Udland

Drabet på Soleimani var muligvis ulovligt, men Trump gjorde bare som sine forgængere

Ifølge flere eksperter var drabet på Irans generalmajor Qassem Soleimani med stor sandsynlighed i strid med USA’s forfatning og international lov.

- Vores præsident vil starte en krig med Iran, fordi han absolut ingen forhandlingsevner har. Han er svag og ineffektiv.

Ordene er Donald Trumps, og de faldt fra en læderkontorstol på et kontor i Trump Tower i New York i 2011. Dengang hed USA's præsident Barack Obama.

Flere Twitter-brugere har nu fundet videoen med Trumps advarsel frem igen. Efter USA’s attentat på den iranske topgeneral Qassem Soleimani mener flere eksperter nemlig, at det blev Trump, der fik startet en krig med Iran.

Men ifølge den amerikanske præsident og hans administration er drabet på Soleimani ikke en krigshandling.

Det var i stedet en forebyggende indsats, fordi generalen – der af mange ses som en af de meste magtfulde mænd i Mellemøsten – har stået bag flere angreb på amerikanere og nu udgjorde en nært forestående trussel for nye angreb, der kunne bringe menneskers liv i fare.

Den begrundelse gav Trump i et tweet. Og mens de gamle tweets har skabt debat, har indholdet i det nye også.

For kan præsidenten ifølge den amerikanske forfatning og international lovgivning beordre, at et højtstående medlem af en stats ledelse skal dræbes i et tredje land?

Flere eksperter svarer nej.

Det er højst sandsynligt ulovligt, da de skal udgøre en nært forestående trussel for andre mennesker. At de tidligere har været involveret i terrorangreb, er ikke argument nok

FN's observatør for målrettede drab

Et vagt begreb

Det amerikanske medie Vox har talt med ekspert i national sikkerhed Heather Hurlburt. Ifølge hende er der mange kritikpunkter.

Et af dem er fortolkningen af begrebet ’nært forestående’. For hvis ikke truslen er det, vil angrebet betegnes som en krigshandling, og så skal præsidenten ifølge forfatningen have tilladelse fra den amerikanske kongres.

Hurlburt mener, en trussel er nært forestående, hvis der er tale om timer. Det vil groft sagt sige, at Soleimani skulle være i færd med at organisere et angreb på amerikanere, mens han sad i den bil, han blev dræbt i. Det mener hun ikke, angrebet lever op til.

Den internationale lovgivning har samme krav om, at truslen skal være lige om hjørnet, hvis et drab skal være lovligt. Og det mener FN’s observatør for målrettede drab, Agnes Callamard, heller ikke, at den var:

- Det er højst sandsynligt ulovligt, da de skal udgøre en nært forestående trussel for andre mennesker. At de tidligere har været involveret i terrorangreb, er ikke argument nok, står der i et af hendes flere tweets om, hvad hun mener er et brud på international lov.

Men andre tolker det anderledes, siger Heather Hurlburt:

- Siden George W. Bush var præsident, har vi diskuteret, om begrebet betyder inden for timer, uger eller måneder, og hvis vi siger, det er uger, så er drabet lovligt. Betydningen af ”nært forestående” er blevet strakt på den måde så længe, siger Hurlburt til Vox.

Gør som Obama

Argumentet er altså ikke noget, Trump og hans administration har fundet på til dagens anledning. Faktisk vil nogen mene, at han gør præcis det samme, som Obama gjorde i sin tid.

Vi udførte et angreb på en stats territorie uden den stats tilladelse. Angrebet var ulovligt, attentatet kan ikke forsvares

Mary Elle O’Connell, juraprofessor

Trump støtter sig nemlig til loven ’Authorization for Use of Military Force’ (AUMF), der kom i 2001. Den giver regeringen ret til at bruge militære styrker mod terrorister med tilknytning til angrebene på World Trade Center.

Men siden er den blev brugt vidt og bredt af både republikanere og demokrater. Obama brugte det til at jage terrorister i Pakistan og Somalia, og Trump drager nytte af at bruge den samme fortolkning som andre præsidenter, siger USA-analytiker Mirco Reimer-Elster til TV 2.

- Kritikere vil dog sige, at du ikke kan sammenligne drabet på Soleimani med en, der bliver dræbt på en slagmark i Somalia. Dette er voldsommere. Det er en repræsentant for en stat. Det er et højtstående medlem, man tager ud. Trump administrationens modsvar vil være, at han er medlem af den iranske revolutionsgarde. Det er en enhed, der siden april har stået på terrorlisten. Derfor er det et legitimt mål.

Godkendt krigshandling

Juraprofessor og prodekan ved University of Texas Bobby Chesny er ikke bange at kalde det en krigshandling.

Til NBC siger han, at Iran og USA er i en væbnet konflikt, og derfor kan angrebet ses gennem den internationale krigslov. Og når drabet er på en militær leder, er det lovligt, vurderer han.

Men hvis det er en krigshandling, er vi tilbage ved kravet om Kongressens godkendelse.

Og spørger man Irak-veteranen og chefredaktør på mediet The Dispatch, David French, blev den givet, allerede da Kongressen godkendte udstationering af soldater i Irak.

- Soleimani var en ond, ond mand. Der er meget amerikansk blod på hans hænder. Og han blev retsligt dræbt i en korrekt konstitutionelt autoriseret konflikt, har han skrevet som en del af en tråd på Twitter.

Angreb i et tredje land

Men sådan ser sikkerhedsekspert Heather Hurlburt ikke på det.

At slå en iraner ihjel i Irak vil kun være lovligt, hvis den irakiske regering havde bedt amerikanerne gøre det, og Irak har gjort det klart, at de ikke støttede angrebet på den iranske general.

- Men at have tropper udstationeret i Irak giver os ikke lov til at dræbe, hvem end vi har lyst til. Det er også værd at bemærke, at Kongressen har godkendt en mission om at bekæmpe IS i Irak, ikke at dræbe iranere, siger hun.

Det er juraprofessor ved University of Notre Dame Mary Elle O’Connell enig i.

- Vi udførte et angreb på en stats område uden den stats tilladelse. Angrebet var ulovligt, attentatet kan ikke forsvares, siger hun til NBC.

Bange for præcedens

Trods den massive kritik om drabet på Soleimani er det stadig for tidligt at sige, om Trumps beslutning var god eller dårlig, mener Mirco Reimer-Elster.

Hvis det viser sig at afskrække Iran, var det fornuftigt. Men hvis det bliver, som de fleste forventer, og fremprovokerer en iransk modreaktion, er det ikke, vurderer han.

- Drabet virker enormt voldsomt, og det er voldsomt. Men det er også en reaktion på et drab på en amerikansk statsborger og et angreb på en amerikansk ambassade, hvor Iran og Soleimani har haft en finger med i spillet. USA bliver nødt til at sætte foden ned, for hvad skal de ellers gøre. Det er en diskussionen om, hvem der eskalerede hvad.

Analytikeren mener også, at det er "bemærkelsesværdigt" og "vildt", at eksperter som FN’s Agnes Callamard kommer med udtalelser om, at drabet var ulovligt, når der stadig er så få informationer.

Han forstår dog godt hvorfor.

- Det sker nok, fordi angrebet danner præcedens. At gå ind og tage en så højtstående mand ud er noget andet, end hvis det var en terrorist i Somalia, der blev dræbt af en drone. Det stiller spørgsmålet, om vi virkelig kan dræbe sådan en person uden rettergang?