Så galt kan det gå - syv pandemier, der skabte skræk og dræbte millioner
For 100 år siden døde over 50 millioner mennesker af en influenzalignende sygdom.
Lande som Rusland, USA og Australien har taget forholdsregler over for rejsende fra Kina, fordi de frygter, at det nyopdagede virus fra den kinesiske by Wuhan vil sprede sig.
Frygten er grundlæggende, at det nye virus kan blive til det, der hedder en pandemi. Det vil sige en infektionssygdom, der spreder sig hurtigt og rammer verden over.
Og det kan være med god grund.
I september sagde ekspertpanelet GPMB, som er udpeget af Verdensbanken og WHO, at verden er særdeles uforberedt på fremtidige epidemier. Ekspertpanelet skønnede også, at en eventuel pandemi kan koste flere millioner menneskeliv.
Historisk set har pandemier kostet adskillige millioner mennesker livet. Her ses nogle af de mest markante sygdomme i nyere tid:
Pandemier de seneste 100 år
Den spanske syge
Mens Første Verdenskrig hærgede i 1918, ramte en anden katastrofe verdens befolkning samme år. I løbet af få måneder spredte sygdommen sig til stort set hele verden og op mod en tredjedel af verdens befolkning - omkring 500 millioner mennesker - blev syge.
Det estimeres, at mindst 50 millioner mennesker døde af sygdommen, heraf cirka 15.000 danskere. Til sammenligning omkom 17 millioner under Første Verdenskrig.
Den Spanske Syge er en influenzavirus af typen A H1N1, og blev sandsynligvis overført fra fugle. Smitten skete via luftveje, og det særlige ved den var, at mange unge døde af sygdommen i modsætning til andre influenzavirusser, hvor ofrene oftest er ældre mennesker.
Den Asiatiske Influenza
Influenzavirussen A H2N2 spredte sig i 1957 og 1958 i Østasien - og siden til blandt andet USA og Europa.
Den viste sig dog at være en del mildere end den spanske syge.
Det estimeres, at sygdommen krævede omkring en million ofre.
Smitten skete via luftveje.
Hong Kong-influenzaen
Influenzatypen A H3N2 blev første gang registreret i Hong Kong i 1968 og nåede senere til blandt andet Indien, Filippinerne, Australien, USA og Europa.
HIV
I juli 1981 blev det første tilfælde af AIDS registreret, og i de følgende år stod det klart, at sygdommen skyldtes virusset HIV.
HIV menes at stamme fra vilde aber i Afrika.
Siden udbruddet estimeres det, at 32 millioner mennesker er døde som følge af HIV.
I 2018 omkom cirka 770.000 mennesker af HIV-relaterede sygdomme.
Der findes i dag behandling, så HIV-smittede kan leve uden symptomer og uden at udgøre en smitterisiko.
SARS
Dette virus blev første gang registreret i Asien i 2003 og er en såkaldt coronavirus.
Sygdommen bredte sig til Nord- og Sydamerika og Europa.
Den menes at smitte via hoste og nys fra inficerede personer, hvorfra viruspartiklerne kan smitte personer tæt på via slimhinder i blandt andet øjne, næse og mund. Omkring 770 personer er døde af SARS.
Svineinfluenza
En ny form for influenza af typen A H1N1 blev opdaget i foråret 2009 og spredte sig hurtigt til store del af verden.
Det estimeres, at sygdommen kostede mindst 150.000 mennesker livet - og det faktiske tal kan være flere end 500.000.
Ifølge CDC var 80 procent af de omkomne overraskende nok under 65 år. Smitten skete via luftveje.
Ebola
Virusset blev første gang identificeret i 1976 og er siden brudt ud flere gange.
I modsætning til influenzavirusser og coronovirusser smitter Ebola via blod og kropsvæsker, der kommer i berøring med skadet hud eller slimhinder i øjne, næse og mund.
Den seneste epidemi var i 2014 og fortsatte cirka to år frem. Udbruddet bredte sig fra en 18 måneder gammel dreng, der menes at være blevet smittet af flagermus i det vestafrikanske land Guinea.
Siden spredte sygdommen sig til flere andre lande i Afrika og videre til Europa og USA. I alt menes dette Ebola-udbrud at have kostet omkring 11.000 menneskeliv.
