Udland

Erdogan: USA's drab på indianere må anerkendes som folkedrab

Forholdet mellem præsidenterne Donald Trump (USA) og Recep Erdogan (Tyrkiet) er udfordret af den amerikanske anerkendelse af det armenske folkedrab Peter Nicholls / Ritzau Scanpix

Den tyrkiske præsident skyder igen, efter USA officielt har anerkendt drab på armeniere i Tyrkiet som et folkedrab.

Den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, truer med, at Tyrkiet officielt vil anerkende drabene på indianerne i Nordamerika som "et folkedrab", skriver avisen The Independent.

Den mulige anerkendelse sker som gengældelse for, at Senatet i USA i sidste uge officielt anerkendte mere end én million armenieres død i det nuværende Tyrkiet som et folkedrab.

Det er en afgørelse, der har vakt Erdogans vrede:

- Vi må slå igen mod USA ved at gengælde sådan en beslutning i parlamentet. Og det vil vi gøre, siger den tyrkiske præsident til den regeringsvenlige, tyrkiske tv-station A Haber.

Halvanden million

Det amerikanske senat har anerkendt, at omkring halvanden million armeniere, bosat i det daværende Osmanniske Rige (det nuværende Tyrkiet) blev dræbt i et folkedrab mellem 1915 og 1922.

Dødstallene varierer meget, afhængigt af kilderne. Tyrkiske kilder sætter dødstallet til omkring 300.000, og siger samtidig, at de mange dødsfald i årene omkring Første Verdenskrig skete i forbindelse med krigshandlinger og en deportation af armenske befolkningsgrupper.

Tyrkiet har derfor historisk modsat sig kraftigt, at andre lande omtalte de mange dødsfald som et folkedrab.

Folkedrab er betegnelsen for en forbrydelse, der har som formål helt eller delvist at udrydde en hel gruppe af mennesker på baggrund af deres nationalitet, etnicitet, race eller religion.

Kranier i en massegrav fra årene omkring første verdenskrig i en armensk landsby.

Folketinget vil ikke dømme

Trods den tyrkiske modstand har en række lande alligevel anerkendt folkedrabet på armenierne. Med den amerikanske beslutning er der nu 32 lande i rækken.

I enkelte lande, for eksempel Frankrig, er det ligefrem forbudt at benægte, at der var tale om et folkedrab.

Danmark har, i modsætning til nabolande som Sverige og Tyskland, aldrig formelt anerkendt folkedrabet.

- Samlet set er det min opfattelse, at det, som spørgerne kalder folkedrabet på armenierne, er et komplekst historisk, politisk og juridisk spørgsmål, som det ikke er den danske regerings eller for den sags skyld det danske folketings opgave at dømme, sagde daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da sagen sidst var til debat i Folketinget i 2017, skriver Kristeligt Dagblad.

Pres på USA

Tyrkiet har længe lagt pres på USA for ikke at vedtage en anerkendelse af det armenske folkedrab. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tidligere haft held til at få afstemningen udsat, for ikke at få stemningen under et tyrkisk statsbesøg i Det Hvide Hus ødelagt.

Men med vedtagelsen har Erdogan altså vendt sin opmærksomhed mod de oprindelige indianere i det nuværende USA.

- Kan vi tale om Amerika uden at nævne indianerne. Det er en skamfuld del af amerikansk historie, siger han.

Amerikanske soldater begraver ofrene for massakren ved Wounded Knee i 1890.

Millioner af amerikanske indianere døde under europæiske kolonialister og nybyggeres erobring af Nordamerika. De fleste døde som følge af sygdomme, som europæerne bragte med sig.

Men der fandt også deciderede massedrab sted. Den mest kendte er nok massakren ved Wounded Knee i South Dakota i december 1890, hvor op mod 300 mænd, kvinder og børn fra Lakota-stammen blev dræbt af amerikanske soldater.

Demokratisk politiker er enig

Recep Erdogan er i øvrigt ikke alene om at se lighedstegn mellem de sorte kapitler i tyrkisk og amerikansk historie:

Det venstreorienterede, amerikanske kongresmedlem Ilhan Omar fra Demokraterne har nægtet at stemme for at anerkende folkedrabet på armenierne, så længe den amerikanske kongres ikke på samme måde har fordømt drabene på de amerikanske indianere og fordømt slavetransporterne fra Afrika til Nordamerika.