Coronavirus

Så smitsom er den nye virus, og så mange dør af den - få svar på dine spørgsmål her

Lufthavnspersonale i Rom gør sig klar til at modtage mulige ofre for den nye virus. Handout / Ritzau Scanpix

Kina er ramt af et udbrud af coronavirus, der har kostet flere liv. Her kan du få svar på flere af de oftest stillede spørgsmål om sygdommen.

I første omgang minder det om en normal forkølelse eller influenza.

Ondt i kroppen, feber og hoste er blandt de symptomer, som mange af de tusindvis af smittede kinesere har haft.

Men i flere tilfælde udvikler sygdommen sig alvorligt, så de smittede dør af den.

Endnu hedder sygdommen bare 2019-nCoV - eller mere populært: den nye coronavirus.

Forskere rundt om i verden forsøger nu at blive klogere på sygdommen, der har spredt sig fra den kinesiske by Wuhan til en lang række lande rundt om i verden.

Herunder kan du få svar på en række ofte stillede spørgsmål om sygdommen, blandet andet hvordan den smitter, og hvor farlig den er.

Værd at vide om coronavirus

Hvad er sandsynligheden for, at jeg har været smittet med coronavirus?

Sandsynligvis temmelig stor, hvis du da altså nogensinde har været forkølet.

Coronavirus er nemlig en familie af forkølelsesvira, der hærger slimhinderne i næse og hals hos en stor del af befolkningen om vinteren.

De fleste af dem er uskadelige og bliver nedkæmpet af kroppens immunsystem i løbet af nogle dage. Der findes imidlertid flere forskellige slags coronavirus, og fordi familien er en såkaldt RNA-virus, har den evnen til at mutere og tilpasse sig, så den lettere smitter.

Nogle dyr kan også blive smittet med coronavirus, og det er, når dyr smitter mennesker med muteret virus, at det kan blive farligt.

Hvorfor kan man dø af den nye coronavirus?

Den nye coronavirus, der har fået navnet 2019-nCoV, ser ud til at være farligere end en almindelig forkølelsesvirus, fordi den angriber de nedre luftveje.

En forkølelse sætter sig normalt kun i hoved og hals, men 2019-nCoV angriber lungerne.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er symptomerne feber, hoste, stakåndethed og åndedrætsbesvær. I svære tilfælde kan man få lungebetændelse, vand i lungerne, nyresvigt og dø af sygdommen.

Hvor bange skal jeg være for at dø af virussen?

Sandsynligvis ikke ret bange.

27. januar var der 2744 smittede personer og 5794 med mistanke om smitte af den nye sygdom. Af dem er 81 døde af sygdommen.

Så med mindre der sker en alvorlig udvikling i sygdomsforløbet, er dødeligheden for den nye coronavirus på cirka tre procent. Til sammenligning er dødeligheden for influenza på cirka én procent.

Dødeligheden for MERS og SARS, der er søstersygdomme til den nye coronavirus, ligger på henholdsvis 35 og 11 procent af de smittede.

Hvor smitsom er sygdommen?

Formentlig temmelig smitsom.

Selvom den nye virus, 2019-nCoV, formentlig stammer fra dyr, smitter den fra menneske til menneske. Forskerne arbejder på højtryk for at finde ud af, hvor smitsom den er, og finde det såkaldte R0 for den nye virus.

R0 er et udtryk for, hvor mange mennesker en inficeret person smitter i gennemsnit. Almindelig influenza har i gennemsnit en R0 på 1,28, mens Den spanske syge, der tog livet af milloner i 1920'erne, har en anslået R0 på 1,80.

Estimater for den nye coronavirus ligger ifølge WHO på mellem 1,4 og 2,5, mens et hold forskere fra Lancaster University i Storbritannien har gennemført en undersøgelse, der viser, at R0 for den nye sygdom er helt oppe mellem 3,6 og 4,0.

Hjælper det på risikoen at bære maske?

Formentlig ikke ret meget.

Ifølge David Carrington, der er virolog ved St George’s University i London, sidder maskerne for løst til at kunne beskytte mod luftbårne vira og bakterier. Det siger han til BBC.

Maskerne kan dog formentlig beskytte mod dråber fra host og nys samt mod de bakterier, vi har på hænderne, når vi rører os selv i ansigtet.

Ifølge WHO er det vigtigt at vaske hænder ofte, at holde sig for munden med albuen, når man nyser, og at undgå kontakt med folk, der nyser og hoster.

Er sygdommen farligere for mænd?

Ifølge de første undersøgelser kunne det godt se sådan ud.

Blandt dødsofrene for sygdommen ser der ud til at være en overvægt af ældre mænd, skriver New York Times.

Avisen har gennemgået informationer om de syge fra den kinesiske regering, og ifølge data herfra ser sygdommen ud til at være farligst for ældre mænd, der har problemer med helbredet i forvejen.

Da sygdommen blev opdaget, var 30 af de første 41 smittede mænd. Gennemsnitsalderen for de første smittede var 49 år, viser et studie af sygdomsudbruddet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Hvor kommer sygdommen fra?

Slanger mistænkes for til dels at være årsag til udbruddet.

De kinesiske myndigheder har nemlig sporet det første udbrud af sygdommen til et fiskemarked i byen Wuhan, som 27 af de første 41 smittede havde besøgt.

Hvad der skete på markedet har fem kinesiske forskere forsøgt at finde ud af. Deres undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Medical Virology.

Ifølge kineserne så den nye virus i første omgang ud til at stamme fra flagermus, men da de så nærmere på virussens genetiske kode, opdagede de tegn på, at den også kan stamme fra en slange.

Vilde slanger i Kina jager flagermus, og der blev solgt slanger på fiskemarkedet i Wuhan, så de kinesiske forskere tror, at den nye virus stammer fra en flagermus, der har smittet en slange, der så har smittet et eller flere mennesker.

Er det farligt at spise kinesisk mad?

Ikke i Danmark.

Men hvis man er i Kina og besøger fødevaremarkeder, opfordrer verdenssundhedsorganisationen WHO til, at man undgår rå eller delvist rå produkter fra dyr. Det samme gælder kontakt med levende dyr og overflader, som dyrene har berørt.

Ifølge WHO bør man desuden udvise forsigtighed, hvis man håndterer råt kød, mælk og organer fra dyr i de berørte områder i Kina.