Udland

Fremstilling af mystiske statuer gjorde jorden på Påskeøen frugtbar

Flere af statuerne på øen er sunket i jorden.  Martin Bernetti / Scanpix Denmark

Statuerne, som bliver kaldt Moai, blev rejst af de polynesere, der for 1200-1500 år siden opdagede og befolkede Påskeøen.

Det har længe været et mysterium, hvad de store statuer, der skuer ud over Påskeøen, har været brugt til.

Nu er det måske lykkedes en gruppe forskere at løfte sløret en smule. Forskerne har i et nyt studie, som er blevet publiceret i Journal of Archaeological Science, fundet ud af, at statuerne ikke kun er dekorative - der har også været en tro på, at de har haft en positiv sideeffekt på landbruget på den isolerede stillehavsø.

Ved at skabe og fjerne de gigantiske statuer fra det stenbrud, hvor de blev lavet, blev jorden omkring stenbruddet nemlig til frodig landbrugsjord. Derfor kan indbyggerne på øen have været af den overbevisning, at det var statuerne, der gjorde jorden frugtbar.

- Alle andre steder på øen blev jorden hurtigt udpint, siger geoarkæolog Sarah Sherwood fra universitetet South i Sewanee, Tennessee, USA, ifølge Sciencealert.

- Men i stenbruddet, hvor der var en konstant tilstrømning af små fragmenter fra grundfjeldet, som blev genereret af bruddet, opstod der et perfekt system af vand, naturlig gødning og næringsstoffer.

Meget frugtbar jord

Statuerne, som bliver kaldt Moai, blev rejst af de polynesere, der for 1200-1500 år siden opdagede og befolkede øen, der i dag hører under Chile. I de fleste tilfælde er statuerne monolitiske, hvilket vil sige, at de er hugget ud af én enkelt stenblok. Deres højde varierer fra 1,5 meter til over ti meter.

I det nye studie beskriver forskerne resultaterne af fem års undersøgelser af to af de næsten 1000 Moai-statuer på øen.

De to statuer er placeret i Rano Raraku, som er det vulkankrater, hvor over 90 procent af øens statuer blev lavet.

De gigantiske statuer står enten på en piedestal eller er gravet ned i jorden.

Da forskerne tog prøver af jorden omkring bunden af de to statuer, viste det sig, at der både havde groet taro-rod, bananer og søde kartofler på stedet. Ved nærmere studier af afgrøderne i Rano Raraku viste det sig, at netop jorden herfra var meget mere frugtbar end den golde jord på resten af øen.

I stenbruddet var jorden fyldt med kalk, fosfor og fugt - noget, som ikke findes på resten af øen. Ifølge forskerne betyder det, at Rano Raruku var meget mere end et stenbrud, hvor man lavede de imponerende statuer, der ses over alt langs kysten på øen i dag.

Menneskelig forarbejdning gjorde jorden frugtbar

Den frodige natur i stenbruddet kan altså have forledt beboerne på øen til at tro, at det var statuerne, der gjorde jorden frugtbar, selvom det i virkeligheden var den menneskelige forarbejdning af jorden, der var gavnlig for afgrøderne.

- Moaierne var centrale for idéen om frugtbarhed, og ifølge troen på Rapa Nui stimulerede deres tilstedeværelse i stenbruddet landbrugets produktion af fødevarer, siger arkæolog Anne Van Tilburg fra University of California.

Turister går mod fem enorme statuer, som står med ryggen til havet.