Udland

En mand sidder i toppen og kan styre alt: Sådan er magten fordelt i Iran

Præsident Hassan Rouhani (til højre) har den udøvende magt, men er underlagt den åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei (til venstre). Illustration: Christoffer Laursen Hald / Foto: Ritzau/Scanpix Illustration: Christoffer Laursen Hald / Foto: Ritzau/Scanpix

Iran truer USA med blodig hævn for drabet på en general. Men hvem træffer beslutningerne i det mellemøstlige land? TV 2 giver dig overblikket.

Magtfordelingen i Iran er udefra set et kompliceret politisk system, der udgøres af både folkevalgte og religiøse ledere.

Men når alt kommer til alt, er det den øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, der sidder i toppen af magtpyramiden og har det sidste ord.

Så når ayatollah Ali Khamenei truer USA med brutal hævn for drabet på den iranske general Qassem Soleimani, kommer det fra højeste sted i Iran.

Det er ham, der sidder med den endelige beslutning. Og ham, der sammen med det magtfulde Vogternes Råd og Sikkerhedsrådet udstikker politikken.

- Og der kan ikke gøres noget uden hans accept.

Det fortæller Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Et demokratisk system

Forfatningen, der fulgte efter revolutionen i 1979, definerer Iran som en islamisk republik. Men det iranske system har også visse demokratiske træk.

Den øverste leder og Vogternes Råd er udpeget af det politiske system. Men præsidenten, parlamentet og det såkaldte Eksperternes Råd er derimod valgt af folket.

Ingen får dog lov til at stille op til folkevalgte poster uden godkendelse fra Vogternes Råd, som igen direkte og indirekte udpeges af den øverste leder.

- Overordnet kan man sige, at der er et demokratisk system i Iran, og det fungerer til en vis grad, men altid indkapslet af den øverste leder og de råd, der ligger omkring præsidenten og parlamentet, siger Claus Valling Pedersen.

Den øverste åndelige leder

Ayatollah Ali Khamenei

80-årige ayatollah Ali Khamenei var landets præsident fra 1981 til 1989, hvorefter han blev udnævnt til landets øverste post efter ayatollah Ruhollah Khomeinis død.

- Han er det, vi kunne kalde en konservativ religiøs leder, som står vagt omkring systemet, som ikke vil give sig i forhold til omverdenen, altså Vesten, siger Claus Valling Pedersen.

Den øverste leder udpeges for livet, og der har kun været to på posten siden revolutionen.

Den øverste leder udstikker de politiske hovedlinjer i landet. Han har også magten over religion, domstole, medier og militær.

Præsidenten

Irans præsident, Hassan Rouhani.

Præsidenten har siden 2013 været Hassan Rouhani, der blev genvalgt i maj 2017 med en valgdeltagelse på omkring 70 procent. Han betragtes som moderat og pragmatisk i modsætning til sin forgænger, hardlineren Mahmoud Ahmadinejad.

Irans præsident er folkevalgt og sammensætter landets regering. Præsidenten står til ansvar over for den øverste leder, som også skal godkende præsidenten efter valget. Før valget skal alle præsidentkandidater godkendes af Vogternes Råd.

Man kan sige, at præsidenten er ansvarlig for den daglige ledelse af landet, mens den øverste leder har den øverste politiske autoritet.

Præsidenten vælges for fire år og kan højst sidde i to valgperioder. Han er ifølge forfatningen den næstøverste i landets hierarki.

Vogternes Råd

Består af 12 medlemmer. Halvdelen er islamiske lærde, som udpeges af den øverste leder. Den anden halvdel er jurister, der nomineres af domstolene og godkendes af parlamentet. Parlamentet har altså kun mulighed for at vælge juridiske kandidater, der på forhånd er godkendt i den øverste leders system.

Vogternes Råd skal sikre, at love og valg lever op til statens islamiske principper. Rådet skal godkende alle love, der vedtages i parlamentet, og kan nedlægge veto, hvis loven ikke er i tråd med landets forfatning og islamiske love.

Rådet skal godkende alle kandidater til folkevalgte poster og vurdere, om de besidder det rette islamiske sindelag.

Eksperternes Råd

Ayatollah Ahmad Jannati er formand for Eksperternes Råd.

Består af 88 teologer, der vælges af folket for otte år. Eksperternes Råd udnævner den øverste leder og har formelt magten til at afsætte ham. Kandidaterne skal godkendes af Vogternes Råd.

Ahmad Jannati er rådets formand. Han betragtes som en konservativ hardliner.

Sikkerhedsrådet

Sikkerhedsrådet er ekstremt vigtigt i forhold til, hvordan Iran reagerer over for USA i den igangværende konflikt, fordi rammerne for det bliver lagt i Sikkerhedsrådet. Rådet udgøres af den øverste leders folk plus folk fra regeringen og militæret.

- Det er i praksis her, udenrigs- og sikkerhedspolitikken fastsættes, hvilket vil sige, at den ministerielt udpegede udenrigsminister ikke kan gøre noget som helst uden at følge sikkerhedsrådets direktiver, siger Claus Valling Pedersen.

Parlamentet

Består af 290 medlemmer, der er valgt af folket. Alle kandidater skal være godkendt af Vogternes Råd.

Parlamentet har blandt andet ansvaret for statens budget og for at overvåge regeringen, som er udpeget af præsidenten. Parlamentet kan fremsætte og vedtage love, som dog skal bekræftes af Vogternes Råd.

- Så der kommer nok ikke nogen revolutionerende nye tiltag fra det parlamentariske system. Punkt ét: Fordi det på forhånd er religiøst udvalgte folk. Punkt to: Hvis der kommer et lovforslag, som systemet ikke bryder sig om, så bliver det skudt ned, siger Claus Valling Pedersen.

Regeringen

Udpeges af præsidenten og godkendes af parlamentet. Der er dog den undtagelse, at præsidenten ikke udpeger ministeren for sikkerhed. Han skal godkendes af den øverste leder via Sikkerhedsrådet.