KOMMENTAR: Trump havde sin dårligste dag længe – men kommer den for sent for Demokraterne?

16x9
Donald Trump. Foto: TV2

Et interview og kritik fra et kontrolorgan kan øge presset på præsidenten og partifællerne. Men det er for tidligt at sige, om det bliver tilfældet.

Den blot tredje rigsretssag mod en amerikansk præsident i USA's historie er officielt blevet indledt. Torsdag middag amerikansk tid blev anklagepunkterne mod Donald Trump læst op, hvorefter den ceremonielle indledning på rigsretssagen fandt sted.

Det er dog først på tirsdag i næste uge, at sagen for alvor går i gang i Senatet. Alligevel kommer dagen nok til at gå over i historien som en af præsident Trumps dårligste dage. Spørgsmålet er dog, om det får betydning i det lange løb, ikke mindst i forhold til udfaldet af det kommende præsidentvalg.

Et inkriminerende interview

Når historikere i fremtiden kommer til at omtale begyndelsen på den formelle rigsretssag i Senatet tilbage i januar 2020, vil de højst sandsynligvis ikke komme udenom også at nævne navnet på en obskur ukrainsk-amerikansk forretningsmand: Lev Parnas.

Parnas var ansat af præsident Trumps personlige advokat Rudy Giuliani. Sidstnævnte sendte Parnas til Ukraine på vegne af sin klient, USA's præsident. ”Trump vidste, nøjagtigt hvad der foregik…Jeg var der, fordi jeg arbejdede for dem”, sagde Parnas blandt andet under et interview med den venstreorienterede talkshowvært Rachel Maddow i onsdags. Inden da havde Parnas også overdraget en række dokumenter til Demokraterne, der angiveligt understøtter oppositionens anklagepunkter om magtmisbrug rettet mod Trump.

Tilbage i oktober blev Parnas arresteret og tiltalt for økonomisk kriminalitet. Udlægningen er derfor, at Parnas med sine offentlige optrædener og samarbejdsvilje nu prøver at redde sin egen røv ved at bruge sin egen rolle i Ukraineskandalen til at implicere USA's præsident for at få nedsat strafferammen. Det er i øvrigt det samme argument, som Det Hvide Hus nu bruger til at affeje Parnas som en desperat løgner.

At Det Hvide Hus reagerer så skarpt på de inkriminerende påstande, som Parnas kommer med, er ikke overraskende. Indtil videre er det nemlig ikke lykkedes for Demokraterne at fremskaffe beviser, der udenfor enhver tvivl dokumenterer, at præsident Trump beordrede militærstøtten tilbageholdt for at presse den ukrainske regering til at indlede undersøgelser, der ville kunne skade en politisk rival.

Med andre ord kan den obskure ukrainsk-amerikanske forretningsmand måske være behjælpelig med at finde den rygende pistol, som Demokraterne fortsat leder med lys og lygte efter.

Kritik fra kontrolorgan

Udover de alvorlige påstande, som Lev Parnas kom med, er der også kommet skarp kritik fra en anden kant. Kongressens kontrolorgan konkluderede nemlig, at Det Hvide Hus ikke overholdt lovgivningen, da man i månedsvis tilbageholdt den militærstøtte til Ukraine, som Kongressen havde godkendt.

Denne udlægning er den amerikanske budgetstyrelse, der tilbageholdt støtten efter ordre fra Det Hvide Hus, uenig i. Kontrolorganet fastholder dog, i en krads kritik, at det er ulovligt for præsidenten at ”erstatte sine egne politiske prioriteter med dem, Kongressen har lovgivet om.”

Det er netop tilbageholdelsen af disse penge, som Kongressen havde bevilliget, samt Trump-administrationens pres på den ukrainske regering til at indlede undersøgelser mod præsidentens politiske modstander Joe Biden, der er omdrejningspunktet for den igangværende rigsretssag.

Får udviklingen nogen betydning?

Det store spørgsmål er dog, om nyhedsudviklingen kommer for sent til at kunne gøre en afgørende forskel i den igangværende rigsretssag mod præsident Trump. For på sin vis passer nyhedsudviklingen som fod i hose ind i de politiske virkeligheder, som partierne kommer til at italesætte i de kommende uger.

Republikanerne hæfter sig ved, at Senatet stemte Trumps frihandelsaftale med Canada og Mexico igennem, få timer inden Demokraternes anklagepunkter blev læst op. Resultater frem for rigsretssag er mantraet. Eller som præsidentens pressesekretær Stephanie Grisham formulerede det: ”Han arbejder, de jamrer.”

Demokraterne udlægger derimod både interviewet med Lev Parnas samt kritikken fra Kongressens kontrolorgan som endnu flere argumenter for, at der skal afhøres (nye) vidner under rigsretprocessen i Senatet. Hvis vi ikke får vidner, ender vi med politisk hvidvask, vil oppositionen mene. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at Demokraterne vil bruge flertallet i Repræsentanternes Hus, Kongressens andet kammer, til om nødvendigt at indkalde vidner der, skulle Republikanerne som forventet blokere for disse i Senatet.

At sagerne sandsynligvis ikke får den store indflydelse på rigsretssagen i Senatet, er dog selvfølgelig ikke ensbetydende med, at udviklingen ikke kan få indflydelse i det lange løb. Navnlig i forhold til udfaldet af det amerikanske præsidentvalg til november. Det er dog alt for tidligt at sige noget begavet om de langsigtede perspektiver endnu, så det vil jeg afholde mig fra.