USA står ved en skillevej, uanset hvem Demokraterne nominerer

16x9
Den demokratiske senator fra Massachusetts, Elizabeth Warren, tidligere vicepræsident Joe Biden og Vermont-senatoren Bernie Sanders træder op på scenen forud for tv-debatten. Foto: Frederic J. Brown / Ritzau Scanpix

Nattens tv-debat illustrerede, hvor tungt venstrefløjen har sat sig på Det Demokratiske Parti.

Den sjette demokratiske tv-debat cementerede, hvad meningsmålingerne har fortalt os i flere måneder: der er en firkløver i front, og så er der resten af det rekordstore kandidatfelt, der desperat forsøger at hænge på.

Ganske som forventet var det Joe Biden, Bernie Sanders, Elizabeth Warren og Pete Buttigieg, der løb med opmærksomheden, mens Amy Klobuchar indtog rollen som førsteudfordrer til firkløveren, og de to andre kandidater på scenen, Tom Steyer og Andrew Yang, blev reduceret til statister meget af tiden.

Lad os tage en tur op i helikopteren for at danne os et overblik over, hvor Demokraternes primærvalgkamp står her på tærsklen til valgåret 2020 efter nattens debat.

Warren i vælgerkrise

Op til debatten var det Elizabeth Warren, der var den mest pressede af firkløveret. Senatoren har igennem længere tid befundet sig i en vælgerkrise og er på to måneder gået fra sandsynligvis at være feltets storfavorit til at komme i fare for at blive hægtet af 'b-banden' bestående af, Biden, Bernie og Buttigieg.

Faktisk er det ret rystende, set fra senatorens stol, hvor svagt Warren står på nuværende tidspunkt, særligt i de to første primærvalgstater, Iowa og New Hampshire, der demografisk burde være skræddersyet for senatoren. I begge stater er Warren i skrivende stund kun nummer fire i målingerne.

Warrens vælgerkrise skyldes sandsynligvis en kombination af faktorer, der bedst kan opsummeres som en stigende frygt blandt mere venstreorienterede vælgere for, at Warren er for venstreorienteret til at kunne slå præsident Trump. En betydelig del af disse vælgere er i de forgange tre måneder gået fra at støtte Warren til mere moderate kandidater som Biden og især Buttigieg.

Buttigieg er et bud

Debatten understregede da også, at den unge borgmester Pete Buttigieg nu for alvor er blevet en del af det fine firkløverselskab. I modsætning til tidligere debatter kom den unge borgmester for alvor under angreb i nattens debat, særligt af Elizabeth Warren. Det var det ultimative hædersmærke og en bekræftelse af, at borgmesteren nu ses som en seriøs kandidat til at vinde nomineringen.

Det er stadig uvist, hvorvidt Buttigieg formår at appellere til særligt sorte vælgere, der er en af de mest indflydelsesrige vælgergrupper i primærvalgene. Sker det ikke, har borgmesteren ikke en chance for at prøve kræfter mod præsidenten næste år. Men her og nu har den unge borgmester manifesteret sin position som en del af frontløberfirkløveret. Og det er ganske imponerende i sig selv.

Biden brændte igennem

Det er nærmest blevet en tradition, at den tidligere vicepræsident Joe Biden brillerer med usammenhængende ordstrømme i debatterne. For at bruge en parafrase fra nytårsklassikeren Dinner for One (90-års-fødselsdagen, red): "Samme fremgangsmåde som ved hver debat, Joe!”.

Enhver regel har dog som bekendt sine undtagelser. Der er bred enighed i de amerikanske medier om, at Biden havde sin bedste debatoptræden i nat.

Nu bliver det spændende at se, om mediernes indtryk kommer til at have nogen indflydelse på Bidens opbakning i vælgerhavet, når nu fortællingen i medierne for en gangs skyld ikke kommer til at blive ”har I hørt, hvad Biden sagde af skøre ting under tv-debatten; mon ikke han snart er færdig?”.

'Bernie is back'

Det var senator Bernie Sanders, der gik ind debatten med mest momentum. Den venstreorienterede præsidentkandidat er tilsyneladende kommet sig ganske godt og hurtigt efter et hjerteanfald sidste måned, og han møver sig langsomt op i målingerne i disse uger. Ikke overraskende har mediernes fortælling op til debatten derfor i høj grad været, at ”Bernie is back”.

Hvorvidt Bernie Sanders i længden vil kunne opbygge en vælgerkoalition, der kan vinde ham nomineringen, er fortsat tvivlsomt. Umiddelbart vil jeg vurdere, at det kræver hjælp fra den progressive partifælle Elizabeth Warren, hvis Sanders skal vinde nomineringen. Men skulle Sanders gå hen og vinde de første primærvalgstater næste år, kan alt selvfølgelig ske, også at en demokratisk socialist bliver Demokraternes præsidentkandidat.

Venstrefløjen har medvind

Der er ingen af de resterende demokratiske præsidentkandidater, der slår mig som værende i stand til at ryste posen, inden primærvalgene skydes i gang til februar.

Den moderate senator Amy Klobuchar må være det bedste bud, særligt efter endnu en stærk debatpræsentation i nat. Men skal Klobuchar for alvor træde i karakter, kræver det nok, at Bidens kampagne krakelerer. Hvilket der ikke er nogen indikationer på, uanset hvad medierne og meningsdannerne har ment det meste af året.

I den sammenhæng er det samtidig værd at hæfte sig ved, at selv partiets såkaldte 'moderate kandidater' som Joe Biden og Pete Buttigieg ligger signifikant til venstre for Demokraternes seneste præsidentkandidat, Hillary Clinton. Dette gør sig særligt gældende på områder som sundheds- og immigrationspolitik, hvor den tilsyneladende så moderate Buttigieg marcherede yderligere mod venstre med syvmilestøvler i nat.

Et klart ideologisk valg

Hvorvidt, denne venstredrejning bliver en styrke eller svaghed i kampen mod præsident Trump, bliver spændende at se. Det er værd at hæfte sig ved, at Trump i 2016 blev anset for at være den mere moderate politiker af de to præsidentkandidater. Det plejer ikke at være en ulempe ved amerikanske valg. Tværtimod.

Men her tre år senere mener vælgerne, at Trump regerer som en ærkekonservativ, mens Demokraterne er i færd med at nominere en historisk set meget venstreorienteret præsidentkandidat.

Med andre ord kommer amerikanerne til at stå ved en skillevej i 2020, uanset hvem Demokraterne måtte nominere.