Udland

Irans præsident: Europæiske soldaters liv kan være i fare

Udmeldingen kommer dagen efter, at tre EU-lande udløste en særlig proces i atomaftalen, der i sidste ende kan ende med at pålægge Iran sanktioner.

Irans præsident, Hassan Rouhani, er onsdag ude og advare om, at europæiske soldater i Mellemøsten "kan være i fare".

Det siger han på et tv-transmitteret ministermøde i Irans hovedstad Teheran, skriver nyhedsbureauet AP.

Det sker dagen efter, at Frankrig, Storbritannien og Tyskland tirsdag udløste en særlig proces i atomaftalen, der i sidste ende kan ende med at pålægge Iran sanktioner.

Bekymrede over atomaftale

Beslutningen fra de tre magtfulde EU-lande blev truffet, fordi de er bekymrede over, at Iran ikke overholder atomaftalen.

- I dag er de amerikanske soldater i fare. I morgen kan de europæiske soldater være i fare, lød det blandet andet fra præsidenten.

Den iranske præsident uddybede ikke, hvordan udmeldingen skal tolkes, og hvori faren består.

I atomaftalen fra 2015 gik Iran med til at afvikle sit atomprogram. hvis truende sanktioner mod landet blev ophævet.

Ville ikke respektere aftalens begrænsninger

I starten af januar meddelte Iran, at man ikke længere ville respektere aftalens begrænsninger for, i hvor høj grad landet kan berige af uran.

Det udgør en vigtig del af atomaftalen. Berigelse af uran vil ske ud fra en vurdering af landets tekniske behov, lød det.

Det var femte gang, at Iran vendte ryggen til nogle af de forpligtelser, som aftalen underlagde landet.

Flere var glade for atomaftalen, da den blev indgået. På fredelig vis stoppede den nemlig Irans forsøg på at få atomvåben, som de nærmede sig med hastige skridt i 2010.

USA trak sig i 2018

Men den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kaldt aftalen for dårlig, da restriktionerne for uranberigelse udløber lidt ad gangen i henholdsvis 2025 og 2030. Beriget uran bruges til at lave atomvåben.

Donald Trump og en stor skare af hans republikanske partifæller frygter, at Iran efterfølgende med hast vil kunne udvikle atomvåben. I 2018 trak Trump USA ud af atomaftalen med Iran.

Det har ført til store spændinger mellem USA og Iran, at amerikanerne har trukket sig fra atomaftalen og i stedet indført sanktioner. Det er blandt andet de spændinger, der i den seneste tid har ført til flere angreb mellem de to.

Senest med USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani og iranernes efterfølgende modsvar.

Dansk soldat er ikke bekymret