Udland

Her er klimakrisen virkelighed: Jorden sprækker, og huse falder i havet

Stigende vandstande ødelægger både hjem og landbrug i Mekong-deltaet. På én dag åd havet fem af bygningerne ved kysten.

Det skete pludseligt, da havet tog en bid af kystbyen Dat Mui i det sydlige Vietnam.

- Først sprækkede jorden. Den kollapsede og alle løb, fortæller butiksejer Thai Thi Lau.

Ingen vidste, det ville ske. Men vandet havde gradvist gnavet sig ind i fundamentet, og til sidst kunne det ikke holde.

Det her er et globalt problem. Vi må arbejde sammen for at løse det

Duong Van Ni, Professor

- I starten faldt tre huse. Derefter et mere og til sidst havde vandet taget fem huse på en dag, siger den ældre kvinde.

Ovenstående er blot én ud af mange eksemler på havets ødelæggelser de seneste 10 år i landsbyen Dat Mui.

I dag er det kun træpælene, der står tilbage fra de fleste af bygningerne. Resten er begravet flere meter under havoverfladen, og mange af beboerne er flyttet væk.

Og det er ikke kun her, det står så slemt til. Overalt i det lavtliggende Mekong-delta kæmper flere af de 18 millioner indbyggere med stigende vandstande.

Nordpå i provinsen Ben Tre så risbonden Lei Thi Kim Fuk hele familiens forårshøst forsvinde på en skæbnesvanger dag for tre år siden.

- Det var stormvejr, og havvandet brød gennem digerne. Afgrøderne blev ødelagt af salt, siger hun.

- Vi mistede alt.

Vietnams spisekammer

Mekong-deltaet er et af de steder i verden, der producerer allermest ris. Men flere og flere af de små landbrug må dreje nøglen om, fordi havvand oversvømmer deres marker, og risene ikke kan gro i saltvand.

- Fordi jeg bor på landet, har jeg ikke en stærk økonomi, forklarer Lei Thi Kim Fuk, der bor alene sammen med sin voksne søn.

Alligevel nægter hun at give op og finde et andet sted at bo. Hun forsøger at tilpasse sig de nye forhold, selvom mange andre har været tvunget til at flygte.

I 2050 kan hele Mekong-deltaet ifølge beregninger fra amerikanske Climate Central at se således ud, hvis der ikke tages forholdsregler for at stoppe vandet. Det mørkeblå område forventes at ligge regelmæssigt under vand.

Kæmp eller flygt

På et halvt århundrede er havet omkring Mekong-deltaet steget med næsten 20 centimeter. Det betyder, at deltaet i dag kun ligger i gennemsnit 80 centimeter over havets overflade.

Til sammenligning ligger Danmark i gennemsnit 3100 centimeter over havets overflade.

Alene de seneste ti år har stigende vandstande ifølge en undersøgelse fra Van Lang University tvunget mindst 200.0000 mennesker til at flytte væk fra deltaet - de fleste til storbyen Ho Chi Minh nordpå.

Og klimaforskere forudser, at situationen bliver endnu værre i løbet af de næste årtier, når større og større områder bliver udsat for regelmæssige oversvømmelser.

- På kort sigt er mulighederne at forsvare landet fra vandet, tilpasse sig de nye forhold eller flytte væk, siger Benjamin Strauss, der er direktør og klimaforsker i den amerikanske forskerorganisation Climate Central.

Det usikre liv ved kysten

I den uddøende landsby Dat Mui i det sydlige Vietnam har de få tilbageværende indbyggere alle fået grå stænk i håret. De er den sidste generation ved kysten.

Et par i 50-års-alderen, Cao Thi Xuan og hendes mand, bor helt ude i vandet mellem mangrovetræerne.

For at komme op i blikhuset, der som byens andre huse er bygget på pæle, skal man forsøge at undgå bølgerne fra det tiltagende tidevand.

Livet er usikkert

Cao Thi Xuan

Den asfalterede vej, der før gik op til hjemmet, er smuldret væk i bølger, vind og vand.

- Ved højvande kommer vandet ofte helt herop til, siger Cao Thi Xuan og peger på et punkt 20 centimer over stuegulvet, der er lavet af rafter af træ.

