Plukkerne på Skraldebjerget: - Engang var der en, der druknede i affaldet

Hver eneste dag tromler 1200 lastbiler ind på verdens største losseplads, Bantar Gebang i Indonesien, for at læsse skrald af.

En skarp, sødlig, giftig og ildelugtende stank spreder sig fra Skraldebjerget og suger sig fast i næseborene - selv hos dem, der bor flere kilometer væk.

Lugten ser dog ikke umiddelbart ud til at genere 24-årige Yanah og de hundredvis af andre skraldeplukkere, der myldrer rundt i affaldsdyngerne denne morgen.

De har for travlt til at skænke den en tanke.

Mellem snurrende gravkøer og i en sværm af fluer kæmper de om at finde ”guld” i de dampende bunker på toppen af verdens største losseplads, Bantar Gebang, som ligger syd for Jakarta.

Særligt hvide plastikposer og -flasker er i høj kurs.

På en god uge kan Yanah og hendes mand samle 40 sække, som de kan sælge videre for cirka 300 kroner. Det er meget mere, end hendes mand tjente, da han var bygningsarbejder, fortæller hun.

I tre år har Yanah og hendes mand arbejdet på skraldebjerget.
I tre år har Yanah og hendes mand arbejdet på skraldebjerget. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Og det er der mange, der har fundet ud af.

Især hvide plastikposer er i høj kurs.
Især hvide plastikposer er i høj kurs. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

På kanten af det 35 meter høje bjerg hopper en mand rutineret frem og tilbage for at undgå at blive ramt af den svingende grab fra gravkoen, mens han med et lille spid fisker det bedste skrald op af bunkerne og dumper det i bambuskurven på ryggen.

En anden springer forskrækket til side, da en brølende gravko kommer lige tæt nok på.

Flere gange er det sket, at en affaldsplukker har fået gravkøernes grabber i hovedet og har måttet syes.
Flere gange er det sket, at en affaldsplukker har fået gravkøernes grabber i hovedet og har måttet syes. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

For det er ikke ufarligt at arbejde på lossepladsen.

Metangassen, der stiger op fra skraldet, er giftig. Og for bare to år siden druknede en mand, da en affaldsbunke faldt ned over ham. Engang trådte Yanahs mand på en saks, som borede sig hele vejen gennem foden.

- Gudskelov er der ikke sket ham noget siden, siger hun.

Hver morgen klokken 8 drager Yanah og familien afsted til lossepladsen for at finde skrald, de kan sælge videre.
Hver morgen klokken 8 drager Yanah og familien afsted til lossepladsen for at finde skrald, de kan sælge videre. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Børnene på Skraldebjerget

I et lille hjemmebygget telt lidt væk fra gravkøerne stikker Yanahs datter, syvårige Silah, hovedet frem.

square to 16x9
Syvårige Silah har arbejdet på lossepladsen, siden hun var fem år. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Siden hun var fem år, har hun været med sin mor og far på arbejde.

Og her har hun ikke bare fundet bamser, som hun har taget med hjem på værelset.

Halvdelen af bamserne på Silahs værelse har hun fundet i affaldet.
Halvdelen af bamserne på Silahs værelse har hun fundet i affaldet. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Hun har også fundet legekammerater.

De stigende affaldsmængder har nemlig fået mange af skraldeplukkerne til at tage deres børn med på arbejde i stedet for at sende dem i skole.

Flere forældre tager deres børn med på arbejde i stedet for at sende dem i skole.
Flere forældre tager deres børn med på arbejde i stedet for at sende dem i skole. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
Dampene fra affaldet er giftig og farlig for børnene at befinde sig i.
Dampene fra affaldet er giftig og farlig for børnene at befinde sig i. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Manglende skolegang kan dog også være med til at fastholde børnene på lossepladsen, lyder det fra to voksne skraldeplukkere:

INDSÆT BILLEDTEKST
INDSÆT BILLEDTEKST Foto: TV 2

Det er det eneste job, jeg kan få, for jeg er ikke uddannet. Jeg har kun færdiggjort 2. klasse, fordi mine forældre ikke havde råd til at betale for min skole.

Mariam, 47 år, affaldsplukker
INDSÆT BILLEDTEKST
INDSÆT BILLEDTEKST Foto: TV 2

En stor del af de penge, jeg tjener her, sender jeg til min datter, så hun kan gå i skole.

Jarwo, 35 år, affaldsplukker

Lossepladsen er tæt på bristepunktet

Men selvom skraldeplukkerne er glade for affaldet, er myndighederne bekymrede.

Indonesien kan nemlig ikke længere følge med.

Hver dag producerer Indonesien mere end 65 millioner tons affald, og kun halvdelen af det indsamles på lossepladser som Bantar Gebang, hvor det udleder store mængder metangas – som i øvrigt er 34 gange stærkere end CO2.

Resten brændes på ulovlig vis eller kastes i naturen.

