Udland

Modtager af Nobels Fredspris forsvarer folkemord

Arkivfoto. Rohingya-flygtninge ankommer til Bagladesh i Palang Khali i 2017. Jorge Silva / Scanpix Denmark

Det har vakt undren, at menneskerettighedsikonet Aung San Suu Kyi forsvarer et folkemord, siger ekspert.

Tirsdag begyndte en længe ventet retssag mod Myanmar ved Den Internationale Domstol i Haag om folkemordet på landets muslimske minoritet, rohingyaerne.

Ifølge anklagen har Myanmar med fuldt overlæg ladet sin hær dræbe, voldtage og brænde tusinder af civile rohingyaer siden 2017, mens 730.000 er blevet fordrevet til nabolandet Bangladesh.

I Myanmar bliver hun set som landets moder

Helene Maria Kyed, seniorforsker ved DIIS

Det sydøstasiatiske lands forsvar bliver ved FN’s øverste domstol ført af en tidligere modtager af Nobels Fredspris – Myanmars de facto statsoverhoved, Aung San Suu Kyi.

Aung San Suu Kyi ved Den Interntaionale Domstol i Haag.

Og det har ført til undren verden over, fortæller seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Helene Maria Kyed.

- Det står i enorm kontrast til, hvordan man anser hende internationalt. Folk undrer sig over, hvordan det her demokrati- og menneskerettighedsikon pludselig kan rejse til Haag og forsvare et folkemord, siger hun.

Men ifølge Helene Maria Kyed går Aung San Suu Kyi højere op i at varetage sine vælgeres interesser end i at forsvare en uvelkommen muslimsk minoritet.

Myanmars moder er realpolitiker

Inden Aung San Suu Kyi i 2015 kom til magten, opbyggede hun gennem 30 års kamp mod Myanmars militærstyre en enorm opbakning blandt landets befolkning, burmeserne.

I 1991 fik hun Nobels Fredspris for sin "ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder".

- I Myanmar bliver hun set som landets moder, der skal sendes ud i verden, når landet skal forsvares, siger Helene Maria Kyed.

Mens Aung San Suu Kyi forsvarede Myanmar ved Den Internationale Domstol, viste Burmesere deres støtte foran rådhuset i Yagon.

Selvom Aung San Suu Kyi har høstet international anerkendelse for sin demokratisering af landet, ser hun sig selv som realpolitiker og varetager først og fremmest sine vælgeres og sit lands interesser, lyder det fra seniorforskeren:

- Man skal ikke glemme, at der næste år er valg, og at majoriteten af hendes vælgere ikke mener, at der virkelig er blevet begået et folkemord i Myanmar. Samtidig mener de ikke, at omverdenen skal blande sig i Myanmars interne forhold.

Rohingyaer er en ærkefjende

På trods af at Aung San Suu Kyi med sin position som ’statsrådgiver’ og de facto leder af Myanmar ikke har kontrol over landets militær, er hun blevet kritiseret kraftigt for ikke at gribe ind over for angrebet på rohingyaerne.

Aung San Suu Kyi

Formelt set er Myanmars statsleder landets præsident – men fordi Aung San Suu Kyi har børn med en udenlandsk statsborger, er det i strid med forfatningen, at hun bestrider posten.

Alligevel har hun været Myanmars uofficielle leder siden en jordskredssejr ved valget i 2015.

Efter knap 30 års kamp mod landet militærstyre har hun samlet en enorm opbakning i befolkningen, og blev derfor tildelt den nyoprettede stilling som ’Statsrådgiver’ – hvilket i realiteten fungerer som statsminister.

Men ifølge Helene Maria Kyed skyldes det, at der efter lang tids religiøse konflikter og store flygtningestrømme i Myanmar er opstået en udbredt modvilje mod den muslimske minoritet blandt hendes vælgere.

- Rigtig mange burmesere har længe ikke ment, at rohingyaerne hører hjemme i Myanmar. De er blevet fremstillet som en ærkefjende og et billede på en uvelkommen islamistisk bølge, der truer landets buddhistiske religion og kultur, siger hun.

Arkivfoto. Tusinder af Roihingyaer vader gennem en flod på grænsen mellem Myanmar og Bangladesh i 2017.

Samtidig er den stemning kun blevet forstærket af, at landets militær har søsat store kampagner, som hævder, at angrebene på rohingyaer er orkestreret af minoritetsgruppen selv.

Retssag kan tage år

Sagen ved Den Internationale Domstol er anlagt af det lille afrikanske land Gambia på vegne af de 57 muslimske lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde.

Ved tirsdagens indledende behandling bad Gambia rettens 17 dommere om at pålægge Myanmar at stoppe al forfølgelse af rohingyaer, mens anklagen om folkemord behandles.

Retten ventes at tage en beslutning inden for få uger, men resten af sagen kan tage flere år.