TV 2-korrespondent ved klimatopmøde: Det begynder desværre at ligne en gentagelse af konferencen i København i 2009
Vrede på COP25 retter sig mod store CO2-udledere som Kina og Indien, der ikke vil forpligte sig yderligere.
Det er usikkert, om der kan opnås enighed ved klimatopmødet COP25 i Madrid. Det til trods for, at konferencen er blevet forlænget med mere end et døgn og tidligt søndag morgen stadig er i gang.
Det rapporterer TV 2s internationale korrespondent Svenning Dalgaard.
- Det er en konference, som begynder at ligne, den vi havde i København i 2009, hvor de store lande ikke ville nærme sig til hinanden, og hvor der altså ikke var styrke nok til at vride armen om på dem, siger Svenning Dalgaard.
Der er skuffelse og vrede blandt mange af de 196 deltagende lande, og det kan derfor ende i et sammenbrud uden nogen sluterklæring, hvis ikke der i de døende timer kommer flere indrømmelser fra de store aktører, skriver nyhedsbureauet dpa.
Dansk klimaminister rejst hjem
Topmødet har vist, at det er svært for de skiftende formandsskaber på topmøderne at nå frem til enighed om, hvordan Parisaftalen fra 2015 skal udmøntes.
- Det er op til EU at gå i front nu. Man kan ikke længere regne med, at de skiftende formandsskaber kan gå foran og give for eksempel USA modspil, siger Svenning Dalgaard.
COP25 har været i gang i to uger i den spanske hovedstad og skulle efter planen være afsluttet fredag.
Den danske klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) tog hjem fra topmødet fredag.
- Vi står desværre i en situation, hvor det er realistisk, at der kommer et sammenbrud. Vi er meget, meget skuffede. Der er ingen tvivl om at det er EU, der skal presse endnu hårdere på, end vi har gjort i år, hvis der skal laves en ambitiøs aftale næste år, siger Dan Jørgensen til TV 2.
Der er da også et dårligt tegn, når ministre begynder at forlade forhandlingerne, fortæller Svenning Dalgaard:
- Det er første gang, jeg har været ude for, at den danske klimaminister er rejst hjem før tid. Det er selvfølgelig et udtryk for, at det ikke er rart at blive der og være en af dem, der skal tage ansvaret for, at det hele bryder sammen, siger han.
"Et retfærdigt og solidt kulstofmarked"
Seneste melding fra topmødet er, at COP25-værten Chile forsøger at imødekomme et krav fra flere af de deltagende lande om en mere ambitiøs sluterklæring.
Det fortæller Andres Landerretche, der er koordinator for den chilenske regering.
- Der er en lang række bekymringer, men i sidste ende har et flertal af deltagerne bedt om en mere ambitiøs tekst, og det har vi forsøgt at nå frem til, siger han.
Sent i forhandlingerne er Costa Rica sammen med 28 andre lande kommet med en række krav til det, de kalder "et retfærdigt og solidt kulstofmarked".
Blandt andet foreslår gruppen i et dokument minimumsstandarder for kulstofmarkeder, ligesom landene vil forbyde brug af ældre kulstofcertifikater, der går tilbage til før Parisaftalen.
Underskriverne af dokumentet tæller blandt andet Danmark, Tyskland, Schweiz, Luxembourg, Sverige, Østrig, Storbritannien, New Zealand, Vanuatu og Marshalløerne.
Hvad er de uenige om?
EU og mange ulande retter skylden mod store CO2-syndere som Kina, Indien, Japan, Brasilien og Australien, som ikke vil binde sig til drastiske reduktioner.
USA deltager i mødet. Men landets præsident, Donald Trump, har trukket USA ud af Parisaftalen og vil ikke forpligte sig. USA's udmeldelse af klimadrøftelserne træder dog først i kraft fra november næste år. Derfor er diplomaterne fra landet stadig med i forhandlingerne, og her forsøger de at påvirke klimaaftalen i en mere uambitiøs retning, fortæller Svenning Dalgaard.
Chile, der er vært for mødet i Madrid, har undervejs fået kritik for at have udfærdiget et for svagt udkast til en sluterklæring. Uenigheden handler blandt andet om økonomisk støtte til fattige lande, der bliver ramt hårdt af klimaforandringer.
Deltagerne er også uenige om, hvorvidt man skal melde mere ambitiøse klimamål ud for 2030 allerede nu.
- Jeg har aldrig set en sådan ubalance mellem, hvad videnskaben og verdens folk kræver, og det, som klimaforhandlingerne leverer, siger Alden Meyer fra interesseorganisationen Union of Concerned Scientists (Foreningen for Bekymrede Videnskabsmænd, red.) til AFP.
Forhandler: Umuligt at tage hjem uden 'stærkt budskab'
Ifølge Parisaftalen skal målene for 2030 være på plads i 2020.
EU-landene vil have hævet ambitionerne, siger Finlands miljøminister, Krista Mikkonen, der forhandler på vegne af EU.
Hun understreger over for Reuters, at det vil være "umuligt at tage afsted" fra Madrid uden at være enige om "et stærkt budskab".
Det skal sikre, at der gives endnu flere løfter om at skære ned på klimaskadelige udledninger til næste år.
- Det er noget, omverdenen forventer af os, og vi skal lytte til deres opfordringer, siger hun.