Demokraternes slingrekurs blev ikke nogen succes

16x9
Først i næste uge vil anklagerne mod præsident Trump blive sendt videre til Senatet. Det har Nancy Pelosi meddelt fredag. Foto: Jim Lo Scalzo / Ritzau Scanpix

Nancy Pelosis impotente pres gav ikke pote. Tværtimod fik partifællerne nok.

Den demokratiske toppolitiker Nancy Pelosi omtales ofte som en dygtig politisk håndværker, ja nærmest et strategisk og ”ekstremt stabilt geni” (en henvisning til en karakteristik, som præsident Trump gentagne gange har brugt om sig selv).

Men når det kommer til Pelosis kontroversielle beslutning om at forsinke overleveringen af anklagepunkterne mod præsident Donald Trump i den kommende rigsretssag, må man sætte spørgsmålstegn ved Pelosis politiske håndværk. Modsigelserne er simpelthen for åbenlyse og succesen for fraværende, til at man kan lette på analytikerhatten.

Et flertal i Repræsentanternes Hus stemte allerede i december for at iværksætte en officiel rigsretssag mod Donald Trump. Men først i dag fredag har Pelosi meddelt, at hun i næste uge vil sende anklagerne videre til Senatet.

Forsinkelsesfinten

På den ene side havde Pelosi som formand i Repræsentanternes Hus selvfølgelig meget lidt indflydelse på slagets gang i Senatet, hvor Republikanerne sidder på flertallet.

Med andre ord er det måske knap så overraskende, at Pelosi ikke kan fremvise nogle substantielle resultater i kølvandet på den ugelange forsinkelsesfinte.

Samtidig var Kongressen på juleferie indtil i denne uge, så man kan spørge sig selv, hvor meget Demokraterne egentlig havde at tabe ved at vente med at sende anklagepunkterne videre til Senatet.

På den front kan man måske argumentere for, at forsinkelsesfinten hjalp med at indpræge talestregen, om at processen i Senatet skal foregå under fair vilkår i den politiske debat.

Ligeledes er der kommet nye informationer frem, mens forsinkelsen stod på, som Demokraterne mener understøtter anklagen om præsident Trumps magtmisbrug og obstruktion.

Slingrekursen

Men overordnet er dét, der især står tilbage efter Pelosis kontroversielle manøvre, slingrekursen.

Igennem det meste af 2019 stod det klart, at Nancy Pelosi ikke var interesseret i at indlede en rigsretssag mod præsident Trump. Ikke engang Ruslandsrapportens rystende læsning var tilsyneladende nok. Men så kom Ukraineskandalen, og så fik Pelosi og Demokraterne lige pludselig travlt.

Igen og igen måtte man forstå, at Demokraterne angiveligt ”ikke havde noget andet valg end at stille præsidenten foran en rigsret". Samt at det skulle gå stærkt, for ellers ville præsidenten angiveligt igen misbruge sin magt frem mod valgdagen i 2020.

Af samme årsag havde Demokraterne åbenbart heller ikke tid til at vente på domstolenes afgørelse, om hvorvidt de selvsamme vidner, som Demokraterne nu kræver stævnet i Senatet, skulle troppe op i Demokraternes undersøgelse i Repræsentanternes Hus. Det var der ikke tid til, måtte man forstå på topdemokraten Adam Schiff.

Pelosis impotente pres

Netop indkaldelsen af vidner i Senatet blev et af rationalerne bag Pelosis forsinkelsesfinte. Et ultimativt krav, som der i øvrigt er tårnhøj opbakning til i vælgerhavet. Samt et mantra om, at der skal flere informationer om rigsretprocessens struktur på bordet, før Demokraterne vil spille bold.

Men den politiske presbold gav ikke pote. Pelosis pres var impotent. Republikanerne har flertallet i Senatet, og Demokraterne formåede ikke at overbevise mindst fire republikanske senatorer, som det ville have krævet for at få afgørende indflydelse på rigsretsprocessens format i Senatet.

I stedet blev slingrekursen udstillet til fuld skue.

På den ene side skal USA's præsident åbenbart stilles foran en rigsret hurtigst muligt, og der er ikke tid til at få afgjort af domstolene, om man kan få tvunget præsidentens nærmeste rådgivere – kronvidnerne - til at vidne.

På den anden side var anliggendet tilsyneladende ikke mere presserende, end at Demokraterne godt kan vente næsten en måned med at sende anklagepunkterne til Senatet. Hvor man så vel og mærke pludselig står lidt mere fast på kravet, at selvsamme kronvidner, som man angiveligt ikke kan vente på i Repræsenteres Hus, skal vidne.

Som CNN's analytiker Stephen Collinson så rammende har formuleret det: "Taget i betragtning af, at Nancy Pelosi så længe var uvillig til at indlede en rigsretssag mod præsident Donald Trump, er det bemærkelsesværdigt, hvor svært Nancy Pelosi har ved at give slip".

Partifællerne fik nok

Hvorvidt Pelosis slingrekurs kan kategoriseres som strategisk snilde, vil der selvsagt være delte meninger om. Men særlig original var den i hvert fald ikke. Pelosi blev nemlig inspireret til forsinkelsesfinten af det tidligere Watergate-kronvidne John Dean, der havde lanceret ideen på CNN.

Til gengæld er det lettere ironisk, at det ikke mindst må have været modstanden fra partifællerne, der har bidraget til, at Pelosi gav efter for presset.

Et stigende antal af demokratiske kongresmedlemmer har i ugens løb offentligt ytret kritik af forkvindens kurs og meldt ud, at det er på tide at sende anklagepunkterne til Senatet. Derefter gik der ikke lang tid, før Pelosi gav efter og blinkede først.

Målingerne og magten

Ovenstående scenarie vækker minder om optakten til afstemningen om anklagepunkterne mod præsident Trump i Repræsentanternes Hus tilbage i december. Her satte Pelosi nemlig først en dato på afstemningen, efter støtten til at fjerne præsident Trump fra embedet via rigsretsprocessen begyndte at falde mærkbart blandt demokratiske vælgere.

Det samme gjorde sig tilsyneladende også gældende den her gang. Pelosis kovending falder nemlig sammen med en måling, der viser, at der selv blandt demokratiske vælgere ikke er opbakning til forsinkelsesfinten.

Fællesnævneren for Pelosis impotente pres er derfor i sidste ende nok det, som meget politik handler om: magt.

Eller måske i Nancy Pelosis tilfælde snarere fraværet af selvsamme.

Resultatet blev i hvert fald en ugelang slingrekurs, der ikke resulterede i nævneværdig succes.