For eksempel er Indonesien med sine 150 tons i timen det land, der udleder mest affald i verdenshavene.

Og den voldsomt store mængde affald betyder, at hver en krog på Bantar Gebang-lossepladsen forventes at være fyldt om et år. Og hvad gør man så?

Lige nu arbejder myndighederne på at skabe en model, hvor de kan indfange metangassen fra affaldet og omdanne den til elektricitet. Men det er et projekt, der tager tid, og derfor er fremtiden yderst usikker.

Et telt på toppen af bjerget

Hvis det ender med, at Bantar Gebang-lossepladsen lukker, mister 35-årige Jarwo sit hjem.

For helt oppe på toppen har han bygget sig en bolig ud af de materialer, han har kunnet finde i affaldet.

Her har han boet i tre år, fortæller han. Han flyttede hertil, fordi han blev skilt og havde brug for at komme væk, finde et nyt arbejde og finde sig selv.

- Her kan jeg tænke over tingene. Jeg er min egen chef, siger han.

I affaldet finder Jarwo mad, og skal maden ud igen, ja… så sætter han sig bare et sted, fortæller han.

- Og regner det, når jeg skal sove, ja så bliver jeg våd, tilføjer han.

Flere andre har kopieret Jarwos idé og slået pausetelte op på bjerget:

En anden familie har også slået sig ned på bjerget. Her tager de et hvil i skyggen.
En anden familie har også slået sig ned på bjerget. Her tager de et hvil i skyggen. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I dag går Jarwo rundt sammen med skraldeplukkeren Mariam, som fortæller, at de har fået problemer.

De har nemlig fået at vide, at de i morgen er forment adgang fra denne del af lossepladsen:

Mariam, Jarwo og de andre affaldsplukkere er blevet bedt om ikke at vise sig, når der kommer dansk besøg.
Mariam, Jarwo og de andre affaldsplukkere er blevet bedt om ikke at vise sig, når der kommer dansk besøg. Foto: Sofie Synnøve Herschend / TV 2

- De siger, at der kommer gæster fra andre lande, så derfor må vi ikke samle skrald her.

- Det er ikke så godt for os, for vi er jo nødt til at skralde hver dag for at kunne overleve, siger hun.

Og det er ikke hvem som helst, der kommer på besøg.

Det er nemlig en dansk delegation med udviklingsminister Rasmus Prehn i spidsen.

Udviklingsminister Rasmus Prehn(S) fortæller pressen, hvordan man kan hjælpe Indonesien.
Udviklingsminister Rasmus Prehn(S) fortæller pressen, hvordan man kan hjælpe Indonesien. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Han er rejst til Indonesien for at følge op på det myndighedssamarbejde, der allerede foregår på affaldsområdet, og for at drøfte, hvordan Danmark kan hjælpe med at løse Indonesiens presserende affaldsudfordringer.

Foran affaldsbunkerne forklarer han, at indoneserne på sigt skal blive bedre til at sortere og genanvende, men at det på den korte bane nok vil være bedst at brænde affaldet.

Plukkerne har andre bekymringer

Yanah og Silah på vej hjem fra arbejde.
Yanah og Silah på vej hjem fra arbejde. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
Yanah og Silah på vej hjem fra arbejde.
Yanah og Silah på vej hjem fra arbejde. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Efter to kilometers gåtur ad snoede veje er Yanah og Silah netop kommet hjem fra dagens dont på Bantar Gebang. Fortjenesten fra affaldet giver familien råd til at leje to små værelser i en baggård.

Hjemme efter en lang arbejdsdag.
Hjemme efter en lang arbejdsdag. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Da Yanah hører, at der arbejdes på at gøre affaldsbunken væsentligt mindre i fremtiden, sukker hun.

- Hvis lossepladsen forsvinder, bliver det meget svært at finde nyt arbejde. Dér har vi et nemt arbejde, som giver os penge på bordet, så vi kan købe mad hver dag og betale husleje.

Hun og Silah har sat sig på verandaen, men der går ikke mere end ti minutter, før den syvårige pige dratter om af træthed.

Træthed på verandaen.
Træthed på verandaen. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Yanah kigger på sin datter.

- Jeg har det rigtig dårligt med, at hun ikke kan leve ligesom andre helt normale piger. Jeg er ked af, at hun ikke går i skole, og at hun måske skammer sig over for sine venner. Men hvis hun ikke tager på arbejde med os, er der ikke nogen til at tage sig af hende.

En natsværmer sætter sig på Silahs pande, men hun ænser intet.

For mens eksperter kæmper med at finde ud af, hvordan de kan redde kloden for miljøbelastningen fra de hastigt voksende affaldsmængder, skal hun heldigvis kun tænke på at være frisk til en ny dag på skraldebjerget i morgen.

Syvårige Silah er faldet i søvn på gulvet.
Syvårige Silah er faldet i søvn på gulvet. Foto: Ole Jakobsen / TV 2