Udland

Polen vedtager kontroversiel lov

Lederen af regeringspartiet, Jaroslaw Kaczynski til venstre i billedet og den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, til højre under dagens debat i Underhuset.  Wojciech Olkusnik / Ritzau Scanpix

Den polske regering fortsætter med at stramme grebet om domstolene.

Underhuset i det polske parlament har vedtaget en lov, der giver regeringen mulighed for at fyre eller straffe dommere, hvis domme går imod regeringens ønsker om reformer og lovgivning.

Loven, der er fremsat af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), mangler stadig at blive godkendt i det andet kammer i det polske parlament, Senatet, hvor oppositionen har flertal.

Men Senatet har kun mulighed for at forsinke loven, og Polens præsident forventes at underskrive den snarligt.

Loven blev vedtaget efter to dages heftig debat i parlamentet, og den er en del af den polske højreregerings omfattende retsreformer, der er blevet kritiseret af både EU og FN.

EU har udtrykt bekymring for de polske domstoles uafhængighed og har beskyldt Polen for at politisere domstolene og for at underminere EU’s retsstatsprincipper.

Og blot få timer inden vedtagelsen af loven opfordrede EU-Kommisionen Polen til at konsultere juridiske eksperter og til at afstå fra at bryde med EU's lovgivning på området.

FN's højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) udsendte kort efter vedtagelsen af loven en meddelelse, hvori man opfordrer til at ophæve tiltag, der går imod magtens deling og domstolenes uafhængighed.

- Man risikerer at underminere den allerede stærkt udfordrede uafhængighed af retssystemet i Polen, lyder det i meddelelsen.

Selv Polens Højesteret har råbt vagt i gevær. I sidste uge advarede den højeste ret i landet regeringen mod at vedtage loven, da den vil gå imod EU-lovgivning om domstolenes uafhængighed og dermed kan betyde, at Polen vil blive tvunget ud af EU.

Den vedtagne lov gør det muligt at fyre eller straffe dommere, som er kritiske over for udnævnelsen af nye dommere, samt de dommere, som agerer ”politisk” ved i deres domme at gå imod regeringens reformer, og som ”skader retssystemet” i Polen.

De polske dommere blev indtil 2018 udpeget af et nationalt, uafhængigt retsligt råd, hvis medlemmer blev udpeget af dommere og jurister.

Regeringen ændrede dette, så flertallet af dommerne i rådet nu bliver valgt af Underhuset, hvor regeringspartiet Lov og Retfærdighed med lederen Jaroslaw Kaczynski i spidsen har flertallet.

Strammet grebet

Siden Lov og Retfærdighed kom til magten i 2015 har det strammet sit greb om landets retssystem.

Argumentet fra partiet er, at det gør systemet mindre kaotisk og korrupt og mere effektivt. Oppositionen mener, at man med reformerne forsøger at stække regeringens modstandere.

I november besluttede EU-domstolen, at en anden del af den polske retsreform var ulovlig.

Det handlede om, at den polske regering havde besluttet at sænke pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 år til 65 år. 27 af højesterettens 72 dommere var omfattet af pensioneringen.

Frygten fra modstanderne var, at tvangspensioneringen blev sat i værk, fordi regeringen ønskede en udskiftning af dommerstanden for at kunne indsætte dommere, der var venligere stemt over for regeringen.

Efter EU-domstolens afgørelse trak den polske regering pensionsdelen af retsreformen tilbage. Det forhindrede ikke, at tusinder af polakker i starten af december demonstrerede i flere polske byer for at støtte dommerne i landet.

Det nationalkonservative regeringsparti, som ledes af Jaroslaw Kaczynski, vandt parlamentsvalget i Polen i oktober med godt 44 procent af stemmerne. Til gengæld var det et nederlag for partiet, at oppositionen for første gang i fire år erobrede kontrollen med Senatet.