Én procent af stemmerne sikrede Johnsons parti fremgang på 47 sæder

Millioner af stemmer går ved hvert valg 'til spilde', når pladserne i det britiske parlament skal fordeles.

Det Konservative Parti er den helt store vinder ved det britiske valg.

Med alle valgkredse på nær én optalt står partiet til en fremgang på hele 47 mandater. Det er vel at mærke, selvom de konservative oplevede en beskeden fremgang på 1,2 procent af stemmerne i forhold til valget i 2017.

Det kan lyde mærkeligt, men forklaringen skal findes i det britiske valgsystem, hvor det handler om at vinde enkelte valgkredse frem for at få et godt resultat på landsplan.

Vinderen af en valgkreds tager det hele og bliver kredsens eneste medlem af Underhuset, uanset hvor tæt kandidaternes stemmetal har været. Resten af stemmerne i de 650 enkelte kredse er spildt.

- Det er det, der gør, at nogen vælgere føler, at det er et unfair system. Hvis man eksempelvis sidder som Labour-vælger i en solid konservativ kreds, føler man ikke, at ens stemme har nogen betydning, fortæller TV 2s korrespondent i London, Divya Das.

Et andet eksempel på betydningen af valgsystemet er De Liberale Demokrater, der mister et mandat, selvom partiet er gået frem med 4,1 procentpoint.

Og partiet fik tre gange så mange stemmer som Det Skotske Nationalparti, men det skotske parti fik fire gange så mange mandater. Skotterne har altså vundet deres mandater 'billigere', som det fremgår af tabellen herunder:

Taktiske stemmer

Op til torsdagens valg har der blandt nogle vælgergrupper og i britiske medier været stor fokus på såkaldt "taktisk stemmeafgivning" - forstået på den måde, at man ikke stemmer på den kandidat, man foretrækker, men på den, der har størst sandsynlighed for at vinde.

På den måde kan man på tværs af partier enes om at stemme på én kandidat for på den måde at kunne vinde en konkret valgkreds.

Avisen The Guardian samlede endda en oversigt over, hvordan vælgere fra Labour, Det Skotske Nationalparti og De Liberale Demokrater samt uafhængige vælgere kunne koordinere deres stemmer for at forsøge at slå De Konservative i afgørende valgkredse.

Men som det fremgår af valgresultatet, har det ikke vist sig muligt i praksis.

- De andre partier har simpelthen været for uenige internt på en række områder. Og hvis du plejer at stemme liberalt, er det altså svært at få sig selv til at stemme på Jeremy Corbyn og Labour bare for at undgå, at den konservative kandidat vinder, forklarer Divya Das.

Brexit-partier fik ikke flertal af stemmerne

Boris Johnson har udlagt valgresultatet som en klar opbakning fra befolkningen til at gennemføre Brexit 31. januar 2020.

Iagttagere og politiske kommentatorer er da også enige om, at netop spørgsmålet om Brexit har fået mange typiske Labour-vælgere til at stemme konservativt ved dette valg.

Men ser man alene på antallet af stemmer, har Boris Johnson og de Brexit-positive partier faktisk ikke flertal.

De fire partier Labour, Det Skotske Nationalparti, De Liberale Demokrater og Det Grønne Parti står tilsammen til 50,3 procent af de afgivne stemmer. Hertil kommer walisiske Plaid Cymru med 0,5 procent af stemmerne.

Disse partier ønsker enten, at Storbritannien forbliver en del af EU, eller at de britiske borgere får endnu en folkeafstemning om Brexit.

- Det viser, at hele Brexit-spørgsmålet er et meget nuanceret billede. Nu har Boris Johnson et stort flertal og alle de mandater, han skal bruge, men når du kigger på stemmefordelingen, er billedet et andet. Men sådan er vilkårene, for systemet er nu engang, som det er, siger Divya Das.

Det ændrer dog ikke ved, at der med det britiske valgsystem er absolut flertal til Det Konservative Parti med 364 ud af de 650 sæder i Underhuset.

Dermed ventes Boris Johnson nu at kunne få stemt sin Brexit-aftale igennem, så Brexit, efter at være blevet udskudt to gange, kan gennemføres 31. januar 2020.