Brexit-forhandler langer ud efter rige briter for at ville købe sig tilbage i EU-varmen

16x9
Flere donorer i Det Konservative Parti er ifølge Reuters blandt de velhavende briter, der har ønsket at købe sig til et fortsat EU-statsborgerskab. Foto: Francois Lenoir / Ritzau Scanpix

Mange briter ønsker fortsat at have pas fra et EU-land efter Brexit. Også Danmark har oplevet øget interesse om dobbelt statsborgerskab.

Et antal meget velhavende briter har siden Brexit-afstemningen i 2016 forsøgt at købe sig adgang til fortsat at kunne kalde sig EU-borger.

Det er sket ved at investere store summer på Cypern, som belønner investeringerne med et statsborgerskab i landet og medfølgende pas.

I Cypern kan man på den måde købe sig adgang til EU ved at investere omkring 15 millioner kroner, og der er ingen krav om, at man bor i landet eller sågar har været der.

Nyhedsbureauet Reuters har gennemgået dokumenter fra de cypriotiske myndigheder, hvor det anbefales, at flere af de britiske rigmænd tildeles de såkaldte 'gyldne pas'.

Brexit-koordinator kritiserer "britisk elite"

Det fremgår ikke, hvordan Reuters har fået adgang til dokumenterne fra Cypern, men nyhedsbureauet fremhæver flere af de velhavende briter som personer, der samtidig er kendt som stordonorer til Det Konservative Parti i Storbritannien.

Reuters forsøgt at kontakte flere navngivne personer, men de afviser at kommentere sagen.

På Twitter udtrykker den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, der er medlem af EU-parlamentet og Brexit-forhandler på vegne af de øvrige medlemslande, harme over de britiske rigmænd.

- Undskyld mit sprog, men almindelige britiske borgere bliver røvrendt af deres elite, skriver han.

**

PERSPEKTIV

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Daniel Leal-olivas / Scanpix Denmark

'Gyldne pas' til debat

EU præsenterede i januar 2019 en rapport om de såkaldte gyldne pas og visa, som udbydes af flere lande i bytte for investeringer.

Rapporten afslørede, at der i en lang række ordninger er alvorlige sikkerhedsbrister, der øger risikoen for korruption, hvidvask og skatteunddragelse.

De gyldne pas har især været populære blandt rige russere og kinesere, men EU har tidligere også advaret om sikkerhedstruslen, hvis eksempelvis terrorister kunne købe sig adgang til EU på denne måde.

***

Der behøver dog ikke være et paradoks i, at britiske rigmænd på den ene side ønsker at forblive EU-borgere og på den anden har doneret penge til Det Konservative Parti. Faktisk tværtimod, forklarer dansk-britiske Peter James Stark, der har over 15 års erfaring i dansk, britisk og europæisk politik.

Han understreger, at britisk erhvervsliv hele tiden har sagt højt og tydeligt, at Brexit er en dårlig idé.

- Men mange erhvervsfolk har vurderet, at de konservative var sikre på at vinde valget, så de har lagt deres penge hos det parti, hvor de kunne få indflydelse. De har simpelthen købt sig til indflydelse i Storbritannien også, fortæller Peter James Stark til TV 2.

Derfor kan det i sidste ende også gøre det sværere for premierminister at true med et hårdt Brexit, når han har fremtrædende konservative donorer, der fortsat ønsker at være tilknyttet unionen og have et tæt forhold til EU, lyder vurderingen.

Briter kæmper for EU-privilegium

De fleste EU-lande, herunder Danmark, tilbyder ikke statsborgerskab og 'gyldne pas' i bytte for investeringer. Her gælder andre og mere omfattende regler.

Mange af de briter, der allerede bor i disse EU-lande, har siden Brexit-afstemningen søgt om at få et ekstra statsborgerskab efter reglerne i de enkelte lande.

Danmark har eksempelvis oplevet en tredobling i antallet af briter, der ønsker at få et rødbedefarvet pas med Danmarks rigsvåben på, viser en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I 2017 fik 134 briter dansk statsborgerskab. I oktober 2019 var antallet steget til 489.

Den samme udvikling ses i Sverige, hvor 4100 briter har fået svensk statsborgerskab i 2019.

I Irland strømmer det til med briter, der mener at have tilknytning til landet qua deres familiehistorie, og som dermed er berettiget til et irsk pas. Det har resulteret i, at mere end 80.000 briter i september 2019 havde fået statsborgerskab i Irland.