Britisk valg

Vælgere vil omgå det britiske valgsystem: Én procent af stemmerne kan være nok

Storbritanniens særlige valgsystem gør, at flere stemmer på andre kandidater, end de ønsker.

Når briterne i dag går til valgstederne for at vælge medlemmer til parlamentet, er det ikke sikkert, de stemmer på den kandidat, de egentlig helst vil stemme på.

Det særlige britiske valgsystem gør nemlig, at det for flere vælgeres vedkommende bedre kan betale sig at stemme på en anden – såkaldt taktisk afstemning – eller på engelsk tactical voting.

Ifølge den seneste meningsmåling om emnet vil næsten hver fjerde vælger stemme taktisk ved dagens valg. Det har fået massiv omtale i de britiske medier, og senest har skuespilleren Hugh Grant opfordret folk til at stemme taktisk.

Årsagen til, at begrebet overhovedet findes, ligger i det britiske valgsystem.

Hvordan fungerer det britiske valgsystem?

Der er 650 valgkredse i Storbritannien, som hver repræsenterer ét sæde i Underhuset.

Premierminister Boris Johnson, til venstre, og lederen af Labour, Jeremy Corbyn.

Det vil sige, at den person, der får flest stemmer i en valgkreds, får sædet. Så hvis eksempelvis de to partiledere, Boris Johnson fra Det Konservative Parti og Jeremy Corbyn fra Labour, stillede op i samme valgkreds, og Johnson fik 1000 stemmer, mens Jeremy Corbyn fik 999, ville pladsen gå til Johnson - Corbyn ville ikke få en plads i parlamentet, og de 999 stemmer ville være spildt.

Det samme vil alle de stemmer, der går til alle de andre kandidater i valgkredsen. For eksempel kandidater fra Liberaldemokraterne, De Grønne og de skotske nationalister i partiet SNP.

Den normale valggeografi er smadret

Ulla Terkelsen, Korrespondent, TV 2

Med andre ord tager vinderen af en valgkreds det hele og bliver kredsens eneste medlem af Underhuset.

Men hvis bare to at de vælgere, der stemte på et andet parti end Konservative og Labour i eksemplet ovenfor, stemte på Labour i stedet, ville pladsen gå til Corbyn i stedet for Johnson.

Der skal med andre ord flyttes relativt få stemmer for at ændre resultatet, forklarer TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen fra London.

- Morgenaviserne i dag taler allesammen om en meget stor usikkerhed, for den normale valggeografi er smadret. Nogle fra Labour stemmer anderledes, end de plejer, nogle fra de konservative stemmer anderledes, for det, der skiller, er Brexit-spørgsmålet, og det går på kryds og tværs af partierne, siger hun.

Hvad har taktisk afstemning med Brexit at gøre?

Taktisk afstemning er ikke et nyt begreb. Men til dette valg er det blevet meget mere aktuelt.

For Storbritannien er splittet i forhold til spørgsmålet om Brexit – beslutningen om at forlade EU, som briterne besluttede ved en folkeafstemning i 2016.

Siden har et politisk slagsmål været i gang, og meningsmålinger viser, at et flertal af briterne nu helst ønsker at blive i EU.

Det Konservative Parti går til valg på at levere Brexit hurtigst muligt. Hvis partiet får flertal i Underhuset, har lederen Boris Johnson lovet at få stemt skilsmisseaftalen med EU igennem allerede i januar.

De fleste af de øvrige partier i Storbritannien er overvejende imod Brexit. Labour vil genforhandle udtrædelsesaftalen med EU og sætte den til folkeafstemning sammen med muligheden for at blive i EU, mens Liberaldemokraterne er gået til valg med sloganet ”Stop Brexit”.

Lederen af Liberaldemokraterne, Jo Swinson, med partiets valgslogan skrevet med store bogstaver.

Dermed har de vælgere, der er imod Brexit, en mulighed for at stemme taktisk for at forhindre et konservativt flertal. Det samme gør sig gældende den anden vej, hvor vælgere, der normalvis stemmer på et parti, der er imod Brexit, i stedet kan stemme på Det Konservative Parti for at få Brexit gennemført.

- Det kan komme til at spille en meget stor rolle. Hvis du bor i Sydengland og normalt er konservativ, men er tilhænger af EU, så stemmer du ikke konservativt den her gang, så stemmer du Labour eller på Liberaldemokraterne, siger Ulla Terkelsen og påpeger, at det samme gør sig gældende den anden vej.

Hvor mange stemmer skal der til?

Der er blevet oprettet flere hjemmesider - primært fra grupper imod Brexit - hvor man som vælger kan indtaste sit postnummer og få hjælp til at finde ud at, hvor ens stemme gør mest gavn ved dagens valg.

Ifølge anti-Brexit-grupperne “Best for Britain”, “Remain United” og “The Peoples Vote” skal der 40.703 taktiske stemmer til at fratage de konservative sejren i 46 valgkredse. Det vil forhindre Det Konservative Parti i at opnå flertal i Underhuset.

40.000 stemmer kan virke som et højt tal, men næsten 46 millioner briter kan stemme ved dagens valg.

Fra partiernes side er man også klar over risikoen for, at stemmer bliver ”spildt” på andre partier, som man deler holdning med i forhold til Brexit.

Eksempelvis har Liberaldemokraterne, De Grønne og det walisiske parti Plaid Cymru, der alle er imod Brexit, aftalt ikke at opstille modkandidater til hinanden i 60 valgkredse. På den anden side har Brexitpartiet ikke opstillet kandidater i de 317 valgkredse, Det Konservative Parti vandt i 2017.

Valgstederne i Storbritannien lukker klokken 22 lokal tid - klokken 23 i Danmark.