Trump-regeringen modsiger sig selv - hvorfor blev Soleimani dræbt?

16x9
Donald Trump. Foto: Erik S. Lesser / Ritzau Scanpix

En republikaner kalder redeg√łrelsen for drabet "den m√•ske d√•rligste briefing, jeg har modtaget i min tid i Senatet".

Skiftende forklaringer sår tvivl om baggrunden for det kontroversielle drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb 3. januar.

I et tweet rettet mod de amerikanske medier og den politiske opposition skriver den amerikanske pr√¶sident, Donald Trump, blandt andet, at "det ikke rigtig betyder noget", hvorvidt Soleimani var i f√¶rd med at udf√łre et n√¶rt forest√•ende angreb p√• amerikanske interesser eller ej.

If√łlge USA's pr√¶sident var Soleimanis blodige fortid grund nok til at autorisere drabet. Generalen b√¶rer if√łlge det amerikanske forsvarsministerium ansvaret for drabene p√• flere hundrede amerikanske statsborgere.

Men samtidig gentager Trump i tweetet, at droneangrebet på Soleimani var præventivt og skulle forhindre nært forestående drab på amerikanske statsborgere.

P√• den m√•de fik pr√¶sidenten med sin udmelding atter s√•et tvivl om, hvorvidt der var tale om en "overh√¶ngende fare", som droneangrebet fik afv√¶rget, eller om der snarere var tale om et geng√¶ldelsesangreb som reaktion p√• den stigende iranske aggression overfor amerikanske interesser i Mellem√łsten.

At angrebet skulle v√¶re pr√¶ventivt, har s√¶rligt den demokratiske opposition v√¶ret st√¶rkt skeptisk overfor. Her opfatter man det i h√łjere grad som et primitivt snigmord, der risikerer at eskalere sikkerhedssituationen i Mellem√łsten yderligere.

Fare på færde?

Allerede i sidste uge skabte det forvirring, at det amerikanske forsvarsministerium i en erkl√¶ring b√•de karakteriserede missionen som et "defensivt angreb", der skulle forhindre konkrete angreb p√• amerikanske interesser, men ogs√• som et fors√łg p√• at "afskr√¶kke" fremtidig iransk aggression.

Pr√¶sidentens kontroversielle tweet l√¶gger sig dermed i slipstr√łmmen af en r√¶kke modstridende udtalelser fra Trump-regeringen i den seneste uges tid.

En sikkerhedsbriefing til Kongressen om baggrunden for droneangrebet blev m√łdt med skarp kritik og betegnet som mangelfuld og faktafattig - ogs√• af enkelte republikanske kongresmedlemmer. Den republikanske senator Mike Lee var eksempelvis meget klar i m√¶let og kaldte blandt andet redeg√łrelsen for "den m√•ske d√•rligste briefing, jeg har modtaget i min tid i Senatet".

De fire ambassader

I sidste uge blev pr√¶sident Trump pludselig meget konkret og p√•stod, at der havde v√¶ret konkrete trusler mod fire amerikanske ambassader. Denne p√•stand kunne dog ikke bekr√¶ftes af mange af de kongresmedlemmer, der var til stede ved regeringens sikkerhedsbriefing i sidste uge. Det samme g√łr sig g√¶ldende for de relevante akt√łrer under det amerikanske udenrigsministerium.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, påstod også, at der var tale om en overhængende fare, men at man fra amerikansk side ikke var sikker på den specifikke timing og de konkrete steder, hvor de angivelige angreb skulle finde sted.

General Mark Milley udtalte ligeledes, at de amerikanske efterretninger ikke indikerede, "hvem, hvad, hvornår og hvor et angreb ville finde sted, selvom det var overhængende".

Mark Esper kom faktisk i store forklaringsproblemer under et interview med tv-stationen CBS i s√łndags. Her undsagde ministeren pr√¶sidenten og udtalte, at han personligt ikke havde set beviser for, at der skulle v√¶re en overh√¶ngende fare for angreb p√• fire amerikanske ambassader. Forsvarsministeren mente dog, at det sagtens kunne have v√¶ret et muligt scenarie, og at der var "en forventning" om, at amerikanske ambassader ville v√¶re m√•l. Selvom Esper trak delvist i land, var udtalelserne med til at s√• yderligere tvivl om, hvorvidt der var tale om en overh√¶ngende eller en potentiel fare for de fire ambassader.

Diskussionen fortsætter

Muligvis fors√łger pr√¶sidenten med det kontroversielle tweet at tage luften ud af Demokraternes argumentation - at pr√¶sidenten s√• stort p√• at f√• en forudg√•ende godkendelse af Kongressen f√łr angrebet p√• Soleimani. For skulle der virkelig have v√¶ret tale om overh√¶ngende angreb p√• amerikanske interesser, kr√¶ver det ikke en forudg√•ende autorisation fra Kongressen.

√Čn ting er dog sikkert: Donald Trump og regeringen vil fastholde, at drabet p√• Soleimani var retf√¶rdigt og p√• tide, uanset om der var tale om en overh√¶ngende fare eller ej. Med andre ord er loven groft sagt ikke s√• afg√łrende, for m√•let helliger midlet.

I justitsminister William Barrs udl√¶gning var den iranske general "√•benlyst et legitimt milit√¶rt m√•l" grundet Irans aggressive ageren i Mellem√łsten de seneste m√•neder og det faktum, at Soleimani var leder af en organisation, der st√•r p√• USA's liste over terrororganisationer.

Denne udlægning kan sagtens vise sig at være korrekt.

Men da Trump-regeringen tilsyneladende ikke kan blive enig med sig selv om, hvordan man skal italesætte drabet på Qassem Soleimani, vil diskussionerne fortsætte i USA om, hvorvidt angrebet var præventivt eller primitivt.