Udland

Månens bagside, fortidsmennesker og kloge robotter - her blev vi klogere i 2019

Det solsejldrevne Lightsail 2 blev i år sendt i kredsløb om Jorden. Fartøjet drives frem, når lyspartikler skubber på sejlet - ligesom et sejlskib skubbes frem af vinden. Unknown / Scanpix Denmark

Et billede af et sort hul, opdagelsesrejser i rummet og en helt ny menneskerace er bare nogle af de opdagelser, 2019 har budt på.

Når vi på onsdag byder år 2020 velkommen med krudt og kransekage, tager vi afsked med et mildt sagt tumultarisk år.

Donald Trump blev stillet for en rigsretssag, Storbritannien kæmpede desperat for at slippe fri af EU, og herhjemme franarrede snarrådige svindlere både Skat og Socialministeriet millioner af kroner.

Men vender vi blikket mod videnskabens verden, har 2019 budt på bunkevis af banebrydende bedrifter, der har gjort os klogere på både os selv og universet omkring os.

Derfor har vi her samlet et tilbageblik på ni af årets mest mindeværdige videnskabelige præstationer:

1. Forskere fotograferede sort hul

Sådan ser et sort hul ud på 55 millioner lysårs afstand. Den orange ring omkranser det sorte hul, som ikke er synligt, fordi intet lys kan undslippe dets tyngdekraft.

For første gang nogensinde lykkedes det i 2019 at tage et billede af et sort hul.

Ved hjælp af et globalt netværk af radioteleskoper, som arbejder sammen som ét stort teleskop, fotograferede et forskerhold hullet, der befinder sig 55 millioner lysår væk.

Sorte huller har så stærk tyngdekraft, at selv ikke lyspartikler kan undslippe, og de er derfor svære at blive kloge på fra Jorden.

Derfor har de indtil i år kun været en teori - men med billedet er deres eksistens endegyldig.

2. Ukendt menneskerace så (igen) dagens lys

Homo luzonensis' knogler var langt mindre end nulevende menneskers. Derfor anslås det, at de ikke var mere end 90 centimeter høje.

I år blev endnu en brik i puslespillet om menneskets oprindelse lagt.

I en grotte på den filippinske ø Luzon fandt arkæologer tænder og knogler fra en 50.000 år gammel og hidtil ukendt, lille menneskeart.

Den nye art, døbt Homo luzonensis, ragede formentlig kun 90 centimeter op over jorden og havde krogede knogler i hænderne, der kan have gjort dem til dygtige klatrere.

Fundet betyder, at vores primitive slægtninge måske forlod Afrika og tog hele vejen til Sydøstasien, hvilket man tidligere ikke troede var muligt.

3. Robot lærte sig selv at løse en Rubiks terning

Skal en robot selv løse en svær, fysisk opgave, kræver det normalt utallige fejlslagne forsøg, før den knækker koden.

Men det er måske slut nu, for i år lykkedes det robothånden Dactyl at lære sig selv at løse en Rubiks terning på kun fire minutter.

I stedet for at prøve og fejle i den virkelige verden, bruger Dactyl, der er udviklet af teknologivirksomheden OpenAI, nemlig virtuelle simulationer - og det går langt hurtigere.

Det betyder, at robotter i fremtiden måske vil kunne improvisere og tilpasse sig den virkelige verden langt hurtigere.

4. USA, Kina og Japan satte milepæle i rummet

Lighsail 2 er ikke større end 30 centimeter, mens sejlet, der er lavet af et ultrastærkt materiale, er 32 kvadratmeter.

Det har været et travlt år udenfor Jordens atmosfære.

Blandt andet opsendte amerikanske NASA det solsejlsdrevne rumfartøj, Lighsail 2 - et slags soldrevet rum-sejlskib drevet frem af lyspartikler - som kan være med til at gøre ekstremt lange rumrejser mulige.

Samtidig lykkedes det Kina at placere et fartøj på månens hidtil uberørte bagside, hvor det indsamlede prøver og fandt en "uidentificeret blævrende gelé."

Derudover landede den japanske sonde Hayabusa2 på en asteroide, hvor den lavede målinger, som forhåbentligt kan gøre os klogere på Jordens oprindelse.

