Trump-regeringen modsiger sig selv - hvorfor blev Soleimani dræbt?

16x9
Donald Trump. Foto: Erik S. Lesser / Ritzau Scanpix

En republikaner kalder redegørelsen for drabet "den måske dårligste briefing, jeg har modtaget i min tid i Senatet".

Skiftende forklaringer sår tvivl om baggrunden for det kontroversielle drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb 3. januar.

I et tweet rettet mod de amerikanske medier og den politiske opposition skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, blandt andet, at "det ikke rigtig betyder noget", hvorvidt Soleimani var i færd med at udføre et nært forestående angreb på amerikanske interesser eller ej.

Ifølge USA's præsident var Soleimanis blodige fortid grund nok til at autorisere drabet. Generalen bærer ifølge det amerikanske forsvarsministerium ansvaret for drabene på flere hundrede amerikanske statsborgere.

Men samtidig gentager Trump i tweetet, at droneangrebet på Soleimani var præventivt og skulle forhindre nært forestående drab på amerikanske statsborgere.

På den måde fik præsidenten med sin udmelding atter sået tvivl om, hvorvidt der var tale om en "overhængende fare", som droneangrebet fik afværget, eller om der snarere var tale om et gengældelsesangreb som reaktion på den stigende iranske aggression overfor amerikanske interesser i Mellemøsten.

At angrebet skulle være præventivt, har særligt den demokratiske opposition været stærkt skeptisk overfor. Her opfatter man det i højere grad som et primitivt snigmord, der risikerer at eskalere sikkerhedssituationen i Mellemøsten yderligere.

Fare på færde?

Allerede i sidste uge skabte det forvirring, at det amerikanske forsvarsministerium i en erklæring både karakteriserede missionen som et "defensivt angreb", der skulle forhindre konkrete angreb på amerikanske interesser, men også som et forsøg på at "afskrække" fremtidig iransk aggression.

Præsidentens kontroversielle tweet lægger sig dermed i slipstrømmen af en række modstridende udtalelser fra Trump-regeringen i den seneste uges tid.

En sikkerhedsbriefing til Kongressen om baggrunden for droneangrebet blev mødt med skarp kritik og betegnet som mangelfuld og faktafattig - også af enkelte republikanske kongresmedlemmer. Den republikanske senator Mike Lee var eksempelvis meget klar i mælet og kaldte blandt andet redegørelsen for "den måske dårligste briefing, jeg har modtaget i min tid i Senatet".

De fire ambassader

I sidste uge blev præsident Trump pludselig meget konkret og påstod, at der havde været konkrete trusler mod fire amerikanske ambassader. Denne påstand kunne dog ikke bekræftes af mange af de kongresmedlemmer, der var til stede ved regeringens sikkerhedsbriefing i sidste uge. Det samme gør sig gældende for de relevante aktører under det amerikanske udenrigsministerium.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, påstod også, at der var tale om en overhængende fare, men at man fra amerikansk side ikke var sikker på den specifikke timing og de konkrete steder, hvor de angivelige angreb skulle finde sted.

General Mark Milley udtalte ligeledes, at de amerikanske efterretninger ikke indikerede, "hvem, hvad, hvornår og hvor et angreb ville finde sted, selvom det var overhængende".

Mark Esper kom faktisk i store forklaringsproblemer under et interview med tv-stationen CBS i søndags. Her undsagde ministeren præsidenten og udtalte, at han personligt ikke havde set beviser for, at der skulle være en overhængende fare for angreb på fire amerikanske ambassader. Forsvarsministeren mente dog, at det sagtens kunne have været et muligt scenarie, og at der var "en forventning" om, at amerikanske ambassader ville være mål. Selvom Esper trak delvist i land, var udtalelserne med til at så yderligere tvivl om, hvorvidt der var tale om en overhængende eller en potentiel fare for de fire ambassader.

Diskussionen fortsætter

Muligvis forsøger præsidenten med det kontroversielle tweet at tage luften ud af Demokraternes argumentation - at præsidenten så stort på at få en forudgående godkendelse af Kongressen før angrebet på Soleimani. For skulle der virkelig have været tale om overhængende angreb på amerikanske interesser, kræver det ikke en forudgående autorisation fra Kongressen.

Én ting er dog sikkert: Donald Trump og regeringen vil fastholde, at drabet på Soleimani var retfærdigt og på tide, uanset om der var tale om en overhængende fare eller ej. Med andre ord er loven groft sagt ikke så afgørende, for målet helliger midlet.

I justitsminister William Barrs udlægning var den iranske general "åbenlyst et legitimt militært mål" grundet Irans aggressive ageren i Mellemøsten de seneste måneder og det faktum, at Soleimani var leder af en organisation, der står på USA's liste over terrororganisationer.

Denne udlægning kan sagtens vise sig at være korrekt.

Men da Trump-regeringen tilsyneladende ikke kan blive enig med sig selv om, hvordan man skal italesætte drabet på Qassem Soleimani, vil diskussionerne fortsætte i USA om, hvorvidt angrebet var præventivt eller primitivt.