Udland

Det er 'usandsynligt', at datter får plads i arvefølgen efter ekskonges erkendelse

Retten afgjorde sidste år, at den abdicerede kong Albert II skulle afgive en dna-test, der skulle vise, om han er far til Delphine Boël. Dirk Waem / Ritzau Scanpix

Det kan udelukke Delphine Boël fra arvefølgen til den belgiske trone, at hun ikke er vokset op i kongehuset, mener ekspert.

Efter sagen har fyldt i årevis, bekræftede den belgiske ekskonge Albert II mandag, at han har en datter fra en affære.

Men selvom afsløringen har givet den nu 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël vished om sit biologiske ophav, er der ikke automatisk fulgt en titel eller en plads i arvefølgen til den belgiske trone med.

Ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er der heller ikke store chancer for, at det kommer til at ske.

- Det er ret usandsynligt at give en, der ikke har været en del af kongehuset, lov til at blive en del af arvefølgen. Det ville virke besynderligt, siger han til TV 2.

Faderskabstest er ikke nok

Delphine Boël har siden 2005 hævdet, at hun var datter af Albert II, der i dag er 85 år. Men indtil retten sidste år begyndte at udskrive dagbøder, har han nægtet at afgive en dna-prøve.

Med den nu dokumenterede relation kan datteren tage ekskongens aristokratiske navn Saxe-Coburg og Gotha, og hypotetisk set ville Delphine Boël have en 16. plads i arvefølgen.

Men en faderskabstest er ikke nok. Og siden der ikke er nogen lignende fortilfælde, vil det være noget, politikerne bestemmer, forklarer kongehuseksperten.

Kong Albert II, der abdicerede i 2013 på grund af helbredsproblemer, har indtil nu nægtet at være far til Delphine Boël.

Ifølge ham er det vigtigste for et monarki at være en institution, befolkningen kan samles om. Og det er svært, hvis en forholdsvis ukendt person kan ende på tronen.

Pinagtig sag

Rygterne om, at Albert skulle være far til et barn udenfor ægteskabet, dukkede første gang op i en biografi om dronning Paola af Belgien i 1999. Beskyldningerne affødte en skandale i det belgiske kongehus og førte til årevis med sladder i den kulørte presse.

Og den nye udvikling har også fået stor opmærksomhed i både tabloide og mere respekterede belgiske medier, efter kongen gik til bekendelse, fortæller TV 2s korrespondent i Belgien, Lotte Mejlhede.

- Kongehuset har selv skrevet, at ekskongen erkender faderskab for at få afsluttet en pinagtig sag på en værdig måde. Men, som man siger hernede, er den erkendelse kommet for sent til, at det kan blive værdigt. Det er gennemført uværdigt ikke at påtage sig faderskab, og derfor har sagen sat kongehuset i et dårligt lys, siger hun.

Kongehuseksperten tror, der gælder det samme i det belgiske kongehus som i alle andre familier, når det kommer til at acceptere et hidtil ukendt familiemedlem. Det er derfor svært at sige, om hun vil blive inviteret til fremtidige arrangementer.

Belgien er et moderne samfund, og derfor handler det ikke om utroskaben, men om at han har været længe om at erkende og kun har gjort det, fordi han blev presset, fortæller korrespondenten.

Hun peger også på, at der - trods det foreløbige punktum i sagen - stadig kan nå at komme et krav om at få del i arven, hvilket Delphine Boëls advokat har udtalt, at hun har ret til.

Slog hånden af hende

Ud fra hvad Delfine selv har udtalt, er det dog hverken en plads i arvefølgen eller penge, hun har været på udkig efter i alle de år. For hende har det handlet om at finde ud af, hvem hun selv er.

Ifølge Lotte Mejlhede har ekskongen ikke været en helt ukendt figur for Delphine Boël. Inden han blev konge, besøgte han hende og hendes mor, baronesse Sybille de Selys Longchamps, men det ændrede sig.

- Det provokerede hende, at han slog hånden af hende, da han blev konge. Det gjorde hende vred og såret, og derfor ville hun have ham til at erkende sit faderskab, fortæller TV 2s korrespondent.

- Nu må vi se, om der kommer et pengemæssigt slagsmål, siger Lotte Mejlhede.