Udland

Industribossens 'umoralske tilbud' til klimaaktivist har lagt ham i graven, mener journalist

Koncernchef i Siemens, Joe Kaeser, i 2015, da forbundskansler Angela Merkel var på besøg på koncernens fabrik i Arnberg. Nu siger kritikere, at "hans tid er forbi". Armin Weigel / Scanpix Denmark

Tyske topchefer har svært ved at finde den rette tone i en tid, hvor især de unge klimaaktivister er med til at sætte dagsordenen

Joe Kaeser er én af Tysklands mægtigste erhvervsledere, han står i spidsen for en af landets største industrikoncerner, Siemens AG, og han lever i bedste velgående.

Alligevel mener en af Tysklands mest markante mediekommentatorer, at det er på tide at skrive erhvervsbossens "nekrolog":

- En af tysk økonomis store mænd er nået til vejs ende. Hans kontrakt er endnu ikke udløbet, men hans autoritet er væk, lyder det fra journalist Gabor Steingart.

Steingart er ikke en mand, der lægger fingrene imellem. Heller ikke når det gælder chefen for Siemens, industrimastodonten, der er leveringsdygtig i det meste fra vaskemaskiner til kraftværksturbiner.

Episoden, der nu har fået ham til at erklære Joe Kaeser til en chef uden fremtid, handler om Kaesers forsøg på at tackle en af tidens store udfordringer - klimaaktivisterne fra 'Fridays for Future'-bevægelsen.

Hvad er 'Fridays for Future'?

I september 2018 iværksatte den svenske skoleelev Greta Thunberg en ugentlig skolestrejke hver fredag under navnet 'Fridays for Future' for at få politikerne til at tage klimaudfordringerne seriøst.

Det blev et koncept, der hurtigt bredte sig til andre lande. I marts 2019 nåede antallet af skoleelever, der deltager i den verdensomspændende skolestrejke, flere end to millioner i 135 forskellige lande.

Ved senere aktioner har det anslåede deltagertal været endnu højere.

Tilbød aktivist bestyrelsespost

Aktivisterne havde kritiseret Siemens-koncernens beslutning om at levere jernbaneudstyr til en ny megakulmine i Australien.

Deres pres fik Joe Kaeser til at love at genoverveje beslutningen og indbyde bevægelsens tyske ikon, den 23-årige geografistuderende Luisa Neubauer, til et møde, hvor han tilbød hende en plads i bestyrelsen for Siemens Energy.

- For jeg vil gerne have, at ungdommen deltager aktivt. Konflikten mellem ung og gammel skal løses, som Kaeser selv formulerede det.

Måske troede Siemens-chefen, at han var "supersmart", og at Neubauer var "ekstra naiv", lyder journalist Steingarts formodning.

Men Joe Kaeser tog fejl.

Klimaaktivisten Luisa Neubauer forklarer efter mødet, hvorfor hun afslog Siemens-chefens tilbud om en bestyrelsespost.

Luisa Neubauer gennemskuede nemlig, at hvis hun accepterede tilbuddet, ville hun være forpligtet til at varetage firmaets interesser og altså afskære sig fra muligheden for at kritisere Siemens. Og det gjorde hun opmærksom på.

Der var derfor, som Gabor Steingart konkluderer, tale om "et umoralsk tilbud", der ramte topchefen som en boomerang.

Stod fast på økonomisk gevinst

Den omstridte og i øvrigt ikke særligt omfattende ordre på signalsystemer til kuljernbanen i Australien ville Joe Kaeser nemlig ikke give afkald på.

Og så var shitstormen en realitet.

Siemens havde valget mellem at rette op på sit renommé eller indkassere en økonomisk gevinst og valgte altså det sidste. Det er det forløb, der har fået kommentator Gabor Steingart til at konkludere, at Joe Kaeser med det karakteristiske sølvgrå hår og de rammeløse letvægtsbriller er en ”fortidens mand”.

