja - selvom det dog kun er sket fem gange i USA's historie. Det skete dog ved det seneste præsidentvalg i 2016.

Her fik Hillary Clinton næsten 66 millioner stemmer, mens Donald Trump kun fik lige knap 63 millioner stemmer. Alligevel blev Trump præsident.

Forklaringen er egentlig enkelt nok:

Vinderen af præsidentvalget er den kandidat, der får 270 eller flere af de såkaldte valgmandsstemmer.

Hver stat giver et vist antal valgmandsstemmer - uanset om man vinder staten stort eller tæt. I 2016 vandt Hillary Clinton således Californien og de 55 valgmandsstemmer med 4,3 millioner flere stemmer end Trump. Men han vandt samlet set flere stater og dermed flere valgmandsstemmer.

Sagt på en anden måde: Hvis Hillary Clintons overskud af stemmer fra Californien var delt udover andre stater, havde hun vundet.

Det diskuteres tit i USA, om man skal √¶ndre valgreglerne, men det er yderst kompliceret, og ingen gider i virkeligheden at g√łre noget ved det.

Hvorfor er nogle stater ligegyldige?

Det er de selvf√łlgelig heller ikke.

Men Trump er for eksempel næsten 100 procent sikker på at vinde Wyoming, Idaho, Utah, North Dakota og Alaska, der alle har stemt republikansk ved samtlige præsidentvalg siden 1964.

For demokraterne er de næsten sikre stater blandt andre Vermont, Hawaii, Rhode Island og Californien.

Derfor ser man ofte heller ikke kandidaterne i disse stater under valgkampen. Eller i hvert fald kun i begrænset omfang, hvis det er for at holde fester, hvor der indsamles penge til valgkampagnen i andre stater.

Hvorfor skal præsidenten vente 2,5 måned med at flytte ind i Det Hvide Hus?

Flyttevogn ankommer til Det Hvide Hus, da Trump overtog for Obama i 2017.
Flyttevogn ankommer til Det Hvide Hus, da Trump overtog for Obama i 2017. Foto: Andrew Caballero-reynolds / Scanpix Denmark

I den f√łrste forfatning fra 1789 gik der faktisk mere end fire m√•neder fra pr√¶sidentvalget til inds√¶ttelsen.

Og det var intet problem, da nyheden om de enkelte staters valg ogs√• f√łrst skulle overbringes til Washington p√• hesteryg. Der var ingen Twitter eller mobiltelefon, og det hele gik lidt langsommere.

I 1933 blev reglerne ændret, så præsidenten nu altid officielt indsættes 20. januar efter valget i november.

Præsidenten bruger ofte tiden på at vælge sine ministre og forberede sig på det nye job.

√ėjeblikkeligt efter valget f√•r den kommende pr√¶sident s√•ledes ogs√• adgang til dybt fortrolige oplysninger i regeringsapparatet.

Hvad bestemmer præsidenten egentlig?

Trump i Det Ovale Kontor.
Trump i Det Ovale Kontor. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Ganske meget, men samtidig mindre end vi tror.

Det skyldes, at man har indrettet USA's politiske system med tre magtinstanser, hvor pr√¶sidenten, Kongressen og domstolene skal holde hinanden i skak. Det er, hvad amerikanerne kalder for ‚Äúchecks and balances‚ÄĚ.

Pr√¶sidenten er dog b√•de statsoverhoved, regeringschef og chef for de v√¶bnede styrker og har vidtg√•ende bef√łjelser i udenrigspolitikken, mens det ser mere sparsommeligt ud p√• den indenrigspolitiske front, hvor pr√¶sidenten i h√łj grad er afh√¶ngig af samarbejdet med Kongressen.

Hvornår har vi et resultat?

Amerikanerne stemmer til præsidentvalget tirsdag den 3. november.

Stemmestederne lukker mellem klokken to og fem dansk tid natten til onsdag den 4. november.

Typisk har man en fornemmelse af den vindende kandidat i de tidlige morgentimer dansk tid, og det dækker vi naturligvis på både TV 2, TV 2 NEWS og her på TV2.DK.

Til valget gælder det om at vinde mindst 270 valgmandsstemmer.

Valgmændene fordeles fra de forskellige stater, hvor de mest folkerigeste har flest. Vinderen i Californien får således 55 valgmænd, mens Wyoming giver 3.

Der stemmes samtidig til 35 af de 100 pladser i Senatet og alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus.

I √łjeblikket har republikanerne flertallet i Senatet, mens demokraterne har flertal i huset. Resultatet her er helt afg√łrende for pr√¶sidentens muligheder for rent faktisk at f√• sin politik gennemf√łrt.

Hvad skal jeg holde √łje med p√• valgnatten?

Et par bud:

  • Selvf√łlgelig det vigtigste: Hvem vinder pr√¶sidentposten? Det f√•r vi en fornemmelse af, n√•r vi ser resultaterne fra de f√łrste svingstater.
  • F√•r vinderen b√•de flest valgmandsstemmer og flest rent faktiske stemmer? I modsat fald vil valgresultatet sikkert blive bestridt.
  • Hvis Trump taber: Vil han tr√¶de tilbage stille og roligt?
  • Hvis Trump vinder: Bliver der s√• demonstrationer og ballade i gaden - som da han vandt i 2016?
  • Hvem vinder senatet? Republikanerne skal forsvare 23 pladser, mens Demokraterne skal forsvare 12. Hvis Demokraterne vinder pr√¶sidentposten, s√• er tre ekstra pladser nok til et flertal ‚Äď og beholder Trump pr√¶sidentposten, s√• er der brug for fire ekstra pladser for at vinde et flertal.
  • Hvem vinder Repr√¶sentanternes Hus? Og er det samme parti som Senatet? Det parti vil i s√• fald f√• enorm magt.

***

Har du h√łrt eller set noget, som du mener, at TV 2 skal vide?
Tak for din henvendelse.