5. Forskere fotograferede "uhyggelige" partikler

Hver prik viser, hvor en partikel har ramt linsen på et ekstremt følsomt kamera.

Selvom billedet her måske mest ligner grynede øjne, viser det naturen fra en af sine mest bizarre sider.

Billedet blev offentliggjort i juni og viser for første gang en kvantemekanisk sammenfiltring – et fænomen, der er så underligt og absurd, at Albert Einstein kaldte det ”uhyggeligt.”

Sammenfiltringen opstår, når to bittesmå partikler opnår en næsten telepatisk forbindelse, hvor de påvirker hinanden over ubegribeligt store afstande, selvom de ingen åbenlys kontakt har.

Selvom det kan virke naturstridigt for almindelige mennesker, er den slags ikke umuligt i kvantefysikken, der beskæftiger sig med universets allermindste byggesten.

6. Genmodifikation blev testet på mennesker

Det kræver flere års tests og godkendelsesprocesser, før CRISPR kan bruges til almen behandling af patienter. Arkivfoto.

Vi kommer stadig tættere på at kunne kurere sygdomme ved at omprogrammere vores dna – og i år testede forskere det på mennesker.

Teknikken kaldes CRISPR og foregår, ved at en celleprøve tages ud, omprogrammeres til at bekæmpe for eksempel kræft og indsættes i en patient igen.

Håbet er, at genmodificering en dag vil kunne kurere op mod 6000 forskellige genetisk betingede sygdomme, men det kommer til at kræve flere års forskning og tests at sikre, at behandlingen ikke gør mere skade end gavn.

7. Elon Musk skød turistskib ud i rummet

SpaceX' transportskib med plads til syv passagerer og seks ton gods nærmer sig Den Internationale Rumstation 400 kilometer over Jordens overflade.

Milliardæren Elon Musks private rumprogram, SpaceX, bragede i år ind på det kommercielle rum-marked.

Først opsendte den farverige rigmands private rumprogram verdens første privatejede, kommercielle raket med en saudiarabisk kommunikationssatellit ombord som gods.

Få måneder senere gik SpaceX skridtet videre og testede et fartøj til transport af passagerer, som lagde til ved Den Internationale Rumstation, der er i kredsløb om Jorden.

Dermed fortsætter Elon Musk med at bane vejen for privat erhverv og endda turisme i rummet - altså for dem, kan betale for det.

8. Midler mod ebola blev godkendt til brug

To nye midler mod ebola kan sikre overlevelse hos ni ud af ti smittede, hvis de får behandling i tide. Det viser studie, der er foretaget under stort udbrud i DR Congo.

Gennem de seneste år er tusinder bukket under for den sjældne, men smitsomme, ebola-virus.

Men i år blev ikke bare én, men to midler godkendt til brug mod den ellers uhelbredelige sygdom.

Ebola er mest udbredt i det tropiske Vestafrika og giver kløe, smerter og blødninger – ofte med døden til følge.

Begge de nye vacciner beskytter i cirka 90 procent af tilfældene mod sygdommen, og de blev uddelt til syge og smittetruede i blandt andet Liberia og Sierra Leone.

9. Spilrobot blev bedre end 99,8 procent af alle mennesker

Starcraft 2 udkom i 2010 og er et af verdens mest populære computerspil. I spillet kontrollerer man en række bygninger, enheder og ressourcer, og man skal nedkæmpe én eller flere fjender.

Robothånden Dactyl er ikke den eneste robot, der tænkte sig om i år.

I oktober lykkedes det nemlig den kunstige intelligens AlphaStar at blive så god til det populære strategispil Starcraft 2, at den kan slå 99,8 procent af alle menneskelige spillere.

Robotten er programmeret til ikke at spille hurtigere end mennesker, men alligevel udmanøvrerer den kunstige intelligens, der er udviklet af Google-virksomheden DeepMind, næsten alle modstandere af kød og blod.

Og den stopper sandsynligvis ikke der. AlphaStar træner nemlig stadig videre, og vil en dag måske være den bedste spiller i verden.