Ni afghanske børn bliver dræbt – hver dag

16x9
I Afghanistan koster verdens mest dødbringende krigszone ni børn livet. Hver dag. Foto: Hoshang Hashimi / Ritzau Scanpix

I Afghanistan koster verdens mest dødbringende krigszone ni børn livet. Hver dag.

Skoler og hospitaler bliver ramt. Rundkørsler. Markeder. Gågader. Politikontrolposter. Regeringskontorer. Huse. Butikker.

Og børn er ofte blandt de tilfældige. De tilfældige ofre. For terrorangreb, bomber og selvmordsangreb.

Børn, der er i skole. Eller på vej i skole. På hospitalet. Børn, der tigger eller er gadesælgere. Børn, der fejrer en højtid eller er ude at handle. De får frataget retten til at leve, fordi en 40 år lang krig har frataget dem retten til en fremtid.

De vokser op i et land, hvor alle omkring dem har mistet troen på fremtiden, fordi håbløsheden overskygger alt. De er den fortabte generation.

Børn i skudlinjen

- Intet sted er sikkert. Intet.

Sådan lyder ordene fra mange afghanere, jeg taler med, og som jeg møder på mine rejser i et af verdens fattigste lande, men også verdens mest dødbringende krigszone, hvor civile betaler den ultimative pris.

Nu viser en ny rapport fra FN's børnefond, Unicef, at ni børn mister livet i Afghanistan hver eneste dag. Dødstallet er en stigning i forhold til sidste år – nærmere betegnet 11 procent – og skyldes en stigning i selvmordsangreb og kampe mellem regeringsstyrker og militante.

Det er en tragedie selv efter afghanske standarder – for børnene er i skudlinjen. Landets fremtid.

Regler for krig er ude af spil

Alligevel ser jeg på mine rejser i Afghanistan små piger og drenge i skoleuniformer på vej i skole om morgenen. Det er nogle af de billeder i min erindring, der står stærkest. Fordi skolebørnene symboliserer et håb, et lys midt i mørket.

De sætter livet på spil for at lære, for at forstå, for at bibeholde en eller anden form for tro på normalitet midt i kaos. De insisterer på en fremtid.

- Hver morgen, når mine døtre bliver hentet af skolebussen, er jeg angst, fortæller Farida, som er en afghansk kvinde, jeg kender.

En såret dreng modtager behandling efter flere bombesprængninger i Jalalabad i august.
En såret dreng modtager behandling efter flere bombesprængninger i Jalalabad i august. Foto: Noorullah Shirzada / Ritzau Scanpix

Hun har fortalt mig det samme i flere år, og alligevel sender hun sine piger i skole. For hvad er alternativet? At de ender i den dystre statistik af analfabeter som 70 procent af deres landsmænd og kvinder?

Farida er bange, fordi skolebusser også er blevet ramt af bomber. De militante skelner ikke mellem alder og køn. Regler for krig er ude af spil. Trods gentagne appeller fra det internationale samfund, nødhjælpsorganisationer og den afghanske regering.

De civile er blevet mål. Børn er blevet mål.

Angreb mod skoler er tredoblet

I sommer så verdenssamfundet billeder af blodindsmurte og chokerede børn i skoleuniformer i Kabul - med skolehæfter og blyanter i hænderne.

De var midt i undervisningen, da vinduerne i klasseværelserne blev sprængt i småstykker på grund af trykket fra en kraftig bombe i en lastbil. Bomben var rettet mod Forsvarsministeriet midt i myldretiden, og skolen lå i nærheden. Omkring 50 børn blev såret.

En afghansk dreng gĂĄr gennem murbrokkerne i sin skole. Dagen efter bombeangrebet mod Forsvarsministeriet, som ogsĂĄ beskadigede de omkringliggende bygninger.
En afghansk dreng gĂĄr gennem murbrokkerne i sin skole. Dagen efter bombeangrebet mod Forsvarsministeriet, som ogsĂĄ beskadigede de omkringliggende bygninger. Foto: Wakil Kohsar / Ritzau Scanpix

Ifølge Red Barnet er Afghanistan et af de farligste steder i verden for børn. Og for et årti siden var Afghanistan det værste sted for et barn at blive født i, ifølge Unicef.

Den statistik har nok ikke ændret sig så meget. For mellem 2009 og 2018 er næsten 6500 børn blevet dræbt og 15.000 såret – tal, der er med til at rangere Afghanistan som verdens mest dødbringende krigszone. Og angreb mod skoler er ifølge Unicef tredoblet mellem 2017 og 2018 – fra 68 angreb til 192.

Omkring halvdelen af de afghanske børn i skolealderen går i forvejen ikke i skole på grund af forværret sikkerhed, fattigdom og diskrimination mod piger. 60 procent af dem er nemlig piger.

Sidste år blev over 1000 skoler lukket – yderligere en halv million børn blev frataget retten og muligheden for at gå i skole.

Jeg så dem lege - en uge senere var de døde

Læg dertil andre dystre fakta om børn, som for eksempel at en tredjedel af pigerne bliver gift, inden de er 18 år, og at hvert tredje barn i Afghanistan er involveret i børnearbejde.

600.000 børn er underernærede og knap fire millioner børn har brug for humanitær assistance. Og så er der alle dem, der aldrig når at fejre deres femårsfødselsdag, eller som dør under eller lige efter fødslen. Nogle fordi de ikke får den fornødne varme, en baby har brug for.

Jeg glemmer aldrig den afghanske far, der viste mig sin datters lille røde kjole. Han græd. Fordi hun døde af kulde i deres lerhus – ni måneder gammel. Fordi han ikke havde penge til brænde. Han var flygtet fra krigen i det sydlige Afghanistan og boede i en flygtningelejr i Kabul.

Jeg glemmer heller aldrig alle de glade børn på en skaterbane i Kabul, hvor de grinede og legede, alt imens to danske ministre på besøg smilede begejstret. Det var historien om et sted, Danmark støttede – et åndehul for fattige, afghanske børn. Jeg tog mange billeder af børnene. Det var så livsbekræftende.

Nogle uger senere blev flere af børnene dræbt ved et selvmordsangreb i Kabul. Tilfældige ofre.

Ligesom alle de andre. Afghanistans fremtid bliver drænet dag for dag. Med ni børneliv. Hver dag.