Udland

Iransk topgeneral dræbt: Det ved vi, og det mangler vi svar på

Iran har sagt, at hævnen vil blive brutal, efter Qassem Soleimani blev dræbt nær lufthavnen i Bagdad.

DET VED VI OM ANGREBET

Natten til fredag blev Irans næstmest magtfulde mand, generalmajor Qassem Soleimani, dræbt i et amerikansk missilangreb uden for den internationale lufthavn i den irakiske hovedstad Bagdad.

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har oplyst, at det var præsident Donald Trump, som beordrede angrebet på den iranske general.

DET VED VI OM GENERALEN

Amerikanerne kunne ikke have valgt et mere markant mål end Qassem Soleimani. Han har gennem sit udenrigspolitiske arbejde fået noget nær rockstjernestatus i sit hjemland, hvor han kun bliver overgået af den åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

En status, der i 2017 gav Qassem Soleimani en plads på magasinet Times liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

Siden 1998 har han været leder af den iranske eliteenhed, Quds, som har stået for alle hemmelige operationer i udlandet. Det er på grund af ham og hans støtte, at Iran har fået deres enorme indflydelse i regionen.

Det gælder både hos den syriske diktator Bashar al-Assad, hos Hamas i Palæstina, i den irakiske regering, ved houthi-oprørerne i Yemen og ikke mindst ved at have opbygget Hizbollah i Libanon.

DET VED VI OM BAGGRUNDEN FOR ANGREBET

Qassem Soleimani har længe været på USA's dødsliste. Amerikanerne har selv oplyst, at de dræbte ham, fordi han var ansvarlig for hundredvis af amerikaneres liv, og at han var i færd med at planlægge nye angreb.

Formålet var at afværge et "nært forestående angreb" i Mellemøsten, som ville have bragt amerikanske liv i fare, lyder det.

Forud for attentatet har USA og Iran været i konflikt i månedsvis, og iranerne har gennem allierede i regionen – såkaldte proxys – angrebet amerikanerne og deres allierede:

  • 13. juni blev to tankskibe angrebet i Hormuzstrædet. Ingen kom noget til i angrebene, som blandt andet gik udover et norsk skib. Iranerne benægtede, at de stod bag, men både amerikanerne og saudierne mener, at det var dem.
  • 19. juli blev et skib, som sejlede under britisk flag, beslaglagt af Irans Revolutionsgarde. Tilbageholdelsen af skibet menes at være en gengældelsesaktion, som fulgte i kølvandet på, at briterne havde tilbageholdt et iransk skib, der var mistænkt for at bryde EU's handelssanktioner ved at fragte olie til Syrien. Iran ser briterne som USA's forlængede arm i Europa.
  • 14. september angreb droner oliefelter i Saudi-Arabien og ødelagde dermed halvdelen af landets olieproduktion. Yemenitiske houthi-oprører tog efterfølgende skylden, men amerikanerne har hele tiden ment, at det var iranerne, som stod bag. Iranerne støtter også houthi-oprørernes kamp i Yemen både med våben og økonomisk.
  • 27. december blev en amerikansk statsborger dræbt under et raketangreb i Irak.
  • 29. december angreb amerikanske styrker mål i både Irak og Syrien. Mål, der ifølge Pentagon havde forbindelse til iransk støttede militser, som havde udført angreb mod amerikanere og deres allierede.
  • 31. december forsøgte pro-iranske demonstranter at storme den amerikanske ambassade i Bagdad. Dog uden held. I den forbindelse sagde præsident Trump, at han ikke ønskede en krig med Iran, men hvis den kom, så ville den ikke vare længe.

SÅDAN REAGERER IRAN

Iran anser det amerikanske bombeangreb som en terrorhandling, og den iranske ayatollah har advaret om en brutal hævn.

De iranske myndigheders sikkerhedsråd har oplyst, at der ligger en plan klar for, hvordan landet vil reagere, og ifølge en af landets general er der omkring 35 amerikanske mål i regionen inden for Irans rækkevidde.

Præsident Hassan Rouhani har opfordret til, at Mellemøsten nu samler sig mod USA i regionen.

Det er kun Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, som er vigtigere en den nu afdøde general.

SÅDAN REAGERER USA

Præsident Trump har fastslået, at USA greb til handling "for at stoppe en krig, ikke for at starte en krig", og at man ikke ønsker at vælte regimet i Iran.

Trump fraråder på det kraftigste iranerne at gøre alvor af deres trusler om hævn. Skulle det ske alligevel, har USA udset sig 52 iranske mål, der vil blive angrebet.

SÅDAN REAGERER DANMARK

Udenrigsminister Jeppe Kofod har indkaldt til ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn onsdag, så regeringen og Folketingets partier kan få en grundig og fortrolig drøftelse af situationen.

Ministeren har gjort det klart, at Danmark "arbejder for at nedtrappe konfliktniveauet og skabe rum for diplomatiske tiltag".

De danske soldater i Irak har skærpet fokus på egen sikkerhed, og de har indstillet al træning af irakiske styrker.

Udenrigsministeriet har derudover skærpet sin rejsevejledning for Iran og fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet.

DET MANGLER VI SVAR PÅ

  • Hvad gør Iran? Dette er det største uafklarede spørgsmål. Vi afventer stadig iranernes varslede hævn, men hvor hårdt vil de reagere, og hvad bliver målet?
  • Hvad sker der i nabolandene? Situationen i de omkringliggende lande som Syrien, Irak, Palæstina, Libanon og Yemen, der alle har nære relationer til Iran, kan hurtigt komme ud af kontrol. Og det er ikke usandsynligt, at reaktionen kan komme derfra.
  • Hvad gør de andre stormagter? Rusland, Kina og Iran afholdt 2. juledag en fælles flådeøvelse, og de to stormagter har også været ude med kritik. Rusland kondolerer overfor iranerne efter angrebet, som de mener, vil føre til øgede spændinger i området. De siger desuden, at det smadrer et hvert håb om at redde atomaftalen. Kineserne opfordrer alle i området – dog særligt amerikanerne – til at udvise tilbageholdenhed, så konflikten ikke eskalerer yderligere.