Udland

Muslimer frasorteres alene på grund af deres religion i Indien

I New Delhi gik muslimer tirsdag på gaden i protest mod loven, de mener, er racistisk.  Jewel Samad / Ritzau Scanpix

En ny indisk lov giver giver statsborgerskab til millioner af flygtninge, så længe de ikke er muslimer. Der er ikke racistisk, mener minister.

I Indien er der lige nu voldsomme demonstrationer på grund af en ny lov.

Loven giver statsborgerskab til millioner af flygtninge fra Pakistan, Bangladesh og Afghanistan – men kun, hvis de ikke er muslimer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Onsdag aften vedtog det indiske parlament at give fuldt statsborgerskab til religiøse minoriteter, som inden 2015 er kommet illegalt til landet fra et af dets tre muslimske naboer – men kun hvis de er enten hinduister, sikher, buddhister, parsiere eller kristne.

Det har affødt hård kritik fra både landets opposition og har fået tusinder af demonstranter til at gå på gaden.

Ifølge lederen af landets størst oppositionsparti, Anand Sharma, er loven diskriminerende, fordi den bevidst sorterer muslimer fra.

- Det skader Indiens sjæl. Det er i strid med vores konstitution og demokrati. Det dumper moral-testen. Det er kontroversielt og diskriminerende, sagde han onsdag i parlamentet.

Soldater nedkæmper demonstrationer

Samtidig er voldelige protester brudt ud i det nordvestlige Indien, hvor demonstranter i dagevis har blokeret veje og jernbaner med bunker af brændende dæk i vrede over loven.

De fleste demonstranter protesterer mod loven, fordi de frygter, at de millioner af nye indiske stasborgere vil underminere indisk kultur og indflydelse.

Ifølge AP frygter demonstranterne, at millioner af nye indiske statsborgere vil slå sig ned i området og underminere den lokale befolknings kultur og politiske indflydelse.

Som modsvar har den indiske hær fløjet mere end 5000 ekstra soldater til området som assistance til det lokale politi.

Ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust er demonstrationerne blevet bekæmpet med udgangsforbud, tåregas, gummikugler og knipler, da de forsøgte at nærme sig delstatens politiske hovedkontor.

Indiske sikkerhedsstyrker måtte sende forstærkninger til den nordøstlige del af landet, for at slå demonstrationerne ned.

Skal hjælpe forfulgte minoriteter

På trods heftig kritik fra både politikere og lokalbefolkninger står det indiske parlament fast på den ny immigrationslov.

Ifølge indenrigsminister Amit Shah er loven ikke racistisk, fordi muslimers eksisterende muligheder for at søge statsborgerskab ikke ændres.

Derimod er målet at hjælpe hinduer og andre minoriteter, der har lidt under forfølgelse i de overvejende muslimske Pakistan, Bangladesh og Afghanistan, siger han.