Der blev ingen rigtig julefred i Rom, da to piger blev dræbt i trafikulykke

16x9
Begravelsen af de to 16-årige piger samlede en stor menneskemængde i Roms gader Foto: Claudio Peri / Ritzau Scanpix

Kort før jul blev to unge piger dræbt ved en trafikulykke, der har skabt nyt fokus på trafik, spiritus og smartphones - og voksnes bekymringer.

Der blev ingen rigtig julefred i år i Rom. Freden blev erstattet af tårer, smerte, fortvivlelse, vrede og gru.

En tragisk dødsulykke knuste tre familier og med dem resten af byen og resten af landet.

Alle, der har store børn, der færdes i den romerske trafik, mærkede et dybt stik i hjertet.

Sidste dag før juleferien

Den fredag, juleferien startede for tusindvis af italienske skolebørn, var 16-årige Gaia og Camilla ude at feste i partykvarteret Ponte Milvio med deres gymnasiekammerater. Det var et skrækkeligt uvejr. Det både stormede og regnede kraftigt.

Lidt over midnat løb pigerne hjem, fordi de var lidt for sent på den. Den enes mor havde skrevet: “Har du set, hvad klokken er?” Den andens far havde også rykket, og datteren havde skrevet: “Bare rolig, jeg er på vej”.

Kvart over tolv tog pigerne hinanden i hånden og spænede over en meget befærdet vej midt i Rom, Corso Francia. Alt tyder på, at de løb overfor rødt, lidt væk fra fodgængerfeltet, og at de hoppede over et autoværn og passerede flere vejbaner.

I samme øjeblik blev det grønt for 20-årige Pietro, der speedede op og drønede afsted med høj fart. Han så ikke pigerne, der krydsede vejen, og kom derfor til at torpedere dem, hvorved de døde på stedet.

Pietro er søn af en af Italiens mest kendte filminstruktører. Men hvad vigtigere er, havde han drukket for meget, og han kørte for stærkt. Han stoppede og gik ud til de livløse piger på den våde vej og ringede til sin far. Imens ankom politi og ambulancefolk, men pigerne var ikke til at redde. Deres familier hørte om ulykken, og kom styrtende fra deres hjem få hundrede meter derfra.

Resten kan man dårligt holde ud at tænke på.

Mange i Rom viste deres deltagelse med de to dræbte piger
Mange i Rom viste deres deltagelse med de to dræbte piger Foto: Claudio Peri / Ritzau Scanpix

'Mange kunne gøre det samme'

Min egen datter går i skole med Pietro og kommer meget ofte i kvarteret Ponte Milvio. Både hun og hendes venner er i chok.

Forældre til unge i den aldersgruppe kan nærmest ikke sove om natten, fordi de ved, det kunne have været deres børn, det var sket for. Det har været et wakeupcall for os allesammen.

Pietro, der kørte bilen, bliver hængt ud som morder og skurk, men sandheden er, at han ikke har gjort andet, end hvad mange på hans alder gør hele tiden. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt at køre i påvirket tilstand, men det er desværre langt fra usædvanligt.

Spirituskørsel

Italienske unge er begyndt at drikke meget mere end tidligere, men der har ikke været tilstrækkeligt med oplysningskampagner imod det.

Og måske heller ikke kontrol nok.

I Danmark og i Nordeuropa har langt de fleste forstået, at det er no go at køre efter en nat i byen. Mange af de unge her i Rom, jeg har talt med om ulykken, der ikke måtte ske, har tilstået, at de selv har gjort noget lignende.

Det er rystende, men desværre ikke overraskende.

Smartphones i trafikken

Pigerne lader på den anden side til at have udfordret skæbnen i en grad, der - ulykkeligvis - blev fatal natten til 22. december. Det, de gjorde, var livsfarligt, og måske kunne ingen bilist have undgået dem, heller ikke hvis vedkommende havde været ædru.

25 procent flere unge dør i trafikken i Italien, selvom det samlede antal er faldende. De unge drikker, og de unge havner i ulykker på grund af distraktion, fortrinsvis fra smartphones. De chatter, de filmer, de poster, de skriver, og de snakker. Det fremgår ifølge avisen Il Fatto Quotidiano af mange undersøgelser.

Alle taler om det

I dette tilfælde har alle tre begået noget ulovligt, der har ført til en ufattelig tragedie, som i den grad har rystet alle.

I juledagene har der ikke været talt om andet. Rundt omkring i familierne, på gaden, i caféerne, i frisørsalonerne, på markederne og selvfølgelig ikke mindst i medierne.

Hvad kan der gøres for at forhindre, noget lignende sker igen?

Der har været skrevet lange artikler, debatindlæg og breve af forældre, der ikke føler, deres formaninger bliver hørt. Børn og unge, der vil prøve noget forbudt, og som betragter sig selv som udødelige, er ingen nyhed. Men trafikken i Rom er farligere end i nogen anden italiensk by. Der tales sågar om, at det er som en russisk roulette at sende børn og unge ud på gader og stræder i den italienske hovedstad.

Der skal nu gøres noget for at få folk til at køre langsommere på visse strækninger.

Corso Francia, hvor ulykken skete, bliver beskrevet som en motorvej inde midt i byen. Man kan måske sammenligne den med H.C. Andersens Boulevard i København. Kommunen bliver kritiseret for ikke at have installeret hastighedskontrol og tilstrækkelig med vejbelysning. De ting skal selvfølgelig være på plads, men hvordan får vi de helt unge bilister og fodgængere til at overholde lovene?

"Bare nogle opblæste fjolser"

Ved Gaia og Camillas begravelse sagde præsten:

- Meningen med livet er ikke at drikke sig fuld eller at ryge sig skæv. Vi føler os almægtige, og så kan vi ikke engang følge reglerne for sameksistens. Det viser sig, vi bare er nogle opblæste fjolser.

Flere af ofrenes klassekammerater har udtalt til dagbladene Repubblica og Il Messaggero, at de også har prøvet at løbe overfor rødt lige dér, hvor deres veninder blev dræbt.

- Man tror altid lige, man klarer den, hvis man ser sig for og løber meget stærkt. Jeg ved godt, det er dumt, men der går lidt sport i det, siger en af dem.

Måske får denne tragedie nogle til at ændre adfærd, det kan man håbe og ønske, men Camilla og Gaias familier er ødelagte af sorg.

En tung byrde at bære

Pietro sidder hjemme i husarrest og venter på at blive afhørt, og ifølge hans far og flere af hans skolekammerater er både han, hans forældre og to søskende dybt ulykkelige.

Lige meget hvilke juridiske følger sagen får for den unge mand, vil han skulle bære en ubeskrivelig tung byrde af skyld resten af livet.