Udland

Frankrig raser over pensionsreform - 'Det har fået folk helt op i det røde felt'

Franske fagforeninger har svoret fortsat at bekæmpe pensionsreformen med massedemonstrationer. Jeff Pachoud / Ritzau Scanpix

Flere franske fagforeninger mener, at regeringen har overtrådt en rød linje. Fagforeningerne varsler flere demonstrationer.

Onsdag præsenterede Frankrigs premierminister Édouard Philippe udkastet til den pensionslov, der de seneste uger har sendt hundredtusinder af franskmænd på gaden i raseri.

Loven samler for første gang alle franske lønmodtageres pension i et enkelt system, indfører et minimumsbeløb på 1000 Euro, og hæver pensionsalderen til 64 år, hvis man vil have den fulde pension udbetalt.

- Det vil være et retfærdigt system. Det vil gælde for alle – ligegyldigt om vi taler om en VVS’er, IT-medarbejder, landmand, forfatter, folkevalgt eller lokofører, sagde Édouard Philippe under pressemødet.

Men det var præcis det, franskmændene frygtede.

Derfor vil demonstrationerne sandsynligvis fortsætte med fornyet styrke, forklarer TV 2s internationale analytiker, Frederikke Ingemann.

- Franskmændene vil ikke den her reform. Mange frygter, at den vil forringe deres liv og give dem færre penge på lommen, siger hun.

Der har flere steder i Paris været voldelige sammenstød mellem franske demonstranter og kampklædt politi.

Kan gå på pension som 50-årig

Siden efterkrigstiden har det franske pensionssystem været sammensat af 42 forskellige aftaler, som har været nærmest umulige at ændre for landets politikere uden at fremprovokere voldsomme protester.

Det nye system

  • Alle franske lønmodtagere født efter 1975 bliver del af et fælles pensionssystem.
  • Pensionsalderen hæves til 64 år. Man kan dog stadig trække sig tilbage som 62-årig med en lavere pension.
  • Alle med en fuld karriere på arbejdsmarkedet har ret til minimum 1000 euro i pension om måneden.
  • Kvinder får en række kompensationer for lavere løn og dermed pension.
  • Franskmænd, der allerede er på arbejdsmarkedet, indfases i ordningen fra 2025, mens nyuddannede fra 2022 er en del af det nye system.

Det betyder blandt andet, at lokomotivførere stadig kan trække sig tilbage som 50-årige, selvom jobbet i dag er langt mindre opslidende, end da pensionsalderen blev fastsat.

Til sammenligning må en fransk landmand vente, til han er 67.

Derudover er der store kønsforskelle i det franske pensionssystem, og kvinder får i gennemsnit udbetalt 40 procent mindre i løn end mænd – og derfor også mindre i pension.

Den franske premierminister Édouard Philippe præsenterede den nye pensionsreform onsdag eftermiddag efter flere dages heftige demonstrationer.

Sidst men ikke mindst udregnes franske statsansattes pensionssats på baggrund af de sidste seks måneder af deres karriere, mens den for privatansatte baseres på 25 år af deres arbejdsliv.

'Folk er helt oppe i det røde felt'

Bliver pensionsudspillet vedtaget i det franske parlament, vil det dog være slut.

I så fald bliver alle en del af den samme ordning med fælles pensionsalder og en sats, baseret på løn og antal år på arbejdsmarkedet.

Men selvom reformen kommer mange franskmænd – og særligt kvinder – til gode, er der ifølge Frederikke Ingemann også enorm modstand mod det nye system.

- Mange føler sig snydt. De er vrede over, at de er blevet stillet i udsigt, at de kan gå på pension som 52-årige, men nu får at vide, at det kan de ikke alligevel, forklarer hun.

Generalsektretær i fagforeningen CGT Philippe Martinez sagde efter onsdagens pressemøde, at regeringen med sin reform "gør grin med alle."

Derfor har en lang række franske fagforeninger også angrebet lovforslaget, og varslet at de vil fortsætte demonstrationerne, der har lammet dele af den franske infrastruktur i de seneste uger.

- Det har fået folk helt op i det røde felt. Selv den store fagforening CFDT, der ellers har været positivt stemt overfor systemet, siger, at regeringen har overtrådt en rød linje, fortæller Frederikke Ingemann.

Pension tømmer fransk statskasse

På trods af voldsom kritik og trusler om fortsatte demonstrationer, har den franske præsident Emmanuel Macron og den franske regering næppe andet valg end at gennemføre reformen.

Ifølge Frederikke Ingemann er de lave pensionsaldre, sammen med en fransk befolkning, der lever længere og længere, nemlig blevet en enorm udgift for den franske stat.

- Der er hul i den franske statskasse, og nogle mener, at der ikke er penge til at udbetale pensioner i det nuværende system. Samtidig er der krav fra EU om en mindre fransk statsgæld, siger hun.

Samtidig lægger Macron ikke skjul på, at reformen skal hjælpe med at indfri et af hans valgløfter - nemlig at skabe mere social retfærdighed i Frankrig.