Ifølge Steingart har Siemens-chefen demonstreret, at han ikke er i stand til at ”finde den rigtige tone i omgangen med et samfund, som er blevet mere uroligt”.

Koncernchef Joe Kaeser på en pressekonference efter det mislykkede møde med klimaaktivisterne.

Redaktør: Industribosser er miljøignoranter

Men Joe Kaeser er ikke noget enestående eksempel blandt tyske topchefer.

Den tidligere chefredaktør for Der Spiegel og Manager Magazin Wolfgang Kaden, der er en af Tysklands mest kendte erhvervsjournalister, kalder ligefrem industribosserne for "miljøignoranter". De har simpelthen ikke forstået, hvilken omskiftelig verden de lever i, og at noget fundamentalt har ændret sig.

Han fremhæver et eksempel fra bilverdenen. Mercedes præsenterede for nogle måneder tilbage sin nye SUV, GLS-modellen, der er endnu længere end forgængeren - 5,21 meter i alt - og som kan leveres med 489 hestekræfter og vejer næsten 2,5 ton. En bil, som Wolfgang Kaden ikke tøver med at kalde en ”krigserklæring”.

- Jeg spørger mig selv, hvad der foregår i hovedet på de borgere, der kunne finde på at købe sådan en bil (...). Og hvad har topcheferne i Stuttgart tænkt på, når de i tider som disse tager sådan en bil som GLS-modellen med i deres program. Tænker de overhovedet, eller lever de afsondret fra samfund og økologi i deres egen automobile parallelverden?

En af de nye SUV-modeller fra Mercedes, som kritikere kalder en 'krigserklæring' mod miljøet. Her bliver den vist frem på Los Angeles Auto Show i november.

Ifølge Wolfgang Kader opfører mange virksomheder sig stadig, som om klimaforandringer er noget, ondsindede videnskabsfolk har fundet på.

Men i dag er alle ansvarsbevidste virksomhedsledere nødt til at tage klimabeskyttelse alvorligt. De gamle tænkemåders tid er forbi, og i dag ”oplever vi en demokratisering af demokratiet, og det ikke kun hos Siemens”, lyder det fra Gabor Steingart:

- I dag skal alle forretningsmodeller ikke bare forelægges bestyrelsen, men også godkendes af samfundet.

Hidtil har de tyske storkoncerner levet højt på traditionel ingeniørkunst, men de tider kan snart være forbi.

Elbiler vil koste arbejdspladser

Især bilbranchen står over for store forandringer. Når det gælder produktionen af elbiler, så har amerikanske Tesla længe ligget i overhalingsbanen. De tyske fabrikker er i fuld gang med at forsøge at indhente amerikanerne, og det kan vende op og ned på den vigtige tyske bilindustri.

Hvis de tyske bilfabrikker får held med planerne om at sælge syv til ti millioner elbiler i Tyskland i 2030, så vil det koste tusindvis af arbejdspladser. Faktisk er 410.000 arbejdspladser i fare, viser en ny rapport, simpelthen fordi elbiler er meget enklere at bygge end diesel- og benzinbiler.

Tyskland har mere end 1,1 million arbejdspladser i den vigtige bilindustri - enten direkte hos producenterne eller hos underleverandørerne. Her er det Mercedes' samlefabrik i Stuttgart.

En forbrændingsmotor kræver 1200 dele. En elmotor kun omkring 200. Også en anden tysk specialitet, fabrikkerne, der bygger motorer og gearkasser, står til at miste omkring 88.000 arbejdspladser.

De gamle tænkemåders tid er forbi, men spørgsmålet er, om det signal er nået frem til de tyske industribossers cheflokaler.

- Vi som koncern påtager os vores sociale og økologiske ansvar, hedder det i forordet til Mercedes-koncernens ”bæredygtighedsberetning”, som erhvervsjournalist Wolfgang Kaden citerer fra.

Det har dog ikke forhindret fabrikken i at præsentere en endnu mere luksuøs Maybach-version af GLS-kolossen - bilen, som Kaden sammenligner med en krigserklæring.