Udland

Se EU-Parlamentets farvelsang til Storbritannien

En sang om gammelt venskab og tiden, der er gået, galede ud i salen.

Tårer trillede, og trøstende kram blev uddelt til både højre og venstre, efter parlamentsmedlemmerne med et overvældende flertal godkendte Brexit-aftalen.

Det betyder, at Storbritannien om to dage endegyldigt vil forlade Den Europæiske Union. Og netop afskeden med et land, der har været medlem siden 1973 – en gammel ven – var måske årsagen til, at parlamentet afslutningsvis sang den traditionelle skotske sang 'Auld Lang Syne'.

Se parlamentet synge øverst i artiklen.

Medlemmerne af EU-parlamentet sang hånd i hånd farvel til Storbritannien.

'Auld Lang Syne' er skrevet af skotten Robert Burns i 1788 og handler om at mindes gamle venskaber og tiden, man har oplevet sammen.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt han var den eneste forfatter, eller om Burns blot var den første til at skrive den ned på papir.

Sangen bliver sunget i Storbritannien til nytår, hvor vi i Danmark synger 'Vær velkommen, Herrens år'. Men den bliver også sunget til begravelser og dimissioner, hvor der sker en afslutning, og der er brug for at sige farvel.

Særligt i engelsktalende lande verden over er den kendt, men der er også lavet flere forskellige danske udgaver – blandt andre af folkekære navne som Jodle Birge, John Mogensen og Gasolin'. Den første var dog af Jeppe Aakjær, og den kan du læse her.

Men her er den britiske version, som nok er den, der er nemmest at læse og synge for dem, der ikke er helt skarpe det skotske.

Auld Lang Syne

Should old acquaintance be forgot,

and never brought to mind?

Should old acquaintance be forgot,

and auld lang syne?

For auld lang syne, my dear,

for auld lang syne,

we'll take a cup of kindness yet,

for auld lang syne.

And surely you'll buy your pint cup!

and surely I'll buy mine!

And we'll take a cup o' kindness yet,

for auld lang syne.

We two have run about the hills,

and picked the daisies fine;

But we've wandered many a weary foot,

since auld lang syne.

We two have paddled in the stream,

from morning sun till dine

But seas between us broad have roared

since auld lang syne.

And there's a hand my trusty friend!

And give me a hand o' thine!

And we'll take a right good-will draught,

for auld lang syne.