Brexit

Briterne vedtager deres farvel til EU - uden mulighed for at få mere tid

Loven, der skal trække Storbritannien ud af EU, er en revision af Boris Johnsons aftale fra oktober, som igen var en omskrivning af Theresa Mays.

Med 358 stemmer for og 234 imod har det britiske parlament vedtaget Boris Johnsons Brexit-aftale.

Dermed sendes aftalen videre til andenbehandling, hvor den vil blive behandlet i løbet af januar. Vedtages den, vil Brexit efter flere års politisk kaos blive en realitet.

Parlamentet har før nedstemt en lignende aftale, men efter Boris Johnsons store valgsejr og udrensning af EU-positive parlamentsmedlemmer blev loven denne gang vedtaget med et solidt flertal.

- Det er en historisk dag, sagde den konservative Brexit-minister Stephen Barclay inden dagens afstemning til BBC.

Den aftale, som parlamentet vedtog i dag, hedder Withdrawal Agreement Bill (WAB) og er en revideret version af den aftale med EU, som Boris Johnson indgik med unionen i oktober.

Aftalen fra oktober var dengang på vej til at blive vedtaget og havde opnået flertal ved den første afstemning, da Boris Johnsons regering valgte at opgive at få den endeligt vedtaget.

Det gjorde han, fordi parlamentet ikke ville gå med til, at behandlingen af lovteksten skulle overstås på nogle få dage. Det var nemlig nødvendigt for at have loven klar til 1. november, som stod som den dato, hvor Storbritannien skulle forlade EU.

Denne gang løber tidsplanen dog helt indtil den 31. januar, og den blev ligesom selve aftalen vedtaget - dog med et lidt mindre flertal på 353 mod 243.

Premierminister Boris Johnson og hans rekordstore, konservative parlamentsgruppe lytter, mens oppositionens leder, Jeremy Corbyn, kommenterer regeringens lovgivning om et farvel til EU.

Ingen mulighed for forlængelse

Lovteksten i den nye WAB-lov adskiller sig på enkelte punkter fra lovteksten, som den så ud i oktober.

  • Først og fremmest er der ændret i den overgangsperiode efter den formelle udtræden af EU, hvor Storbritannien i praksis stadig er medlem af EU. I oktober-aftalen stod der, at Storbritannien var medlem af EU i en overgangsperiode frem til 31. december 2020. I den periode skal parterne forhandle en fremtidig handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Hvis parterne ikke er nået frem til en aftale, kunne fristen forlænges med et eller to år. Det er denne mulighed for forlængelse, der nu er fjernet. WAB-loven kræver, at Storbritannien forlader EU endeligt 31. december 2020, også selvom man ikke har lavet en handelsaftale. Uden en aftale bliver det, hvad man kalder et "hårdt Brexit" om et år fra nu.
  • WAB-loven giver britiske domstole større mulighed for i fremtiden at revurdere domme fra EU-domstolen, som i dag er indarbejdet i britisk lov.
  • I oktober-aftalen var der formuleringer, om at briterne ønskede at "styrke arbejderes rettigheder". De formuleringer er nu fjernet, fordi de ifølge regeringen hører hjemme i særskilt lovtekst.

Ændringerne har fået en vred modtagelse i oppositionen.

- Boris Johnson har med fuldt overlæg genskabt truslen om et "hårdt Brexit" ved udgangen af 2020, siger Labours leder, Jeremy Corbyn.

Labour har på forhånd sagt, at man vil stemme imod loven, men indrømmer, at man ikke kan forhindre de konservatives flertal i at vedtage den.

Backstop

Backstoppet er en del af Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien. Dens formål er, at sikre at der ikke opstår en hård (dvs. synlig) grænse mellem Irland og Nordirland.

Begge sider er bekymrede for, at en hård grænse vil kunne rive op i gamle sår fra den konflikt, der sluttede i 1998.

Helt konkret sørger backstoppet for, at Storbritannien vil være i en toldunion med EU, hvis ikke den hårde grænse kan undgås på anden vis.

Backstoppet er dog upopulær i Storbritannien, hvor mange frygter, at Storbritannien for evigt vil være bundet til EU, eller at EU vil bruge den som pressionsmiddel.

Det udskældte "backstop"

Mens WAB-loven altså er en revidering af Boris Johnsons aftale fra oktober, så var oktober-aftalen til gengæld en revideret udgave af den aftale, som tidligere premierminister Theresa May indgik med EU.

Aftalen fik en hård skæbne i det britiske parlament, hvor den blev nedstemt tre gange og i sidste ende førte til, at Theresa May måtte overlade premierministerposten til Boris Johnson.

Der var især én ting i Theresa Mays aftale, der gjorde den uspiselig i det britiske parlament. Det var idéen om, hvordan grænseproblemet mellem Nordirland og Irland skulle løses.

Grænsen mellem Nordirland og Irland kan man i dag passere uden at opdage det - hvis ikke det lige var for plakaterne, der opfordrer til at holde grænsen åben.

Grænsen mellem Nordirland, der er en del af Storbritannien, og Irland, der er en del af EU, har hele tiden været det mest ømtålelige problem for den britiske regering.

I dag er grænsen mellem de to EU-lande åben og uden kontrol. I fremtiden kan det give problemer, fordi Irland er en del af EU's indre marked, og grænsen til Nordirland er dermed en del af EU’s ydre grænse.

Theresa May havde foreslået en løsning – det såkaldte "backstop" – der i en overgangsperiode skulle holde Storbritannien inde i EU’s toldunion.

Det var uspiseligt for Boris Johnson, der i stedet har aftalt en kreativ form for grænsekontrol og toldbehandling af varer, der flyttes fra Nordirland til Irland eller modsat. Formelt er det en kontrol af varer, der krydser grænsen, men reelt sker kontrollen ikke ved grænsen. Varer til og fra resten af Storbritannien skal i stedet toldbehandles, når de ankommer til Nordirland.