Se de vilde satellitbilleder af brandene i Australien

16x9
Se områderne før og efter brandene i Australien på billederne i artiklen. Foto: Maxar Technologies / Ritzau Scanpix

Her kan du få et visuelt overblik over flere af brandene i Australien.

Voldsomme naturbrande har siden september hærget Australien. Det har resulteret i 28 dødsfald, næsten 2000 udbrændte hjem og op mod en milliard døde dyr.

Arealet som enten brænder eller nu er udbrændt er anslået til 107.000 kvadratkilometer. Til sammenligning har Danmark et areal på knap 43.000 kvadratkilometer:

square to 16x9

Der findes ikke mange satellitbilleder af brandene i Australien, hvor flammerne er synlige. Oftest er det røgdannelsen, der kan ses fra rummet.

Nedenfor har vi samlet et mindre udvalg af billeder, hvor man rent faktisk kan se flammernes hærgen:

Område ved søen Eucumbene

Lake Eucumbene er en kunstig sø mellem Melbourne og Sydney i New South Wales i Australien. Søen er skabt ved opdæmning af Eucumbene River. Det er på nuværende tidspunkt et område vest for søen, der brænder, som det ses herunder. Området hedder Jagungal Wilderness og består af 70 procent åbne græsmarker.

Kangaroo Island

Kangaroo Island er Australiens tredje største ø. Øen ligger i bugten ud for Adelaide, og er i høj grad befolket af kænguruer, koalaer, emuer, sæler og søløver. En stor del af den vestlige side af øen brænder lige nu.

Område ved byen Eden

Området syd for byen Eden i New South Wales er spækket med nationalparker og har et enorm rigt dyreliv. Det er blandt andet nationalparken Ben Boyd, der brænder. Nu huser 212 forskellige fuglearter og 50 forskellige arter af pattedyr.

Område ved byen Orbost

Området øst for byen Orbost i territoriet Victoria er kendt for smuk natur og store marker med enorme mængder kød- og malkekvæg.

I slutningen af december blev beboere og besøgende opfordret til at forlade området, fordi brandene var på vej, og dem der blev tilbage, blev bedt om at oplyse det til de lokale myndigheder.

Se området før og efter brandene på billederne nedenunder.

Udover de udvalgte satellitbilleder brænder det mere end 100 andre steder.

Henter kort... Senest opdateret: 14. jan. 2020 Kilde: NASA