Firma spiller nøglerolle i Trumps møgsag - nu har russere hacket det

16x9
Den tidligere amerikanske vicepræsident, Joe Biden, og sønnen Hunter Biden. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Ifølge sikkerhedsfirma har angrebene været succesfulde.

Russiske hackere har i løbet af de seneste måneder og uger angrebet det ukrainske energiselskab Burisma Holdings.

Det skriver New York Times.

Firmaet er ikke hvilket som helst. Det er firmaet, hvor Hunter Biden, demokraten Joe Bidens søn, sad i bestyrelsen fra 2014 til 2019, og firmaet spiller en hovedrolle i rigsretssagen mod præsident Donald Trump.

Her er Donald Trump blandt andet blevet beskyldt for at afpresse Ukraines præsident for at få ham til at undersøge, om den tidligere vicepræsident, Joe Biden, og Hunter Biden har foretaget sig noget ulovligt i Ukraine.

New York Times skriver, at det var det private, amerikanske sikkerhedsfirma Area 1, der opdagede hacker-angrebene.

Area 1 har ikke overblik over, hvad de russiske hackere har fĂĄet ud af deres angreb, men de ved, at angrebene startede i begyndelsen af november. Det var omkring samme tidspunkt, som de indledende skridt i rigsretssagen mod Donald Trump.

Succesfulde angreb

Medstifter af Area 1, Oren Falkowitz, vurderer, at angrebene minder om dem, man så forud for valget i 2016, hvor russiske hackere angreb netværket hos Demokraternes partiorganisation, Democratic National Committee (DNC), og lækkede oplysninger til Wikileaks og det russiske medie RT.

Dengang stjal de russiske hackere blandt andet præsidentkandidaten Hillary Clintons emails.

- Det er ligesom dengang, lyder det fra Oren Falkowitz, og han tilføjer "at angrebene har været succesfulde".

Ifølge Area 1’s oplysninger har hackerne forsøgt at skaffe sig adgang med phishing-emails til at stjæle kodeord og brugernavn. Derudover har russerne lavet hjemmesider, der mindede om dem, som Burismas medarbejdere ofte benyttede.

Area 1 har registreret angreb pĂĄ Burisma helt frem til nytĂĄrsaften.

Biden-talsmand angriber Trump

Donald Trump har ikke været ude og udtale sig om hacker-angrebet, og det benytter Joe Bidens kampagne til at gå i offensiven mod præsidenten.

Her beskylder talsmand for kampagnen, Andrew Bates, Trump for at lade udenlandske myndigheder fremme sit politiske held.

- Enhver amerikansk præsident, der ikke gentagne gange havde opfordret til udenlandsk indgriben, ville med det samme fordømme det her angreb, siger Andrew Bates til New York Times.

Tilbage i december sidste år advarede Donald Trump dog Rusland mod at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Både New York Times og CNN har forsøgt at komme i kontakt med de russiske myndigheder for at få en kommentar, men uden held.

**

Perspektiv

Efterretningstjenesterne tager i rapporten ikke stilling til, om Putins velsmurte cyber- og propagandamaskine rent faktisk gjorde en forskel for valget, der endte med en sejr til Donald Trump.
Efterretningstjenesterne tager i rapporten ikke stilling til, om Putins velsmurte cyber- og propagandamaskine rent faktisk gjorde en forskel for valget, der endte med en sejr til Donald Trump. Foto: Michael Klimentyev/sputnik/kreml / Pool / Ritzau Scanpix

Putin bestilte pĂĄvirkningskampagne

Ruslands præsident, Vladimir Putin, bestilte personligt en påvirkningskampagne rettet mod det amerikanske præsidentvalg i 2016. Det slog en rapport, som blev udarbejdet af de tre amerikanske efterretningstjenester FBI, CIA og NSA, fast i januar 2017.

Ifølge rapporten var Ruslands mål "at underminere befolkningens tillid til den demokratiske proces, at nedgøre Hillary Clinton og skade hendes valgbarhed og potentielle præsidentskab".

Efterretningstjenesterne tog i rapporten ikke stilling til, om Putins velsmurte cyber- og propagandamaskine rent faktisk gjorde en forskel for valget, der endte med en sejr til den undertippede Donald Trump.

Rapporten pegede på, at det var den russiske militære efterretningstjeneste, GRU, som havde hacket sig adgang til en række organisationer med forbindelse til valgkampen, heriblandt både Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti. I sidste ende lækkede russerne dog kun fortrolige informationer fra Clintons lejr.

Lækagerne blev givet videre til udvalgte weborganisationer og russiskstøttede medier, primært Wikileaks og RT - det tidligere Russia Today.

***