Udland

Margrethe Vestager: - Jeg er rykket lidt frem i bussen

Danskeren er kommet helt til tops i den europæiske magtpyramide, og det forpligter, siger hun i et særligt juleinterview med TV 2.

Det store ansvar lader ikke til at tynge ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager.

- Det værste, der kan ske, er, at jeg bliver en stor fejltagelse. Men det dør jeg jo ikke af.

Den danske toppolitiker står foran Berlaymont-bygningen, hvor EU-Kommissionen holder til i hjertet af Bruxelles.

Hun misser med øjnene i den skarpe vintersol, mens hun fortæller om lange arbejdsdage og de store udfordringer, EU står over for.

- Vi har ting at gøre. For eksempel skal Europa være klimaneutralt i 2050, og det er jo ikke noget, vi kan vente med at gå i gang med til 2040. Det skal vi i gang med nu. Det hele er mere intenst, end jeg før har oplevet, siger hun.

Oppe på 12. etage ligger hendes nye kontor. Lige under kommissionsformand Ursula von der Leyens kontor på den øverste 13. etage. Skulle man være i tvivl, så befinder Margrethe Vestager sig i EU’s magtcentrum.

- Jeg er rykket lidt frem i bussen, det kan man godt sige. Og det forpligter. Jeg skal være med til at sørge for, at tingene fungerer, fortæller hun.

En bedre kønsfordeling og en ny ledelsesstil

Den nye EU-Kommission trådte til 1. december. En måned forsinket.

Flere kommissærkandidater klarede nemlig ikke skærene under de høringer i EU-Parlamentet, som alle kandidater skal igennem, for at kommissionen kan blive godkendt.

Den nye kommission består af 12 kvinder og 15 mænd (briterne er ikke kommet med deres kommissærkandidat). Og altså med to kvinder i ledelsen i form af von der Leyen og Vestager.

Og kønsbalancen gør en forskel, forklarer danskeren, mens hun står foran billedet af den nye kommission, der hænger i indgangen til Berlaymont-bygningen.

- Når ting er ens, så tror jeg også, der er en risiko for, at der er for meget, der bliver underforstået. Og jeg mener ikke, at ting skal være underforstået.

Målet var egentlig lige mange mandlige og kvindelige kommissærer, men sådan endte det ikke, blandt andet fordi den franske kommissærkandidat, Sylvie Goulard, røg i svinget.

Men udover kønsbalancen er der også andre forskelle på den foregående og den ny kommission.

Ursula von der Leyens ledelsesstil er noget anderledes end den foregående kommissionsformand, Jean-Claude Junckers, mener Vestager.

- De to er meget forskellige. Det tror jeg alle, der har fulgt dem, vil sige. Hun er super engageret og en meget, meget lyttende chef.

- Juncker var bare anderledes. Jeg kan virkelig godt lide ham. Han er på mange måder et meget fantastisk menneske og virkelig helhjertet, passioneret europæer. Og det tror jeg også Ursula er, men hun har en anden tilgang, og det synes jeg er fint.

Armlægning med giganter

Sideløbende med sin næstformandspost fortsætter Margrete Vestager som konkurrencekommissær. Her slog hun i den forrige kommission sit navn fast ved at lægge sig ud med særligt de store amerikanske techgiganter.

Tunge drenge som Facebook, Google og Apple har fået kærligheden at føle, og Margrethe Vestager har ikke været bleg for at lange store bøder ud og komme med sagsanlæg.

Det har den amerikanske præsident også bemærket.

- Hun hader USA måske mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt. Hun sagsøger alle vores virksomheder, sagde Donald Trump under et interview med Fox Business tidligere i år.

Men selvom Vestager af de fleste er blevet hyldet for at tage kampen op med de store virksomheder, så lå det faktisk ikke i kortene, at hun skulle fortsætte på posten.

- Da jeg for et år siden sagde, at jeg gerne ville være konkurrencekommissær igen, så sagde folk, "det er sødt, det kommer aldrig til at ske".

Men det skete. Og desuden fik hun tilføjet opgaven med at gøre Europa klar til den digitale tidsalder samt titlen som ledende næstformand.

Brexit og styrket fællesskab

Der er udfordringer nok at tage fat på for den nye kommission. En efterhånden gammel traver er Brexit.

Den engelske premierminister Boris Johnson vil have Brexit overstået, og han har nu et styrket mandat efter det nylige britiske valg.

Ikke flere udskydelser eller forlængelserne. Når briternes overgangsperiode slutter 31. december 2020, så skal de ud – og det kan blive uden en aftale med EU.

- Det tror jeg, man bliver nødt til at have med i sine beregninger, at den risiko findes, siger Margrethe Vestager.

Derfor skal der også arbejdes hårdt for at finde en løsning.

- Lige nu er det en opgave, der skal løses. Der er en risiko for, at virksomheder bliver ramt, der er mennesker, der er usikre på, om de fortsat kan opholde sig der, hvor de bor. Det er blevet meget mere til konkrete opgaver, der skal løses, end en bekymring over, hvad Brexit bringer.

Til gengæld har Brexit også bragt noget godt med sig. De resterende EU-lande er rykket tættere sammen, mener Vestager.

- Det har betydet – mærkeligt nok – at opbakningen til unionen er steget i alle medlemslandene. Mange har måske flirtet med tanken om at forlade unionen, men Brexit er ikke noget, man har lyst til at efterfølge. Men det forpligter selvfølgelig også. Det fællesskab, vi 27 resterende medlemslande har, det skal så også fungere. Der skal leveres resultater, fortæller Margrethe Vestager.

Udfordringerne står i kø

Men der er også andre udfordringer. EU’s budget for 2021-2027 skal forhandles på plads. Her er medlemslandene splittet, og der er udsigt til hårde forhandlinger.

- På et eller andet tidspunkt skal der jo laves et kompromis om, hvordan skal vi få det her til at hænge sammen, men det kommer til at tage noget tid, mener hun.

Danmark er en del af spareholdet, der mener at budgettet skal være på 1,00 procent af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).

- Der er jeg i sagens natur uenig i. For jeg har jo været med til at lave det budget, der ligger over de 1,00. Fordi jeg synes, der er brug for at vi giver lidt mere, fordi briterne træder ud samtidig med, at der er nye opgaver, der skal løses.

Det er de ikke lydhøre over for i Danmark i øjeblikket, og spørgsmålet er, om Vestager kan overbevise dem.

- Det tror jeg ikke, jeg kan alene. Men der skal jo laves et kompromis. Og ligesom der er tre andre lande (Østrig, Sverige og Holland, red.), der mener det samme som Danmark, så er der altså er flertal af lande, der mener noget andet.

Der er nok at se til, og stor interesse for den danske kommissær og næstformand. Engelske Sky News har ventet 20 minutter nu. Hun griber sin grønne jakke og iler mod endnu et interview.