Derfor synes Trumps rigsretssag afgjort på forhånd

I nat vedtog Repræsentanternes Hus at indlede en rigsretssag mod Trump. I januar bliver han så efter alt at dømme frikendt i Senatet.

Efter måneders ophedet debat og afhøring af vidner nåede Repræsentanternes Hus i Washington endelig frem til mållinjen. Medlemmerne stemte natten til torsdag dansk tid for at indlede en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Var der overhovedet spænding om afstemningen?

På forhånd var der ikke megen tvivl om udfaldet.

Demokraterne sidder på et solidt flertal i Repræsentanternes Hus og stemte som forventet for en rigsretssag. Donald Trumps partifæller fra Det Republikanske Parti stemte til gengæld imod.

New York Times havde på forhånd spurgt medlemmerne om deres holdning, og af de 435 politikere var der kun to-tre stykker, der ville stemme anderledes end partilinjen.

Hvad er det nu, sagen handler om?

Flertallet i Repræsentanternes Hus skulle stemme for en rigsretssag med to anklagepunkter. Begge anklagepunkter blev støttet af et flertal:

  • Trump beskyldes for at forsøge at afpresse Ukraines præsident ved at tilbageholde militærhjælp, indtil præsidenten gik med til at undersøge tidligere vicepræsident Joe Biden, der kan blive Trumps modstander ved det kommende præsidentvalg. Derved sammenblandede han nationale interesser med sin egen personlige interesse i at blive genvalgt som præsident. Samtidig "misbrugte han sit embede for at få en fremmed magt til at korrumpere et demokratisk valg", står der i anklagen.
  • Trump beskyldes for at forhindre rettens gang, da Repræsentanternes Hus begyndte at undersøge sagen. Ifølge anklagen beordrede Trump sine medarbejdere, at de ikke måtte hjælpe undersøgelsen ved at vidne eller udlevere dokumenter.
Donald Trump i Det Hvide Hus.
Donald Trump i Det Hvide Hus. Foto: Brendan Smialowski / Ritzau Scanpix

Hvad er så næste skridt efter afstemningen?

Mens Repræsentanternes Hus nu har afgjort, at der er grund til at starte en rigsretssag, er Kongressens andet kammer – Senatet – begyndt at diskutere, hvordan sagen skal foregå.

Det er nemlig i Senatet, selve sagen skal føres.

Kun hvis to tredjedele af de 100 senatorerne stemmer for, at præsidenten er skyldig i anklagerne, kan Donald Trump blive afsat som præsident.

Capitol Hill i Washington, der er hjemsted for Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus.
Capitol Hill i Washington, der er hjemsted for Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus. Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

Senatet har i dag et republikansk flertal på 53 ud af de 100 senatorer, så det anses for helt usandsynligt, at der kan skaffes to tredjedeles flertal for at afsætte præsidenten.

- Vi er i den mærkelige situation, at vi føler, vi ved, hvordan filmen slutter. Der er ingen tvivl om udfaldet af den sag, der kommer for Senatet. Sandsynligheden for, at 20 republikanske senatorer i løbet af de næste par måneder skulle dolke deres egen præsident i ryggen lige op til valg, er meget lille, siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Hvad bliver det interessante, når sagen skal i Senatet?

Interessen samler sig i stedet om, hvordan sagen kommer til at køre. Det demokratiske mindretal i Senatet er interesseret i en langvarig sag med afhøring af vidner og fremlæggelse af en række nye dokumenter.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, har bedt om at få indkaldt tre topfolk fra Det Hvide Hus og tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton som vidner.

Den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell - der som flertalsleder er ham, der bestemmer i sidste ende - ønsker en kortere og mindre spektakulær sag uden vidner, men har endnu ikke lagt sig fast på en plan, siger han.

 Den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell.
Den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell. Foto: Mark Wilson / Ritzau Scanpix

Det eneste, de to partier i Senatet er enige om, er, at sagen skal indledes i starten af januar - med 6. januar som den dato, der oftest bliver nævnt. Til gengæld er parterne altså langtfra enige om, hvor længe sagen skal fortsætte.

Mitch McConnell lægger ikke skjul på, at han er klar til at bruge sin magt over Senatet til at få præsidenten gennem rigsretssagen med så få skrammer som muligt. Han har forklaret Fox News, at han koordinerer alle forberedelser til sagen med Det Hvide Hus.

- Jeg er ikke nogen upartisk nævning i sagen, slår han fast.

**

Perspektiv

USA's præsident, Donald Trump.
USA's præsident, Donald Trump. Foto: Rick Wilking / Scanpix

De andre rigsretssager

Kun tre andre præsidenter i den amerikanske historie har stået over for truslen om at blive afsat gennem en rigsretssag.

Richard Nixon var på vej mod en rigsretssag på grund af Watergate-skandalen, da han i 1974 valgte selv at tage beslutningen om at træde tilbage som præsident. To andre siddende præsidenter har været gennem en rigsretssag, men endte med at blive frifundet. Det var Bill Clinton, der i 1999 blev frifundet i den såkaldte "Monica Lewinsky-sag", og præsident Andrew Johnson, som helt tilbage i 1868 blev frifundet i en strid om fyringen af en minister.

De tidligere præsidenter Gerald Ford og Jimmy Carter har da også betegnet en rigsretssag som "en frygtelig skamplet" på en præsidents eftermæle, skriver AP.

***