Udland

Trump: Iran ville sprænge vores ambassade i luften

Den amerikanske præsident fremlagde dog ingen beviser på sin påstand om iransk angreb.

USA dræbte den iranske militærleder Qassem Soleimani på grund af planer om at sprænge den amerikansk ambassade i Bagdad i luften.

Det sagde USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde torsdag.

- Vi gjorde det, fordi de ville sprænge vores ambassade i luften, sagde han.

- Vi gjorde det også af andre grunde, som var åbenlyse. En af vores militærfolk døde, folk blev hårdt såret en uge tidligere.

Trump henviser til et angreb fra den iranskstøttede milits Kataib Hizbollah 27. december, hvor en amerikaner blev dræbt og fire såret på en base i Irak. Et angreb, USA gengældte to dage senere.

Ville undgå nyt "Benghazi"

Præsidenten fremlagde ingen beviser på sin påstand om det forestående angreb, men han nævnte, at proiranske demonstranter få dage før drabet på Soleimani havde forsøgt at storme den amerikanske ambassade i Bagdad.

Derudover gav han udtryk for, at han frygtede et scenarie som det, amerikanerne oplevede i 2012, hvor den amerikanske ambassadør og tre andre amerikanere blev dræbt i et raketangreb i Libyens næststørste by, Benghazi.

- Benghazi var en katastrofe. Havde de gjort, hvad jeg gjorde, ville du ikke kende navnet Benghazi, sagde Donald Trump.

Forklaringen kom kort tid efter, at flere andre myndighedspersoner havde insisteret på, at de ikke kunne give mere information om baggrunden for angrebet på den iranske generalmajor, da det kunne udgøre en efterretningsmæssig risiko. Det skriver Business Insider.

Torsdag morgen udtalte vicepræsident Mike Pence, at de ikke engang kunne give yderligere informationer om den ”forestående trussel” til særligt klassificerede lovgivere. Noget flere lovgivere, inklusiv flere republikanske, havde kritiseret i stærke vendinger.

På dødslisten længe

Den iranske general Qassem Soleimani blev dræbt i et angreb uden for den internationale lufthavn i Bagdad 3. januar, men forud for det havde han længe været på USA's dødsliste.

Tidligere har amerikanske myndigheder forklaret, at de dræbte ham, fordi han var ansvarlig for hundredvis af døde amerikanere, og at han var i færd med at planlægge nye angreb.

Dette "nært forestående angreb" i Mellemøsten, som ville have bragt amerikanske liv i fare, var så ifølge Trump et angreb på ambassaden i Bagdad.

Forud for attentatet har USA og Iran været i konflikt i månedsvis, og iranerne har gennem allierede i regionen – såkaldte proxys – angrebet både amerikanerne og deres allierede:

  • 13. juni blev to tankskibe angrebet i Hormuzstrædet. Ingen kom noget til i angrebene, som blandt andet gik udover et norsk skib. Iranerne benægtede, at de stod bag, men både amerikanerne og saudierne mener, at det var dem.
  • 19. juli blev et skib, som sejlede under britisk flag, beslaglagt af Irans Revolutionsgarde. Tilbageholdelsen af skibet menes at være en gengældelsesaktion, som fulgte i kølvandet på, at briterne havde tilbageholdt et iransk skib, der var mistænkt for at bryde EU's handelssanktioner ved at fragte olie til Syrien. Iran ser briterne som USA's forlængede arm i Europa.
  • 14. september angreb droner oliefelter i Saudi-Arabien og ødelagde dermed halvdelen af landets olieproduktion. Yemenitiske houthi-oprører tog efterfølgende skylden, men amerikanerne har hele tiden ment, at det var iranerne, som stod bag. Iranerne støtter også houthi-oprørernes kamp i Yemen både med våben og økonomisk.
  • 27. december blev en amerikansk statsborger dræbt under et raketangreb i Irak af den iranskstøttede milits Kataib Hizbollah.
  • 29. december angreb amerikanske styrker mål i både Irak og Syrien. Mål, der ifølge Pentagon havde forbindelse til iransk støttede militser, som havde udført angreb mod amerikanere og deres allierede.
  • 31. december forsøgte pro-iranske demonstranter at storme den amerikanske ambassade i Bagdad. Dog uden held. I den forbindelse sagde præsident Trump, at han ikke ønskede en krig med Iran, men hvis den kom, så ville den ikke vare længe.