- Så bliver vi våde, indtil det trækker sig tilbage igen.

Her har de boet i 20 år. De forsøger at klare sig ved at sælge snegle, som de samler. Men i nogle perioder betyder kraftig regn, hårde storme og oversvømmelser, at de ikke kan komme til at arbejde.

- Livet er usikkert. Det er svært at få pengene til at slå til, siger Cao Thi Xuan.

Deres børn er flyttet væk for at finde uddannelse og arbejde. Men hun og manden bliver boende.

- Vi har ikke penge til at flytte, ligesom andre har, for så har vi ikke noget at leve af. Derfor er vi nødt til at blive, indtil havet tvinger os væk, siger Cao Thi Xuan.

Dæmninger sluger vigtigt mudder

Det er ikke kun, fordi kloden sveder og får det globale havniveau til at stige, at Mekong-deltaet kæmper med vandmasserne.

Landet synker nemlig samtidig.

Det sker blandt andet på grund af store vandkraftsdæmninger langs den 4300 kilometer lange flod, som udspringer i Tibet og løber igennem seks lande.

Landene er dybt afhængige af vandkraften - den største dæmning langs floden kan holde 37 millioner mennesker med strøm årligt.

Men samtidig holder anlæggene også mudder og sand tilbage, som ellers ville flyde videre ned i Mekong-deltaet og blive til land.

- Regionen er langt mere udsat for oversvømmelser på grund af dæmningerne, forklarer professor Duong Van Ni, der forsker i deltaet på universitetet i Can Tho i Vietnam.

- Uden mudder bliver området fattigere og fattigere.

Påvirker hele verden

De hårde vilkår har konsekvenser for de mange landbrug i floddeltaet, som producerer ris, fisk, rejer og frugt til ikke bare Vietnam, men også store dele af Asien.

FN vurderer, at regionen vil miste 40 procent af fødevareproduktionen, hvis havniveauet stiger med én meter. Fordi deltaet eksporterer så mange fødevarer, vil det også påvirke resten af verden.

- Når vi taler om at beskytte Mekong-deltaet, betyder det ikke, at vi gør det for vietnameserne. Vi beskytter det for verden. Det her er et globalt problem, og vi må arbejde sammen for at løse det, siger Duong Van Ni.

Reddet af havænder

I Ben Tre ser fremtiden lysere ud for Lei Thi Kim Fuk end for tre år siden, hvor rishøsten forsvandt i saltvand.

Det er lykkes hende at vende de udfordrende forhold til en succes. Endda fra uventet – og dunet side.

- Her er alle mine ællinger. Det er så hyggeligt. Jeg kæler med dem, siger Lei Thi Kim Fuk, mens hun åbner lågen til et stort bur fuld af små pippende kræ.

I dag har hun opgivet risen og er blevet andeopdrætter med starthjælp i form af 300 æg fra FN’s landbrugsorganisation IFAD.

Størstedelen af alle risbønderne i nabolaget har fulgt hendes eksempel, da de så, det gik hende godt.

- Det er en meget anderledes hverdag, siger Lei Thi Kim Fuk, mens der lyder en høj rappen ude i andedammen. Hun og sønnen skal ikke længere bekymre sig om at have penge nok til at klare sig.

- Ænderne giver min familie og mig en bedre tilværelse.

Havænderne trives godt i de nye, salte forhold. Når de er store nok, sælger Lei dem. Andekød er en voksende forretning, og efterspørgslen er stor.

Æggene udruger hun i tre rugemaskiner på sit soveværelse. Men det kan godt være, det snart bliver nødvendigt med en anden løsning, fordi forretningen går så godt.

- Vi vil udvide med endnu flere rugekasser. Når man mister en mulighed, så kommer der altid en ny, siger hun.

Sådan ser det dog ikke ud for Cao Thi Xuan, der bor ved den udsatte kyst i sit blikskur og kæmper for at få midlerne til at slå til.

- Vi kan ikke gøre noget som helst, siger hun og ser ud på havet.

- Den eneste løsning er at bygge diger. De kan stoppe bølgerne effektivt. Alt andet er det for sent til.

Se Rasmus Tantholdt på besøg i floddeltaet i minidokumentaren 'På flugt fra vandet' på TV 2 Play nu.