Udland

Briterne bruger deres hunde til at omgå strikse regler om valget

Og der er en helt naturlig forklaring på fænomenet.

Når britiske vælgere i dag møder op ved stemmeurnerne, er det særligt deres hunde, der løber med opmærksomheden.

Mange vælgere poster fotos af deres hunde foran valgsteder, og det er der en ganske god forklaring på. Det er nemlig forbudt for britisk tv- og radio at sende noget, der handler om valget - for eksempel at interviewe kandidater eller tale med folk, der lige har stemt.

Derfor startede der for nogle valg siden en trend på sociale medier, hvor man delte billeder af hunde ved valgsteder under hashtagget #dogsatpollingstations (hunde ved valgsteder).

- Det er en måde at omgå de meget strikse regler, og det kan tv-stationerne godt vise. Og det er der selvfølgelig mange, der synes er nuttet og dejligt, forklarer TV 2s korrespondent Divya Das fra London.

Boris og Dilyn

En af valgets hovedpersoner, premierminister Boris Johnson, mødte også op med sin hund, Dilyn, da han stemte i Methodist Central Hall polling station i nærheden af Downing Street.

Boris Johnson med sin hund Dilyn, der var med, da han satte kryds ved torsdagens parlamentsvalg. Credit: @davemcgrath1

Den anden kandidat til premierministerposten, Jeremy Corbyn, havde ikke en hund med. Til gengæld havde han taget sin kone, Laura Alvarez, under armen.Teksten i tweetet er et ordspil på Labours slogan for valget "it's time for real change" (det er tid til ægte forandring). Corbyn havde ændret det:

- Real change is paw-sible (ægte forandring er mulig, red.), skriver han.

Det staves egentlig "possible", men ordet paw er engelsk for pote og giver den samme lyd. Derfor er "possible" erstattet af "paw-sible".

Startede ved andet valg

De første billeder af hunde foran valgsteder kom en morgen i maj 2015 under det britiske valg til Parlamentet. Lige siden er traditionen fortsat.

Det vides ikke, hvilket foto der var det allerførste, der blev lagt på Twitter. Siden det første blev lagt op, har tusindvis delt deres hunde under hashtagget #dogsatpollingstations, og gjort det første tweet til et af mange.

I aften klokken 23 lukker valgstederne - og så er det igen tilladt for tv og radio at sende noget om valget.

Her er et udpluk af britiske valghunde: